Udvalgte citater fra “Farman”

Lukkede samfund lyver altid 10.04.01
Respektløse folketingsmedlemmer 10.04.01
Journalisternes blinde øje 24.10.00
Abvarten und tetrinken 01.09.00
Om socialister 19.10.98
Statskriminalitet 15.06.98
Hvordan man omgås Kvinder, Præster og Journalister
Ordener hænger man på Idioter

Verden er et farligt sted at leve, sagde Einstein. – Ikke på grund af dem, der gør ondt, men på grund af dem, der ser til uden at gøre noget.	I 1950 havde Irak fem mio indbyggere og Saudi Arabien fire mio. I 2000 havde begge lande hver 22 mio. Mogens Camre 22.08.01 (JP)
I virkeligheden er det banale mennesker, som på grund af en forskruet selvopfattelse og manglende maralsk sans har mistet deres menneskelige værdighed. Jacob D Rendtorff i Berl. Tid. 11-01-02 om magtmennesker og ideologiske fanatikere.	Overklassen har aldrig været begejstret for folkestyret. Men hvis den kan demonstrere sin afstand til folket ved at råbe racist eller landsbytosse efter jævne mennesker, er folkestyret måske dog til at holde ud for overklassen. Ole Hyltoft i JP 30.09.02
Danmarks store problem er, at vi har en samfundsøkonomi, der for mere end to tredjedels vedkommende styres af aktører, der ikke selv bærer nogen risiko eller økonomisk ansvar. David Grees citeret i JP den 18.04.01	De samfund, som overlever i længden, vil altid være dem, som på én og samme tid kan understøtte individets frihed og bevare en stærk socila sammenhængskraft. Han H Knoop, Danmarks pædagogoske Universitet i JP den 24.06.01
Men politisk korrekthed er blevet en fast bestanddel af sproget, som udtryk for den for tiden herskende ultimative tolerance, der lægger sig som en klam dyne om utilpassede meninger og ytringer. Eller sagt på en anden måde, når de frelste og skinhellige vil pynte på sandheden og forhindre, at der siges noget som helst nedsættende om noget eller nogen. Forsøget på ensretning fejrer dermed nye strålende triumfer. Journalist Brit Bendixen i Ber. Tid. den 11. april 2001.	Jeg tror slet ikke, de ledende og ikke så ledende politikere er klar over, hvor lidt de agtes i befolkningen. Den arrogance og mangel på virkelighedssans, de bærer til skue, er forbløffende. Bent Jensen prof dr. phil i JP den 03.11.00
Jeg tror slet ikke, de ledende og ikke så ledende politikere er klar over, hvor lidt de agtes i befolkningen. Den arrogance og mangel på virkelighedssans, de bærer til skue, er forbløffende. Det må skyldes, at de tilbringer al deres tid blandt ligesindede – politiske kolleger, embedsmænd og mediefolk, der snakker dem efter munden. Bent Jensen i JP den 3. nov. 2000	Et folkestyret samfund, der får held med i princippet at gøre samtlige sine vælgere til sine sociale klienter, behøver ikke længere bekymre sig om ideelle begrundelser for sin eksistens. Begrundelserne vil ikke længere være efterspurgt. Valget har truffet sig selv. Henning Fonsmark i JP 19.12.00
Hukommelsen er demokratiets vigtigste middel mod diktattur og undertrykkelse. Bertel Haarder i JP 19.08.00	Det er med nationalfølelsen som med kærligheden. Det er besværligt med, men det er værre uden. Bertel Haarder 27.08.00 i JP
Ja-sigerne er miss Hyacinth, der håber på, at hendes lykke er gjort, den dag hun bliver fin nok. Uden forståelse for, at det bliver hun først den dag, hun accepterer sig selv, og de betingelser, der har skabt hende. “Norma´s” mening om Danmark forhold til EU i nyhedsgruppen dk.politik 31.05.2000	Den russiske kommunisme og tysk nationalisme havde dæmoniske, fælles rødder: Begge benægtede kultur, individets frihed og ånd. Begge prioriterer kollektivismen over personlighed. Vladimer Pimonov, Ekstra Bladet i anledning af 75-årsdagen for Lenings død
I denne globaliseringens tid er rodløshed em af de største trusler mod det enkelte menneske og dermed mod samfundet. Da er det godt at vide, hvor man hører hjemme, og hvorfra ens verden går. Sagt af Dronningens historiske besøg i grænselandet sammen med Tysklands præsidendt Roman Herzog	Faktisk er Folketinget den fineste forsamling i landet. For vi er indsat af vælgerne og kan kun afsættes af vælgerne. Derfor har vi bare at vise vælgerne respekt ved at passe vort arbejde. Også når det bliver besværligt og psykisk belastende, fordi vi skal kæmpe for at bevare vor integritet og uafhængighed af indre og ydre pression og tværtimod følge vor samvittighed og vove pelsen. Ellers er der ingen mening med det folkestyre, som vore forfædre tilkæmpede sig for 150 år siden.Birthe Rønn Hornbech 21. jan. 1999 i JP
Det er artigpråsene, der sidder på samfundets top i dag. Dem, som fulgte i fars fodspor. Vores sleske skolekammerater Ebbe Kløvedal Reich i Politiken den 02.07.1997	“Den nye fascisme vil ikke stille sig op og sige: ‘Jeg er den nye fascime.’ Den vil sige: ‘Jeg er antifascismen.” Ignazio Silione, medstifter af Italiens kommunistparti
Kritisk journalistik dyrkes stort set kun i forhold til den, der anfægter etablissementer. Hvilket skævvrider den offentlige opinion på det groveste. Når det kun er særlige røster der problematiseres kommer de til at fremstå som utroværdige og mistænkeliggjorte, mens de der gentager etablerede sandheder præsenteres som dem man skal tro på. Marina C. Ronè JP 26.09.98	Peter Skindhøj, dr. med., Rigshospitalets Epidemi Klinik, til Aktuelt primo sep. 1998 Naturen udnytter de chancer, den får, og svarer igen på det. Vi har masser af sygdomme nu, fordi vi blander os, hvor naturen ikke er trimmet til det. Vi laver patienter, som naturen ikke kan lade være med at sætte tænderne i, og dér har vi brudt en sindrig balance.
Ministre kryber i skjul bag deres embedsmænd, de mangler kontrol over lovgivningen, holdningsdebatten er død og afløst af juristeri og detaljerytteri. Ung Socialdemokrat i JP efter 4 måneder i Folketinget	Storbritaniens succesrige, socialdemokratiske premierminister, Tony Blair, appellerer kraftigt til en række traditionellle højrefløjsværdier – det personlige ansvar, familiefællesskabet og nærsamfundets rolle som opgaveløser. Det samme gør danske socialdemokrater. Mogens Lykketoft i JP den 22.02.98
Det er ikke børnene der råber på “pasningsgaranti”, det er de voksne, der vil have børnene passet, så de selv er fri for a gøre det. Pasningsgaranti handler om de voksnes kamp om magt, penge og karriere muligheder. Museumsinspektør dr. phil Thorkild Kjærgaard i Berl. Tid. 03.03.98	Danmark har Europas dummeste og mest hovne politiske overklasse. Ekstra Bladet den 15.03.98 om begrundelsen for Dansk Folkepartis valgsucces.
En faglig uddannelse i psykologi er en omtrent sikker vej til at spolere den smule sund erfaring om mennesker, man i forvejen har begyndt at indhøste. Psykiateren og forfatteren Ib Ostenfeld (1902-1995). I Tidehverv nr. 6 1998	Det kirkelige jet-set af biskopper, provster og klakøer holder nemlig hånden over hinanden og er samtidig ude på at mistænkeliggøre og udgrænse alt, hvad der i folkekirken har radikalitet og lidenskab. For man er panisk angst for at blive udstillet som det, man er: En grå grød af tarvelig opportunisme og kvalmende selvgodhed Præst Johs. H. ChriSteensen, Skovshoved J-P 12.07.98
Den udbredte opfattelse er stadig temmelig forældet – nemlig, at det er samfundet, der skaber folks problemer. Man glemmer i den diskussion altid at spørge, hvem der så har skabt samfundet. Martin Spang Olsen, forfatter, skuespiller og stuntman. – Vord. Dagblad 22.05.00	Det er langt mere moralsk at indrømme en fejl end at forsvare den. Den tjekkoslovakiske landefader, Masaryk 1850-1937

 

---

Lukkede samfund lyver altid

Bertel Haarder i Vordingborg dagblad 13. april 1991
Skeletterne vælter stadig ud af skabene i de østeuropæiske indelukker, som nu åbnes for sandhedens ubarmhjertige lys. Hvad er der ikke foregå et under den tilsyneladende så moderate Erich Honecker i DDR, som ikke blot undertrykte sit eget land, men også gav husly for nogle af denne verdens mest hensynsløse terrorister.

Til DDR valfartede danske pædagogstuderende i tusindvis for at besøge et land, hvor børn virkelig havde politikernes bevågenhed! De fik forevist Østberlins børnehus og andre institutioner og troede vel som deres lærere på mangt og meget af det, de fik forevist. De fik ikke noget indtryk af den ufattelige indoktrinering og militarisme, der gennem syrede både børneinstitutioner og skoler. (Jeg har selv været vist rundt en gang) Sælsomt at tænke på den lidenskab, der blev lagt for dagen, da Socialdemokratiet og Venstre fl for år tilbage kæmpede for dansk anerkendelse af DDR. En af mine højskolelærerkollegaer i Askov skrev en bog om DDR som eksempel på velfungerende socialisme! Ak ja.

Det var i den samme tid, at “Savage Rose”s Annisette og Thomas Koppel og mange andre marxister begyndte deres ufattelige dyrkelse af middelalderdespotiet i Albanien. Jeg husker en valgkamp, hvor en marxistisk kandidat omdelte en valgavis med et kæmpebillede på forsiden, der viste et albansk vagttårn med pigtråd symbolet på den militær-socialisme der virker så dragende på naive danske intellektuelle.

Bibliotekarernes blad dyrkede i årevis den lige så forfærdelige cubanske militærsocialisme. Der var revolutionære symboler på forsiden og lange artikler om kvinder på Cuba, biblioteker på Cuba osv.
Jeg mindes også Mellemfolkeligt Samvirkes konsekvente anti-amerikanisme, der blev begrundet med, at vi som USA´s allierede havde særlig forpligtelse til at være imod USA. Og Folkekirkens Nødhjælp, der lidt for vil ligt viderebragte den nicaraguanske socialismes glansbilleder. Og senere vistnok også Rumæniens.
Og danske geografibøger, som nu ikke sælges mere – efter at jeg blev skældt huden fuld for at sige, hvad alle nu ved, nemlig at der var løgn i dem – bevidst, løgn.

Spørgsmålet er, hvor dan man kan beskytte fremtidens naive sjæle mod at hoppe på sådanne limpinde, som jo også utal lige forfattere og professorer hoppede på i Stalin-tiden.

Den lære, jeg mener, man kan drage, er, at man aldrig skal tro på, hvad lukkede samfund udsender og viser frem. Hvis der ikke er frihed for medierne – de frie, kapitalistiske nyheds- og profithungrende medier – så kan man være helt sikkert på, at råddenskaben breder sig i form af militarisme, løgn, bedrag, nød og undertrykkelse.

De frie mediers jagt på nyheder og gode historier er nemlig ikke kun en plage for alle slags magthavere – inkl. ministre. Det er ganske enkelt rensemidlet som sætter vore samfund i stand til at kurere de dårligdomme, som i et lukket samfund altid sætter sig fast og breder sig. Samfund, der ikke giver medierne frihed, skal man aldrig tro over en dørtærskel.

---

Ingen selvjustits

Leder i Jyllands-Posten den 10. april 2001
ADVOKATUNDERSØGELSER til at afdække skandaler inden for den offentlige forvaltning er intet reelt bevendt.
Det vil Statsrevisorerne som omtalt i avisen i går konstatere i en kommende beretning. Heri er absolut intet overraskende. Advokatundersøgelser tjener ét formål: At give en minister et skalkeskjul for at lægge en skandale død.

Brugen af advokatundersøgelser er vokset stærkt, siden Højesteret lod forstå, at dens medlemmer ikke ønskede at medvirke ved flere kommissionsdomstole.
Afvisningen fra Højesteret skyldes primært hensynet til retssikkerheden, fordi den eller de personer, der af en kommissionsdomstol måtte bliver gjort ansvarlige for en skandale, ved en senere retssag ville stå i en umulig situation, hvis de allerede under medvirken af en højesterets dommer mere eller mindre direkte var fundet skyldige.

I konsekvens heraf gav Folketinget for nogle år siden sig selv mulighed for at nedsætte en undersøgelseskommission, men denne mulighed savner endnu at blive udnyttet i praksis, fordi ministre i klemme i stedet har valgt at iværksætte advokatundersøgelser.
Humlen i hele miseren er, at der i dag i Folketinget ikke eksisterer reel vilje til at placere et ansvar for de hyppigt forekommende misbrug af skatteydernes penge.
Ministeransvarsloven bliver så godt som aldrig brugt. Selv ikke, når der er tale om klokkerene tilfælde af magtmisbrug som eksempelvis miljø- og energiminister Svend Aukens forgriben sig på midlerne i Elsparefonden.

Dagens generation af folketingsmedlemmer har ikke antydning af respekt for skatteydernes penge og ingen moral i forhold til forvaltningen af dem. Hvorfor skal borgerne respektere landets love, når landets lovgivere end ikke har viljen til at opretholde et minimum af selvjustits?
Så når en ynkelig, lille vaneforbryder næste gang stilles for en dommer, går vi ud fra, at sagen ikke ender med fængsel, men med en advokatundersøgelse.

---

Journalisternes blinde øje

Den 23.10.00 skriver Claes Kastholm Hansen bl.a. i Berl. Tid.

Journalisternes ideologiske blindhed betyder, at der er en hel række meget centrale spørgsmål vedrørende samfundets hele indretning, som overhovedet ikke behandles i de gængse journalistiske genrer, selv om man sagtens kunne, og det ville oven i købet blive læseværdigt i en helt anden målestok, end det meste af det, der reproduceres i det uendelige nu. Eksempelvis: Hvilke konsekvenser for livsfølelsen, menneskesynet, selvforståelsen, menneskers hverdag, menneskers muligheder for frit at tilrettelægge deres eget liv, har det, at det offentlige opkræver og fordeler tre fjerdedele af, hvad vi tjener?

Journalistemes ideologiske blindhed betyder også, at vi aldrig har fået en journalistisk omfattende behandling af opgøret med kommunismen og kommunismens danske medløbere, mens der stadig og tilsyneladende langt ind i evigheden kan produceres en lind strøm af artikler om nazitiden – skønt kommunismen og nazismen er to sider af samme sag og den eneste forskel på nazismens og kommunismens danske medløbere er, at de første blev dømt, mens de sidste har gjort glimrende karrierer.

Det er således en meget beklagelig blindhed. Den gør al tale om en fri og uafhængig presse meningsløs. Og den betyder, at vigtige emner, der kunne bidrage til større forståelse af fortid og nutid og genoplive en hensygnende debat, bliver censureret bort til fordel for en åndløs repetition af det samme og det samme igen på et stadig mere fladpandet niveau.

---

---

Carl Axel om socialisterFra: Carl Alex Friis Nielsen <can@gis.dk>Nyhedsgrupper: dk.politik Dato: 8. oktober 1998 13:42 Emne: Intollerante socialister (var: Re: Grundlovsændring)

• Socialister er ekstremt intolerante over for folk der tænker anderledes end dem selv. Til gengæld er de utroligt tolerante over for forskellige grupper, som de har udvalgt til at være forfulgte.
• Socialister er utroligt hurtige til at udråbe folk, der tilfældigvis har lidt flere penge end gennemsnittet til at være “rige svin”, som straks skal fratages deres ejendom, da den er stjålet fra dem, der har mindre end dem.
• Socialister påstår at personer er amoralske udelukkende ud fra at de har mange penge.
• Om trafikpolitik mener socialister at al kørsel i privatbiler er unødvendig og til urimelig stor ulempe for alle. Folk der har egen bil er “rige svin”.
• Om miljøpolitik mener socialister de ved meget mere end alle faglige eksperter om hvad forskellige miljøpåvirkninger medfører, og de sætter ingen grænse for hvilke omkostninger der bør pålægges andre end lige dem selv for mere eller mindre fiktive miljøforbedrende tiltag. Dermed ikke være sagt at vi skal have en ufornuftig miljøpolitik – men at sætte omkostninger for enhver miljøpåvirkning til uendelig og gevinsten til nul er vanvittigt.
• Om retspolitik mener socialister det er ok at foretage voldelige overfald på dem der har de forkerte politiske holdninger. Herunder overfaldet på Pia Kjærsgård. Ikke fordi jeg er synderligt begejstret for hendes holdninger; men mere fordi dem der kom efter hende kan komme efter mig i morgen.
• De mener også man kan fratage folk ytringsfrihed (racisme paragrafen) og retten til at forsamle sig (vold og trusler om vold mod planlagte og eksisterende forsamlinger).
• Dem de trods alt er nød til at erkende er forbrydere, mener de i virkeligheden det er synd for og hvis forbrydelsen er gået ud over et “rigt svin” er det jo ikke ret slemt. Er det derimod et “rigt svin” der på formastelig vis har bestjålet staten ved at snyde i skat skal hun “sættes på hjul og stejle”. (dermed ikke sagt den første skal have en drakonisk straf, eller at den anden skal gå fri – uden denne indskydelse ville mange socialister nok uden videre have taget mig til indtægt for det modsatte – mange vil sikkert gøre det alligevel).
• Socialisterne arbejder på samme måde som kirken i middelalderen, hvor man ud fra en påstået bedre viden om hvad der er godt for samfundet, bekæmper dem der blot tænker en anelse forskelligt fra en selv med alle midler til rådighed. I begge tilfælde ønskes en stærk central stat, der styrer individets udfoldelse i mindste detalje – især tanken.
• Socialisterne er åh så moraliserende, fordi de hævder at have monopol på social samvittighed.
• Socialisterne har også utroligt travlt med at påstå at fascister og nazister hører hjemme på højrefløjen. Da begge ideologier går ind for revolution er de næppe konservative og at påstå de er liberale kræver vist en temmelig sær tankegang – men de mener måske alle ikke-socialister høre hjemme på højrefløjen – herunder også anarkister, diktaturer og feudale samfund?
• Mig bekendt repræsenterede den eneste nazist i folketinget i nyere tid SF (Gert Petersen).

---

Lovlig Statskriminalitet

P H Bering, Aalborg svarer Niels Nielsen, der mener at sort arbejde er kriminelt, den 15.06.98 i Jyllands-Posten

Hr. Nielsen skulle selv bruge hovedet. Det er hr. Nielsen, der går i brechen for statens kriminalitet. Det er nemlig, hvordan man end vender og drejer det, og uanset hvem der begår handlingen, og uanset om der er “politisk flertal” for det, moralsk set kriminelt at fratage frie mennesker deres ejendom ved vold eller trussel om vold og det er, hvad told og skat er, når det kommer til stykket. Denne statskriminalitet er lovlig; det skal ikke bestrides. Loven er blevet et redskab for uretten, som det så tit er set i denne verden.

Det er ikke ret og rimeligt, at staten via tvang råder over størstedelen af frugten af frie borgeres arbejde. Er landets beboere (de bør i så fald ikke kaldes “borgere” derimod principielt statens slaver, har Niels Nielsen formelt set ret. Det er faktisk det underforståede udgangspunktet for hans argumentation.

Alligevel tager han fejl, for det er slavens urgamle rettighed at tage sin herre ved næsen (og få sine tæsk, hvis det opdages). En tyvagtig slave er ikke kriminel; tværtimod, hvis hans herre har berøvet eller franarret ham friheden, er det slaveejeren, som fortjener denne betegnelse.
Helt analogt til forholdet mellem skattesnyder og skattevæsen. Såkaldt “ærlige skatteydere” ville forresten ikke slippe billigere, hvis det sorte arbejde forsvandt. Dels ville en stor del ikke blive gjort, hvis det ikke kunne betales med sorte penge, og dels bruger staten altid alt, hvad den kan kradse ind.

En effektivere beskatning betyder blot, at staten vil bruge så meget mere. For udgifterne følger Parkinsons lov: de vokser, til de står mål med (den opnåelige) indkomst – eller endda overstiger den. Derfor har vi den enorme statsgæld.

---

 

Hofjunker, frimurer og komponist Adolph von Knigge (1752-1796) fra Bremen, skrev om hvordan man skulle begå sig i de højere sociale lag. Kvinder, Præster og Journalister er “tilfældigvis” udvalgt.

Hvordan omgås man kvinder?

»De fleste Kvinder vil stadig mores. Et behageligt Selskabsmenneske er ofte mere værd for dem end en værdig konsekvent, fortjenstfuld Mand, fra hvis Læber der flyder Visdom, naar han taler, men som hellere tier end taler tomme Ord. Intet Emne forekommer dem mere underholdende end deres egen Pris, hvis det blot ikke gøres for groft – hvad den Sag angaar, saa er der dog mange, der ikke tage det saa nøje.
Man bør ligeledes nu og da hellige en eller anden gammel Dames Skønhed sin Lovprisning, for eksempel Moderen til Husets Døtre – hun kradser bestemt ikke Øjnene ud af Hovedet paa En for den Sags Skyld.

I Smaagnaverier og Stridigheder med Kvinder maa man tilstaa dem Triumfer, og aldrig gøre dem aabenbart forlegne eller bringe dem til at skamme sig, thi dette er noget, som deres Forfængelighed sjældent tilgiver.«

Hvordan bør man omgås præster?

»Lærerig og velgørende er Omgangen med en saadan Gejstlig, der af hele sin Sjæl ofrer sig for sit Hellige Kald. Men ikke alle Kirkens Tjenere ligner dette Billede. Gerrige, havesyge, sanselige, graadige, krybende over for de Højtstaaende og Rige, overmodige og stolte over for Smaafolk, fulde af misundelse mod deres Lige er de i almindelighed selv Skyld i, at Ringeagt for den hellige Religion griber i den Grad om sig.

Deres Hævn er frygtelig, deres Fjendskab uforsonlig – jeg taler af Erfaring mod den, der ikke vil underkaste sig deres Tyranni.
Man bør saaledes vogte sig for at give dem Lejlighed til Forkætring. Selv om en forstandig Mand i Almindelighed afholder sig fra i selskabeligt Samvær at drøfte religiøse Emner, saa bør han fortrinsvis tage sig i Agt for i en Gejstligs Nærværelse at lade nogen Ytring falde, der kunde blive ilde udtydet eller betragtet som et Angreb paa noget kirkeligt System eller nogen Religionsskik.«

Hvordan bør man omgås journalister?

»Når man taler om Nutidens saakaldte Lærde, maa man billigvis indrømme adskillige af vore journalister og Nyhedsjægere en ikke ringe Plads. Med den Slags Folk er det imidlertid nødvendigt at iagttage en særlig Forsigtighed i Omgang.

Trods et yderst ringe Forraad af egen Lærdom staar de dog sædvanligvis i Sold hos et eller andet herskesygt Parti eller en Fører for et saadant. De samler Rygter og Historier, som de efter omstændighederne kalder Dokumenter, eller også forfølger de med Bagtalelsens skarpe, tveæggede Sværd enhver, der ikke vil sværge til deres Fane, og stopper Munden paa dem, der vover at tvivle paa deres Ufejlbarlighed. Vær forsigtig i din Tale, naar en saadan aflægger dig et venskabeligt Besøg, og vær forberedt paa, at han på Tryk vil fortælle baade om dig selv og om alt, hvad han har set og hørt hos dig.«

---

Ordener hænger man på Idioter

• Ordener hænger man på Idioter,
• Stierner og Baand man kun Adelen gier;
• Men om de Mallinger, Suhmer og Rother,
• Man ei et Ord i Aviserne seer.
• Dag, har man Hierne,
• Kan man jo gierne
• Undvære Orden og Stierne

P. A. Heiberg satirisk forfatter, født i 1758. Dristige angreb på konge og regering medførte 1799 hans landsforvisning. Slog sig ned i Paris hvor han blev begravet på Montmartres kirkegård i 1841.