Det har været organiseret som forbrugerejede andelsselskaber eller simple foreninger med en generalforsamlingsvalgt bestyrelse.Der var kontant afregning ved den årlige generalforsamling hvis mandatet blev forvaltet uforsvarligt. Men der var en fælles interesse i en stabil og omkostningseffektivt drift. Der var også et social aspekt som ikke skal ignoreres.Håndtering af det seneste ”fællesgode” - spildevand – har ikke været igennem samme brugernære udvikling, men har været overladt til embedsværket i centraladministrationen og ingeniørfirmaer med store armbevægelser.
Folkevalgte i Lolland kommune synger med i koret i ”det fine selskab” og lader borgerne, der skal betale for sangglæderne, i stikken.
Ved at omdefinerer spildevand til ”vand med næringsstoffer” fremkommer følgende regnestykke.
Vordingborg kommune har godkendt et pilerenseanlæg til 1.500-2.000 PE ved en campingplads på Østmøn der har kostet mindre pr PE i etableringsomk. end hvad det koster at abonnere på Folketidende pr måned. Pileanlægges løbende omk. pr. m3 er den lovpligtige spildevandsafgift på kr. 5,70 plus el til pumper ca. 7 kr. som kan sammenlignes med kr. 70 incl. et fast bidrag som Lolland forsyning opkræver pr. m3. Altså 10 gange billigere end hvad Vestlollands borgere må betale, endda i 30–50 år.
Det har Lolland fornuftigt gjort i nogle år, men alligevel ryger de i den sorte gryde med vedtagelsen af at udbygge Dannemare renseanlæg i stedet for at vælge decentrale grønne løsninger.
Vi kan dårligt forestille os at spildevandsplanerne overholder kravet til konsekvensberegninger og det deraf afledte proportionalitetsprincip.
