Spildevandsplanlægning må nytænkes

300 måske 400 borgere Øst for Storebælt er i øjeblikket politianmeldt for at undslå sig tilslutning til et offentligt kloaknet.

Lad os sætte lidt historie på kloakering.

Indtil starten af 1900 tallet var det noget tilfældigt hvordan borgeren skilte sig af med fækalier og lign.

I købstæder fik det nogle steder lov til at hobe sig op, og andre gange blev det samlet sammen og udnyttet af de lokale bønder og gartnere.  Udenfor købstæderne blev det ofte brugt som gødning til havens grønsager, da smitteveje dengang ikke var så kendte.

Men for godt 100 år siden blev de første afløbssystemer etableret, da vandklosetterne dukkede op.

I starten blev det urenset ledt ud i det nærmeste vandløb.
Senere blev rensningsanlæg etableret, som løbende er blevet teknisk forbedret, og er nu meget avancerede set med ingeniør

​​

briller.
På den baggrund har der været en rationaliseringsgevinst i at centralisere spildevandsrensningen.

Efterhånden som flere blev tilsluttet afløbssystemerne og befolkningen voksede kom det kystnære marine miljø under pres med ophobning af slam. Derfor forsøgte man en overgang at lede det forrensede spildevand ud i strømfyldt farvand. Det gik også meget godt i en årrække indtil nogle døde hummere, som var landet i Gilleleje, blev voldsomt eksponeret i fjernsynet.
Ved en katastrofal fejlslutning fik landbrugets udledning af nitratkvælstof skylden for de døde hummere pga. iltsvind.
Men den reelle årsag var udledning af kloakslam fra Lynetten der med strømmen i Øresund var ført op til nord for Sjælland. Hvor strømmen bredes ud bundfældede slammet sig, og det var det, der var årsag til iltsvind og døde hummere.

Derfor er vi i dag i den situation, at alt i spildevand betragtes som noget der skal neutraliseres – også de nyttige næringsstoffer.

Det er her nytænkningen kommer ind.
Spildevand skal omdefineres til ”vand med næringsstoffer”.Ved den nuværende centralisering af rensningen er der flere negative bivirkninger

  • Vedligeholdelse af et stort kloaknet med udvikling af aggressive dampe som angriber beton
    (47 % af driftsudgifterne og 81 % af investeringer og renovering gik i år 2017 til kloaktransportnettet)
  • Ved kraftig nedbør sker miljøskadelige overløb. År 2017 har været meget slem.
  • Kvaliteten og sporbarheden af spildevandet forringes når alle kategorier sammenblandes.
  • Unødig energiforbrug til pumper og beluftning, brug af kemikalier og en kedelig mængde slam som restprodukt (kredsløbet er ikke sluttet)

Spanden gravet ned i baghaven er den korteste vej tilbage til planterne og til genopbygning af nyt stof. Det er den mest optimale og bæredygtige måde at rense vores affald/spildevand på.

Derfor skal decentralisering have hel anderledes fokus ved fremtidens spildevandsplanlægning.

Ligeledes skal naturens egen måde at ”rense” det på have mere ​opmærksomhed

Vi kan tage et eksempel med ”rensning” af 10 tons gylle.
1) Et forsyningsselskab vil lade deres renseanlæg klare opgaven. Indenfor 2-4 dage fjernes kvælstof ved bakterier og beluftning, fosfor udfældes med kemikalier og til sidst afsættes restproduktet som slam til landbruget.

2) En landmand vil køre gyllen ud på marken og lade bakterier og mikroorganismer nedbryde de organiske næringsstoffer til nye uorganiske næringsstoffer, som planterne kan optage til ny biomasse, vel at mærke uden at efterlade slam, mikroplast eller andre skadelige stoffer til det marine miljø.

Derfor, jo før vi erkender, at nok så forfinet ingeniørkundskab aldring vil kunne matche naturens enestående måde at løse vores affaldsproblem på, des bedre.

Konkrete tiltag til overvejelse.

De kommunale monopollignende forsyningsselskaber frasælges til højestbydende.

Privat iderigdom og innovation vil give mange nye arbejdspladser, der hviler på mere grønne- og bæredygtige løsninger end de nuværende.

Kommunerne fortsætter selvfølgelig med tilsynspligten. Men det skal fremover først og fremmest være Vandrammedirektivet´s krav til målinger og god økologisk tilstand i det marine miljø der skal følges og ikke danske myndigheders selvopfundne regler og målinger.

Er der herefter behov for spildevandsrensning, skal konsekvensberegninger og proportionalitetsprincippet også inddrages før påbud.

Jeg vil gætte på, at det første der herefter vil ske er, at det nuværende kloaknet opsplittes og afskæres fra det eksisterende net, begyndende hvor der er længst transport til centralrenseanlægget.

Så herfra er der kun ros til dem har undslået sig tilslutning til et offentligt kloaknet. Det kan forhåbentlig være med til at sætte fokus på problemet.

Se også som bragt i Effektivt Landbrug:
og i kortere form i Sjællandske Plan bør nytænkes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *