Steen Steensen lektor, Ranum skriver den 9/9-1990 i JP
Miljøpolitik er politik, når politik er værst. Påstanden om samfundets forurening råber til himlen af frækhed. Uden forbehold fremtræder omgivelserne renere og sundere end på noget andet tidspunkt i historien. Alligevel har politiske plattenslagere opnået en enestående succes. TV bærer i den forbindelse på en tung gæld.
Men har skal videnskabens skyld stilles til skue. Som bekendt er forureningen opfundet af intellektuelle, Miljø-ideologien blev til på de højere læreanstalter. Men hvorfor engagerede de højere skoler sig i denne politiske kampagne? Hvorfor har forskningen ikke for længst gjort op med miljøpolitikkens grundlæggende løgnagtighed?
Sand videnskab er interessefri
Videnskabens eneste mission gælder sandheden.
Uanset behag og ubehag må kendsgerningerne frem i lyset. Sand videnskab er interessefri. Netop derfor skal forskningen holde fingrene fra politik. Videnskab og politik forholder sig til hinanden som ild og vand. Politik formidler interesser. I kampen om samfundets ressourcer ydes sandheden ringe kår. Det hensigtsmæssige tæller stærkere. Profitmaksimering udgør normen for handling. I politik er sandhed og løgn relative begreber.
Just af nævnte grund bør det være indlysende, at forskningen vender ryggen til politik. I miljøsagen gør det modsatte sig imidlertid gældende. Biologer, økologer og samfundsforskere lader sig friste af de store gevinstchancer. Politik og videnskab danner par. Dette ægteskab har komplet korrumperet forskningen. Den forvandler sig til politik. Ret videnskab er en objektiv størrelse. Politik udgør en subjektiv kraft. Den subjektive faktor forekommer uendelig meget stærkere end den objektive. Politik kan ikke videnskabeliggøres, men videnskaben kan let politiseres. Videnskab er sårbar. Over for politiks skruppelløshed formår den intet. Moralsk opløsning er faglighedens sikre bane.
Profil i frygt
Videnskabens fordærv har rod i de højere læreanstalters overkapacitet. Mængden af kandidater er alt for stor i forhold til markedets efterspørgsel. Skolerne løber derved ind i et permanent afsætningsproblem. Hvordan erhverver de færdiguddannede embeder? Her er det, at forskningen tyer til politik, Kommer den politiske aktivisme op på højere omdrejninger, øges behovet for planlægning, forvaltning og kontrol. Problemer må imidlertid først opfindes. Til denne opgave forekommer forskningen overordentlig velegnet.
Videnskaben begyndte at støve problemer op alle vegne. Men navnlig opfindelsen af miljøproblemer satte gang i omsætningen. Naturen rummer kolossale muligheder for sociale gevinster. Rapporterne om ildens, vandets, luftens og jordens slette tilstand kan uhyre nemt garneres med angst og dommedag. Over for den art af pression kapitulerer levebrødspolitikere hurtigt. Der er virkelig profit i frygt. Mængden af forskningskroner er noget nær ligefrem proportional med meldingernes dramatik. Samtidig åbner politikerne op for embeder i stat, amter og kommuner. Læreanstalternes afsætningsproblemer svinder ind. Behøver det at nævnes, at kandidaterne fra de højere skoler kræver selv at få adgang til at arbejde med de problemer, som de selv har opfundet?
I videnskabelig forklædning.
Vel er politikerne bange for videnskabens trusler. Opsætsighed straffes på karrieren. Dog overgiver de sig snarere af to andre grunde. Politikerne kommer selv fra de højere læreanstalter. Klassefællesskabet fremmer medgørligheden. Men vigtigere er den kendsgerning, at den politiske verden profiterer på miljøkampagnen. Begge parter tjener på samarbejdet.
Miljølovene øger politikernes magt i kolossalt omfang.
Videnskaben leverer den nødvendige retfærdiggørelse for stadige indgreb i borgernes frihedsrettigheder.
Politik kommer til at fylde hele samfundet. Hver udstedt forordning indsnævrer den private sfære. Gårde, værksteder, fabrikker, fiskekuttere og dambrug lever på den offentlige magts nåde. Dispositionsfriheden og dermed ejendomsretten undergraves og opløses bid for bid. Især har den borgerlige regering med held udført indbringende røvertogter mod de næringsdrivende.
Miljøforskning er politik i videnskabelig forklædning. Den har udviklet sig til et redskab i magtens udøvelse. Prostitutionen synes fuldkommen. Videnskaben solgte sjælen for penge. Befolkningen står over for en frygtindgydende alliance. Politik og videnskab bliver en hård nød at knække. Kun et folkeligt oprør til grunden ændrer ved tingene. Stemmesedlen udretter intet. Gid det var gørligt at sprænge politik i stumper og stykker og bringe læreanstalterne ind under markedskræfterne.
