Steen Steensen i Jyllands-Posten den 12. november 1989
Hvordan bør frihedsorienterede mennesker forholde sig til det forestående kommunalvalg? Er det for borgerlige vælgere fornuftigt at stemme.
Før i tiden forekom sagen klar I de gamle sognekommuner mødtes privatfolk til en snak om fælles anliggender. Borgerne optrådte som en forsamling af enkeltpersoner. Fra deres midte valgtes en repræsentant til sognerådet. Beboerne optrådte som handlende og bestemmende individer. Valgdeltagelse udtrykte noget meningsfuldt.
Med sognenes omdannelse til storkommuner ændredes tingene helt. De intellektuelle opbyggede pa det lokale plan en professionel administration, ligesom repræsentanter for klassen gradvis overtog den politiske ledelse. Amatørernes tid var forbi. Kommunen begyndte da at opfatte beboerne som objekter, der skal påvirkes, styres og overvåges.
Planøkonomien avancerer
Og dog må man ikke begribe den lokale forvaltning som en selvstændig kraft Kommunens autoritet er uddelegeret statsautoritet. Gennem nærbureaukrati mærker befolkningen statens ånde i nakken. Den lokale forvaltning er centralmagtens forlængede arm.
Den voldsomme politiske aktivisme pa Christiansborg virker som en turbolader.
Den lovgivende og den udøvende magt er besat af planlægningstanken. Den fysiske, økonomiske og efterhånden også den sociale planstyring vinder frem I flæng nævnes landsplanlægning. regionalplanlægning, byplanlægning og sektorplanlægning, dispositions- og saneringsplaner, vej- og vandløbsplaner, skov- og naturfredningsplaner, kvoter for mælkeproduktion og fiskefangster, planer for grønne marker og meget mere. Ikke mindst er planøkonomien avanceret under den borgerlige regering. Gjorde et socialistisk kabinet det samme, sprang oprøret ud i lys lue. Borgerlige regeringer stænger den borgerlige frihedsand.
Sofaen det bedste valg
Det er just denne kommissærisme fra Christiansborg, som forplanter sig til kommunerne. Decentralisering tegner kurven for statens succes. Magten rykker tættere pa borgerne Bevogtningen gøres mere kompakt. I ganske særlig grad har opfindelsen af miljøproblemer øget politikernes og bureaukratiets autoritet. Central målsætning, planlægning, forvaltning, kontrol og straf retfærdiggøres gennem løgnen om det forurenede samfund. Kommissærerne hægter sig pa produktion og arbejde og suger til.
Kommunerne for mere og mere karakter af tvangsborge. Den almægtige stat bygger baser i landsdelene Politiopgaverne vokser i de regionale og lokale forvaltninger. Glem ikke at miljølovene kriminaliserer produktivt arbejde!
Således er kommunerne at betragte som fjendtlige bastioner. Netop af den grund udgør sofaen frihedsorienterede vælgeres bedste valg. En seddel i stemmeurnen legitimerer statens greb om borgerne.