Z´s Landsformænd er partiskadelig Ove Bjerregaard-Madsen
Medlemsorientering fra Ærø Leif Hansen
Sandhedens time er nær Lokalforeningsformand Jens Jensen i Gram
Stranguleringen af Prom Mediernes triumf
Ikke tid til champagne Bjarne Strømskov
Annonce Ny landsformand søges
Interview med Johannes Sørensen
Interview med Alex Stubbe
Vil Fremskridtspartiet gå i opløsning
Pia eller Kirsten, hvad er forskellen?
Fremskridtspartiet undergraves oppefra
“Fremskridt” misinformerer medlemmerne
Kan Kim Behnke gå på vandet
VKZ samarbejde må frarådes
Som bekendt var 1994-95 årene, hvor Pia Kjærsgaard og Poul Lindholm Nielsen samlede medløbere omkring sig med det formål at erobre den totale magt i Fremskridtspartiet. Et forsøg, der var tæt på at lykkes, fordi Pia-klanen havde fået manøvreret landsformand Poul Lindholm og et flertal i den daværende hovedbestyrelse over på Pias side.
Modtrækket kom i form af Hejse-gruppen, som bestod af repræsentanter for, hvad der på landsmødet i 1995 skulle vise sig at være et absolut flertal af fremskridtsmedlemmerne. Initiativtagerne – Christian Jensen, Aså og undertegnede – indså imidlertid ved møderækkens start, at det kun ville være muligt at få væltet Poul Lindholm, såfremt Hejsegruppen kunne stille med en kendt person som gruppens forslag til ny landsformand.
Et flertal nåede efterhånden til den konklusion, at Johannes Sørensen var den eneste mulighed, men begejstringen var ikke udelt, idet flere pegede på, at der jo i Johannes Sørensens formandstid havde været mange eksklusioner og at JS, også havde været et villigt redskab for Pia, så længe det tjente hans egen sag.
Beslutningen blev så, at en enig Hejsegruppe stod bag en opfordring til Johannes Sørensen, som så skulle sige ja, men med den tilføjelse, at han kun blev på posten frem til landsmødet i ´96 og at alle sejl skulle sættes til i bestræbelserne for at få en udvidet hovedbestyrelse. Et sådant løfte afgav Johannes Sørensen, hvorefter undertegnede udsendte den pressemeddelelse, hvori det blev meddelt, at Johannes Sørensen kandiderede til landsformandsposten.
Desværre er det jo gået meget anderledes end de fleste havde håbet. Pludselig havde vi en landsformand og en hovedbestyrelse – alle tidligere medlemmer af Hejsegruppen – som helt havde glemt, hvad Hejsegruppen kæmpede for. Hvor det før var Pia, der kørte med Poul Lindholm, var det nu Merete Behrndt. der kørte med Johannes Sørensen. – Og det på en langt mere effektiv måde.
Johannes Sørensen brød løfte efter løfte, hvilket førte til retssager mod ham selv og hovedbestyrelsen. Johannes Sørensen så – og ser stadig – stort på gældende retningslinier for foreningslivet i Danmark, truer med nye eksklusioner, griber ind i relation til lokalforeningers vedtægter, løber fra indgåede aftaler og danser konstant efter Merete Behrndts pibe. – Og det gør han i så udstrakt en grad, at der virkelig er hold i den gamle talemåde om at komme fra asken og til ilden.
Den triste stemning breder sig i partiet og flere og flere falder fra, men nu kører retssagerne og Hejseøruppen2 er kommet på banen med det formål at forsøge at leve op til de overordnede løfter, Hejsegruppen stod for frem til Landsmødet i 95. Målet er fortsat: En værdig formand, som respekterer gældende regler og indgåede aftaler og en udvidet hovedbestyrelse som værn mod den klan/klikedannelse Pia Kjærsgaard stod for, og som Merete Behrndt nu viderefører til overflod.
Hejsegruppen2 forbereder sig nu til det kommende landsmøde, som hvor utroligt det end må forekomme tidligere og nuværende medlemmer – tegner til at blive det mest stormfulde og afgørende i partiets historie.
Jeg havde valgt at indlede med sagen fra Østre Storkreds (herefter ØS), da den faktisk havde stor indflydelse på hændelser og spørgsmål på “amtsrepræsentantskabsmødet” i Fredericia.
HB’s magtkamp mod ØS gennem årene
Stubbe blev medlem den 13. november 1993 og deltog første gang som medlem i ØS’s generalforsamling den 15. april 1994. Her blev han valgt som revisor. Da han afslørede, at bestyrelsen misbrugte kredsens midler, og at Hovedbestyrelsen (herefter HB) manipulerede med vedtægterne i ØS og deltog i misbrug med partistøtten, blev han ekskluderet af HB i januar 1995. Landsmødet 1995 underkendte imidlertid HB’s eksklusion med et stort flertal.
Der blev på det første Hejsegruppe møde, hvor Johannes Sørensen og Merethe Behrndt var meget aktive red., stillet dem i udsigt, at hvis de hjalp med at vælte Poul Lindholm på det kommende landsmøde, og Johannes Sørensen blev valgt, ville HB acceptere at ØS ville retsforfølge den tidligere bestyrelse for underslæb samt Michael Rex som daværende ansvarlig revisor, men de aftaler brød de, såsnart den nye HB var blevet valgt.
Revisionsrapport:
Udarbejdet af statsautoriseret revisor Søren Jensen på foranledning af Alex Stubbe.
Stubbe blev nærmest latterliggjort af HB, da han fremlagde en revisionsrapport, som var blevet udarbejdet af en uvildig Statsautoriseret revisor, og som understøttede Stubbes påstande om lemfældig omgang med betroede midler.
Ordinær generalforsamling:
indkaldt af HB på tværs af vedtægterne i ØS. Samtidig havde HB et andet presserende problem i ØS. Her ønskede man at fastholde Anette Just’s kandidatur som folketingskandidat, men det var der en åbenbar uvilje mod af den siddende bestyrelse, så derfor øjnede HB en chance for at bruge disse uoverensstemmelser til at overtage kontrollen med ØS. HB indkaldte derfor til ordinær generalforsamling stik imod vedtægterne i ØS, og på trods af protesterne, afholdt HB den ordinære generalforsamling, afsatte den siddende bestyrelse, og valgte en efter hovedbestyrelsen ønsker ny bestyrelse, hvoraf hovedparten var partifunktionærer fra partihovedkvarteret på Christiansborg.
Ordinær generalforsamling:
indkaldt af den lovligt valgte bestyrelse. På denne generalforsamling blev der af formanden orienteret om den ulovlige generalforsamling, afholdt af HB den 12. april 1996, hvor han bl.a. fremhævede, at stemmeberettigede medlemmer var blevet nægtet adgang af Merete Behrndt, og at yderligere 2 medlemmer var blevet nægtet stemmeret.
Efter henstillinger fra forsamlingen blev det pålagt, og bemyndiget enstemmigt, den til enhver tid siddende bestyrelse, skulle anlægge sag mod Fremskridtspartiets HB, for afholdelse af kredsens ordinære generalforsamling den 12. april 1996 i strid med kredsens vedtægter, samt erklære de beslutninger, der dér blev truffet, for ugyldige. Stævning blev derfor udarbejdet og indleveret.
Advokatkorrespondance:
Brev til Stubbes advokat Nehmet fra Johannes Sørensens advokat Lønborg.
Johannes Sørensens advokat er dog også klar over, at HB’s afholdelse af ØS’s ordinære generalforsamling og fyring af den siddende bestyrelse er ulovlig, men kommer så med en længere redegørelse, hvor han forsøger at legalisere HB´s handling, dog uden at kunne henvise til vedtægterne. Sagen er meget pinlig for Fremskridtspartiet, selvom det kun er HB, der er under anklage for magtmisbrug, så kan det jo ikke undgå at berøre de opstillede kandidater, og således ramme hele partiorganisationen. Det er derfor også helt ufatteligt, at HB ikke har kastet håndklædet i ringen for lang tid siden, men rent faktisk eskalerer sagen, ved at forsøge at ekskludere sig ud af problemerne, på skriftlig opfordring fra Palle Johansen, som på daværende tidspunkt var ekskluderet af Fremskridtspartiet (Johannes Sørensen), og samtidig var stifteren af “Trivselspartiet”. Desuden forsøgte HB at gennemføre en fogedsag mod Stubbe, som skulle forhindre ham i at anvende papir med partiets logo i al fremtidig korrespondance. Denne sag har hovedbestyrelsen naturligvis tabt. Iflg. domsudskrift er det helt klart at eksklusionerne har opsættende virkning, til der er faldet dom i sagen fra ØS eller til evt. stadfæstelse på et landsmødet, som er partiets højeste myndighed. Den ulovligt valgte bestyrelse har naturligvis ikke nogen bemyndigelse til, sammen med HB at afholde de vedtægtsbestemte høringer, eller til overhovedet at ekskludere nogle medlemmer. HB har dog kæret afgørelsen til “landsretten” men den er her blevet afvist, medmindre HB inden 10 dage fremlægger dokumentation til fremme af sagen.
Johannes Sørensen konstruerer falske beviser.
Johannes Sørensen er nu åbenbart klar over, han er så langt ude, at han må bruge alle midler for at undgå en ydmygende skandale, så han ligefrem selv konstruerer beviser mod sig i retssagen, i form af et falsk brev underskrevet den 4 januar 1994, rettet til 1995, af landsformand Johannes Sørensen. På det nævnte tidspunkt var han overhovedet ikke landsformand, så det er klart, at Stubbe har lagt det ind i sagen.
Klage over hovedbestyrelsens overgreb.
Det sidste i sagen er så, at Stubbe har indgivet en klage til Menneskerettighedsdomstolen i Strassburg, da denne sag til forveksling er en næsten tro kopi af en anden sag i Hamburg, hvor et mindretal ligeledes blev trynet, men hvor så menneskerettighedsdomstolen afsagde sin dom til mindretallets fordel. Så kan vi naturligvis spørge, hvad kommer en sag fra Hamburg os ved?
Det gør det i allerhøjeste grad, fordi der i dommen blev pålagt afholdelse af omvalg, foruden det blev pålagt EU-kommissionen, at pålægge EU-landenes regeringer, at sikre at den slags overgreb ikke sker.
Ærø’s indblanding i denne sag – hvorfor?
Så kan man selvfølgelig spørge hvorfor vi her på Ærø involverer os i denne sag. Hertil svarede jeg, at det bør en hvilken som helst valgt ansvarlig tillidsrepræsentant inden for partiet gøre. Det er selve demokratiet Johannes Sørensen og Co. forsøger at undergrave. Hvis, hvad jeg heldigvis ikke tror, Johannes Sørensen vinder sagen mod Alex Stubbe, så betyder det rent faktisk at HB fremover kan gå ind alle steder, afskedige en hvilken som helst bestyrelse, og indsætte den bestyrelse som den til enhver tid siddende HB måtte ønske, og dermed blæse på medlemmernes demokratiske rettigheder fremover.
Der var nogle enkelte ændringer til dagsordenen: Hovedbestyrelsen havde ønsket Merete Behrndt som dirigent, men måtte acceptere Hans Jørgen Andersen.
Kirsten Jacobsen havde måttet melde afbud, p.g.a. sin mands sygdom.
Hovedtema: Forestående valg til kommuner og amter:
Johannes Sørensen indledte med at fortælle os at HEP havde valgt at nedlægge sin post fordi “hans ambitionsniveau ikke blev opfyldt i gruppen”, Dernæst blev vi informeret om hvor godt samarbejdet ellers var indadtil, og at han håbede på et godt og velvilligt samarbejde fra os, uden dog at nævne problemerne i ØS på nogen måde.
Kim Behnke holdt et foredrag om flygtninge og indvandrerpolitikken, eller mangelen på samme. Dernæst fik vi en orientering om et muligt fremrykket folketingsvalg. Han bad os bestille det ønskede antal pjecer og plakater til valgkampen, og opfordrede os til at opstille i så mange kommuner som muligt. Der blev også fortalt om arrangementet i Grøften i Tivoli den 22. august. Dernæst kom han ind på udsendelse af nyhedsbreve, og kandidatbrevet “sammen er vi bedst”. Ligeledes orienterede han os om, at “Fremskridtspartiet går på internet ca. 2 juni. Anette Just holdt et foredrag om de sidste nyheder omkring EU, hvor en pressemeddelelse blev godkendt efter rettelse, men med det klare sigte at stemme nej ved en kommende folkeafstemning om Unionen. Efter kaffe var der spørgsmål til panelet:
Der blev stillet spørgsmål om bl.a. valgkamp, flygtningepolitikken, genmanipulation m.m., som blev besvaret af de respektive ordførere.
Det var helt klart at dirigenten havde fået til opgave at overse Poul Vindegård og mig, så jeg måtte lige op og fortælle ham, “at han nu ikke bevidst skulle overse os”, så efter konference med Johannes Sørensen og Merete Behrndt, valgte han så at vende tilbage til vores side. Jeg spurgte så Johannes Sørensen “hvor mange af medlemmernes penge HB havde tænkt sig fortsat at bruge på helt usaglige retssager” og refererede til den nylig tabte fogedsag, som de da ganske vist havde appelleret, men som nu var stadfæstet af Landsretten. Og den anden verserende sag anlagt af ØS, hvor René B. Sørensen havde lavet et forlig, med et af Johannes Sørensen godkendt mandat, hvor Johannes Sørensen så sprang fra sit ord på målstregen.
Johannes Sørensens afstumpede argumentation:
Svaret var naturligvis som ventet frækt.
Johannes Sørensen indledte med at sige at normalt talte han og jeg ikke sammen, vi var på skrivefod med hinanden privat og i pressen, og at jeg havde udtalt mig til radioen og sendt et brev til avisen, hvis indhold han nok skulle undlade at gengive. Han undlod naturligvis at fortælle forsamlingen, at han samme aften ringede mig op og krævede et dementi senest 8 dage derefter, da jeg ellers ville få en injuriesag på halsen.
Dernæst påstod han at anken til Landsretten ikke var afvist, og at den anden sag var en sag mod HB, så dermed var det ikke ham, der havde noget ansvar desangående.
Så kom afslutningen, en Johannes Sørensen specialitet, han lænede sig lidt ind mod mikrofonen og sagde: “Hvis Leif Hansen er så utilfreds med lugten i bageriet, så forstår jeg ikke at han ikke bare forlader bageriet. Det får han så folk, som ikke selv er istand til at tænke, til at klappe for.
Debatters demokratiske svagheder:
Jeg ville gerne have svaret på denne svada, men det er der jo ikke mulighed for i vores såkaldte demokrati, men hvis jeg kunne have svaret, ville det havde lydt sådan her:
“Jeg er sandelig ikke træt af lugten i bageriet, og jeg kan specielt godt lide den kage, der kommer ud af det. Men jeg er meget utilfreds med at hovedkonditoren ændrer opskriften efter forgodtbefindende, uden at have bemyndigelse til det, så den kage der kommer ud af det smager af fordærv, og den hovedkonditor ser jeg meget gerne fyret hurtigst muligt. Desværre er han ikke klog nok til at gå selv, så derfor deltager jeg særdeles aktivt i de verserende sager, når han åbenbart vil have en dom for sine udemokratiske handlinger. Så den forklaring får de ca. 70 – 80 deltagere på amtsrepræsentantskabsmødet i Fredericia så her.
Ivar Schytt-Nielsen har lært lektien
Derefter blev ordet overgivet til nyvalgt amtsformand ISN, som havde anmodet om at deltage i mødet på amtsbestyrelsens vegne, efter en forudgående invitation fra Ærøbestyrelsen.
Han indledte med at beklage sig over, at min beretning efter hans mening tydede på meget ensidig information fra Stubbe og Co. i ØS, og at det nu var på sin plads, at han fortalte forsamlingen, hvordan sagen efter hans mening hang sammen.
Efter ISNs mening var der ingen tvivl om, at Johannes Sørensen, på trods af en skriftlig opfordring fra samtlige amtsformænd, havde ventet alt for længe med at ekskludere Alex Stubbe og Co. i ØS, som blev betegnet som en flok ballademagere.
Han påstod at have en kopi af opfordringen i sin mappe, dog uden at fremlægge nogen dokumentation for dette postulat. Især mente ISN, at Alex Stubbe kun blev bakket op af en seks syv stykker, hovedsagelig familiemedlemmer til Alex Stubbe, at de sammen havde taget kontrollen over ØS, og at de var grunden til hele uroen der. I øvrigt mente han at alle Alex Stubbes påstande var i direkte strid med sandheden, som han dog ikke kendte det nøjagtige indhold af, og heller ikke ville spilde sin tid på at sætte sig ind i. Men at den skadede Fremskridtspartiets image var han ikke i tvivl om.
ISN forstod heller ikke hvorfor, en lille formand for en lille lokalafdeling på Ærø, involverede sig i den sag, som efter hans mening var bedst tjent med at blive afgjort i retten, af de involverede parter, og at han havde fuld tillid til hovedbestyrelsens håndtering af denne sag.
Dernæst kom vi ind på problemet om HEP’s nedlæggelse af sin post i HB. Det var dog efter ISNs, opfattelse nødvendigt, først at fortælle lidt om arbejdet i Fyns Amt og sin egen rolle i denne sag, fordi han havde haft en direkte indflydelse på valget af HEP til HB.
Udmanøvreringen af HEP
HEP var formand for Fyn’s Amt, hvor arbejdet, efter flere lokalformænds mening, var gået helt i stå. Der var et særdeles dårligt klima til møderne, og at det var HEP der var hindringen. Nogle lokalformænd anmodede derfor ISN om at overtage formandsposten og efter samtaler med HEP, fik han den opfattelse at HEP accepterede denne ændring, men den opfattelse var forkert. De begyndte derfor med planer om, hvordan de kunne få fjernet HEP, så der igen kunne komme gang i arbejdet der.
ISN fik derfor den idé, at han ville foreslå HEP som kandidat til HB, for på denne måde at komme af med ham, og derved løse problemerne for Fyn’s Amt. Denne idé forelagde han så for Johannes Sørensen, som efter megen overvejelse havde accepteret HEP som kandidat. Derefter kunne ISN fra landsmødets talerstol anbefale valget af HEP, da han så blev valgt, var problemet løst for Fyn’s Amt, og ISN blev konstitueret amtsformand til næste ordinære generalforsamling.
Underskrive håndfæstning
Dernæst fortalte ISN at HEP og Sasser skulle underskrive en erklæring om, at de ikke på nogen måde ville blande sig i sager, som HB var involveret i, men som var sager der stammede fra tiden før de blev valgt. Det havde HEP åbenbart ikke kunnet holde. Han var, til enkelte af den øvrige bestyrelses irritation, Johannes Sørensens i særdeleshed, begyndt at rippe op i sagen fra ØS. Han var åbenbart kommet til den konklusion, at Merete Behrndt skulle trække sig som ordfører på amtsrepræsentantskabsmødet i Fredericia.
ISN gik herefter over til at læse det brev for forsamlingen, som HEP havde faxet til ham som begrundelse for, at han havde til hensigt at kræve Merete Behmdt fjernet som ordstyrer, og at han i øvrigt ville trække sig som HB-medlem på HB-mødet før amtsrepræsentantskabsmødet. Brevet, som oprindeligt var på 6 sider, var pludselig blevet reduceret til 1½ side. Om det er sket i samråd med HEP eller efter ordre fra Johannes Sørensen, må vi så gætte os til. Men den røde tråd i brevet var på trods af censuren, en klar tilkendegivelse af utilfredsheden med sagernes forløb i ØS, over HB´s takling af problemerne og skøjten hen over HB-medlemmers ret til indsigt i sager af betydning for Fremskridtspartiet. Det var et eklatant bevis på, at demokrati i Fremskridtspartiet er noget man snakker om, men i praksis er det landsformandens vilje, der er afgørende for, om man er fuldgyldigt – eller ekskluderet medlem. Altså samme form for demokrati som i Sovjet eller andre diktaturstater.
Dernæst havde vi aftalt at ISN orienterede forsamlingen, om den ordinære amtsgeneralforsamling i Ryslinge, hvor han efter eget udsagn blev valgt med akklamation. Det skal dog retfærdigvis siges, at der ikke var nogen modkandidat, så man kan vel ikke sige der var nogle valgmuligheder.
Om det havde ændret sig, hvis der havde været en modkandidat, er jo uvist.
Til slut vil jeg give ISN helt ret, når han klart siger, at det ikke burde være en lille lokalformands opgave at blande sig i sagen fra ØS. Nej det er faktisk enhver vågen ansvarlig amtsformands opgave. Eller rettere sagt, sagen burde ikke eksistere overhovedet, det gør den også kun fordi HB tillader sig at blæse på vedtægter, demokrati og medlemmerne, og ekskluderer alle, som ikke bøjer sig dybt i støvet for dem.
Dokumentation efterlyses
Jeg har skrevet til ISN og bedt om en kopi, af det brev, han påstår, samtlige amtsformænd har underskrevet med opfordring til eksklution af Alex Stubbe og Co. Det har jeg endnu ikke fået. Jeg tror nu heller ikke der eksisterer et sådant. Derudover har jeg bedt om en kopi af HEP’s brev, som pludselig var reduceret fra 6 til 1½ side. Det kunne jo være rart at finde ud af, om det er med HEP’s viden det er sket, specielt nu hvor vi ved at HEP ikke blot har nedlagt alle sine poster, men har meldt sig helt ud af Fremskridtspartiet.
Referatet er godkendt af bestyrelsen og underskrevet af Leif Hansen, Peter Thygesen og Henning Hansen.
*******************************************************
Leif Hansen slutter med at analysere § 6 og en opfordring til medlemmerne.
Hovedbestyrelsen er øverste myndighed mellem landsmøderne. Det har ikke noget med eksklusion at gøre.
Hovedbestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden og konstituerer sig selv. Det har heller ikke noget med eksklusion at gøre.
Hovedbestyrelsen bistår lokal-, kreds- og amtsforeningerne i deres organisatoriske arbejde, herunder:
- fastlægger retningslinier for lokal-, kreds- og amtsvedtægter.
- godkender opstillede folketingskandidater samt opstillingsform i overensstemmelse med folketingsvalgloven.
- træffer afgørelse i sager om eksklusion, idet der til beslutning herom kræves. tilslutning fra mindst 5 hovedbestyrelsesmedlemmer.
Ved behandling af eksklusionssager skal hovedbestyrelsen foretage forudgående høring hos den pågældende lokal-, kreds- og amtsforening.
Der står altså helt klart at hovedbestyrelsen bistår lokal-, kreds- og amtsforeningerne. Det betyder at det er lokal-, kreds- eller amtsforeningerne, som ekskluderer et ikke ønsket medlem, men at eksklusionen kun har gyldighed såfremt en enig hovedbestyrelse på minimum 5 medlemmer tiltræder beslutningen. Dog kræves der at hovedbestyrelsen foretager en forudgående høring hos den pågældende lokal-, kreds- eller amtsforening, før en evt. eksklusion kan tiltrædes.
Hovedbestyrelsen har således intet vedtægtsbestemt belæg for at ekskludere nogen medlemmer overhovedet iflg. § 6, det er kun den lokale-, kreds- eller amtsforenings bestyrelse, der af en eller anden grund ekskluderer uønskede medlemmer, hvorefter hovedbestyrelsens opgave er som der står skrevet , at afholde de påbudte høringer, og så enten sanktionere eller forkaste bestyrelsens beslutning.
Hvis andet har været praktiseret er det helt og aldeles vedtægtsstridigt, men naturligvis smart for en magtbegærlig hovedbestyrelse.
Opfordring fra Ærø
Der skal her fra Ærø lyde en kraftig opfordring til alle “demokratisk sindede” fremskridtsfolk over hele landet, om at tage kraftig afstand fra hovedbestyrelsens misbrug af vedtægterne, til helt at tage kontrollen over Fremskridtspartiets partiapperat, og ved en vedtægtsstridig fortolkning af § 6, ekskludere alle som ikke underkaster sig Johannes Sørensens diktatur.
Medlemmerne bør derfor vide, at eksklusionerne er vedtægtsstridige, og at hovedbestyrelsen nu også bortcensurerer alle kritiske røster i medlemsbladet Fremskridt (Pravda 2), så partidiktaturet er inden for rækkevidde, hvis ikke medlemmerne nu rejser sig, og kræver:
- at demokratiet genindføres
- at alle eksklusionerne erklæres for ugyldige, som ikke er i overensstemmelse med § 6
- at Johannes Sørensen selv betaler for sine retslige magtdemonstrationer.
Red tilføjer:
I bogen Foreningsret af Ole Hasselbach står side 105.
“Den daglige ledelse forestås af en bestyrelse valgt af generalforsamlingen, der også til enhver tid kan afsætte bestyrelsen. Bestyrelsen er ombudsmand for medlemmerne indadtil og repræsentant for dem udadtil. Om beslutningsprocessen i bestyrelsen gælder i vid udstrækning samme principper som for beslutninger i generalforsamlingen. Bestyrelsens kompetence retter sig normalt på sådanne spørgsmål, som kommer op jævnligt”.
Det startede ellers meget godt med ca. 120 personer til mødet i Fredericia den 11. maj 1997. Formanden Johannes Sørensen bød velkommen, og meddelte at hovedbestyrelsen havde afholdt bestyrelsesmøde om formiddagen, og om det, kunne han meddele os at: Hans Erik Pedersen fra Fyn, lovlig valgt på Landsmødet i 1996, var udtrådt af Hovedbestyrelsen med øjeblikkelig virkning og forlod Fredericia straks.
Hvorfor forlod Hans Erik Pedersen Hovedbestyrelsen?
Det blev der ikke redegjort for af formanden, til stor forundring af de fremmødte. Det anspændte møde kunne hermed fortsætte med nye ansigter i oplægget, et ganske godt oplæg. Da vi kom til punktet: Spørgsmål til Hovedbestyrelsen var idyllen forbi.
Leif Hansen fra Ærø spurgte pænt og høfligt om, hvor længe Hovedbestyrelsen ville pumpe penge i tabte retssager mod Østre Storkreds?
Spørgsmålet fik Landsformanden til at skifte kulør i ansigtet og flippe helt ud i raseri, og uden at besvare spørgsmålet fik spørgeren Leif Hansen, at vide at: Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, må man forlade dette. Hermed var mødet hævet, og hele forsamlingen forlod mødet med ubesvarede spørgsmål fra Hovedbestyrelsen.
Unødvendigt at stille op Vi i partiet står over for Kommune- og Amtsrådsvalg til efteråret, men før den tid må vi forlange af Hovedbestyrelsen at: Vi får sandheden frem om retssagerne og den personudryddelse der foregår rundt om i landet, samt at alle vedtægterne bliver overholdt i hele dens ordlyd.
Før dette er opfyldt bliver det ikke nødvendigt, at opstille til nogen som helst. For sandhedens time er nær!
Brikkerne er stillet op, og spillet kan begynde. Først bearbejder Regionalradioens medarbejdere i samarbejde med miljøforvaltningen i Storstrøms Amt eller Danmarks Naturforureningsforening, amtets politikere, samt danner en offentlig opinion. Hvis man ikke kan få andre til at udtale sig negativt omkring Prom, er Kjeld ChriSteensen altid god for en saftig bemærkning.
Når dette spil har kørt nogen tid, er det tiden at få en udtalelse fra en politiker fra Christiansborg. Her finder man en altid velvillig og forarget Steen Gade, der vil tage sig af den videre tilberedning af sagen og stille den på Miljøministerens bord, så den nemt kan glide ned, og yderligere erhvervsfjentlig lovgivning på området kan træde i kraft.
Denne djævelske svikmølle har fungeret effektivt mange gange. Såkaldte borgerlige medier og politikere, herunder den medieliderlige konservative Frank Martens, er også hoppet på limpinden. Men det har aldrig været et ønske fra den brede del af befolkningen eller medarbejderne i virksomheden at Prom skulle lukke. Således skriver Næstved Tidende bl.a. den 22.04.97
Medarbejdere vil ikke hjælpe
Den behandling, virksomheden og personalet har været ude for i de forløbne år, har sat sine spor i os alle.
Ingen skal regne med ekspertise eller anden bistand fra personalets side ved en evt. oprydning på grunden og i tankanlæggene. Vi har nu igennem mange år arbejdet på at få virksomheden til at køre på et rimeligt fornuftigt niveau og vil derfor ikke medvirke til at rive den ned. De fleste vil i den forbindelse nok søge hjælp og psykoterapi på lige fod med “prikkede” medarbejdere i banker m.m. Vi har trods alt levet med truslen i mange år, og nu er bægeret fyldt. En lukning vil sætte dybe spor i os alle og vore familier og ikke mindst i lokalsamfundet. Der er trods alt ligeså mange, der indirekte lever af virksomheden. De 50 arbejdspladser, der nedlægges her, er i realiteten nok 100 eller mere.
Det bør tillige nævnes, at beslutningstagerne omkring virksomhedens lukning absolut må have synske eller andre overnaturlige evner, da de os bekendt aldrig har besøgt virksomheden. Beslutningen er taget ud fra pressens inkompetente oplysninger om de faktiske forhold. Vi er udmærket klar over, at dette ikke er den eneste arbejdsplads i Danmark, der nedlægges, men det er den måde sagen behandles på, der er lidt speget.
I den seneste tid har man hørt og læst, at told og skattemyndighederne mangler kompetente og uddannede folk til at kontrollere diverse regnskaber og selvangivelser. Det kunne f.eks. tænkes, at andre kontrollerende myndigheder også mangler kompetente folk.
Den flittige læserbrevsskribent Ole Maisted
har gode forudsætninger for at udtale sig, da han selv har fået sin virksomhed ødelagt af miljøterroristerne. Han skriver i NT den 07.05.97.
Pas på ubeskæftigede miljøkontrollører Storstrøms Amt har virkeligt fået et beskæftigelsesproblem af dimensioner. Efter mange års kamp fra tilflyttere til Viemosen, der fik deres huse billigere, fordi de lå i nærheden af en kemisk virksomhed, Prom, og fra miljømyndighedernes side er det lykkedes at lukke fabrikken. Storstrøms Amts miljøafdeling er vel landets største og har produceret eksperter til hele verden.
Her var de store karrieremuligheder. Det lykkedes dem at vente med at lukke virksomheden til det øjeblik, virksomheden ikke forurenede mere. Sejren var total. Andre steder i landet er det gået langt hurtigere, der har virksomhederne opgivet kampen, før de blev lukket. Det er kun den tidligere miljøministers og miljødirektør, der fortsat både kan forurene og fortsætte virksomheden.
Men nu opstår problemerne. Ikke alene mister virksomhedens ansatte deres arbejde, men landets største miljøkontrolvirksomhed skal finde nye områder for beskæftigelse, selv om de selvfølgelig kan få mange år til at gå med oprydning og salg af kemikalier fra den nedlagte virksomhed, så får det også en ende en dag. Så til virksomheder i Storstrøms Amt:
Vogt jer, en skare af ubeskæftigede miljøkontrollører vil se jer efter i sømmene. Magten og sejren er deres.
I Radiolovens §7 stk 1 står:
Der skal i programudbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.
En klage over Regionalradioens redaktionelle linie i maj 1996 til radiodirektør Hans Jørgen Skov, sag nr. 1996-417-3, blev behændigt tilmudret af en jurist, ansat i DR.
Adjunkt Steen Steensen, Ranum har i øvrigt den 31.08.96 stillet følgende spørgsmål til amtsborgmester i Storstrøms Amt, Poul ChriSteensen.
- 1. Hvor mange miljøkommissærer er ansat i Storstrøms Amt?
- 2. Hvordan har stigningstakten været inden for den sidste snes år? Gennem årene må en hel del have levet af pressionen mod og opsynet med Proms kemiske Fabrik.
- 3. Skal disse ansatte forblive i deres embeder, når virksomheden lukker? Og bliver de i givet fald sat ind mod andre producenter?
- 4. Hvor mange mister arbejdet med Proms nedlæggelse?
Om han har svaret?
Egon Thomsen havde et indlæg i første nr. af Z nyt, hvor han til slut skrev. Når de mange verserede retssager er overstået, kan en lille flok mennesker sidde med sin champagne og lykønske hinanden med, at operationen lykkedes, men patienten døde!
Jeg er en af dem Egon Thomsen tænker på, men jeg skal ikke drikke champagne, når de mange verserede retssager er overstået. Fordi taber vi retssagerne, har vi ingen grund til at feste, og vinder vi sagen, hvad meget tyder på, går jeg ud fra, at der bliver brug for folk med rene hænder til at fører Fremskridtspartiet frem igen. Derfor får vi naturligvis ikke tid til champagne.
Egon Thomsens opfattelse af, at operationen lykkedes, men patienten døde, har E.T. helt misforstået. Os der har anlagt retssager, har ikke lavet nogen operation, det har hovedbestyrelsen. Den har blandet sig i Øster Storkreds samt Vordingborg kredsen og sikker også i andre kredses, selvstændige virke og tilsidesættelse af vedtægter samt de demokratiske beslutningsprocesser. Vi, der har fortaget stævningerne mod hovedbestyrelsen, har påpeget en lang række fejl vedrørende vedtægterne, samt brud på medlemsdemokrati og andre uregelmæssigheder i partiet. Men hovedbestyrelsen var ubøjelig. Derfor har vi brugt den sidste demokratiske ret vi har, ved at forelægge disse spørgsmål for retten, så en uvildig domstol kan tage stilling til, om det er hovedbestyrelsen, eller os der har stævnet hovedbestyrelsen, der har ret.
Johannes Sørensen opfordrer til eksklusion
Alle i og uden for Fremskridtspartiet, skal være opmærksom på, at de stævninger der er rejst, ikke er rejst i nattens muld og mørke. Hovedbestyrelsen var informeret før stævningerne blev indgivet. Men Johannes Sørensen troede, at han kunne ekskludere sig ud af problemerne. JS skrev sidst i 1996 til alle formændene i partiet om hvem, der stod bag stævningerne og hvem der var blevet ekskluderet, og bad til slut om at amtsformændene ville hjælpe hovedbestyrelsen med dem der var tilbage. (dette kunne kun opfattes som om at amtsformændene skulle hjælpe J.S. med at ekskludere de andre, der var tilbage på stævningerne)
Dette medførte at undertegnede var til et banke på plads møde i Storstrøms Amt. Amtsformanden Poul Erik Jensen spurgte her, om jeg ville trække mig fra stævningen. Undertegnedes svar var nej. Derefter fik jeg at vide, at jeg stod til eksklusion. Dette skulle være et ønske fra amtsformændene i partiet, sagde PEJ. Undertegnede sagde herefter, at hvis hovedbestyrelsen tabte de verserende retssager, fik de dermed en dom for, at hovedbestyrelsen havde brudt med Fremskridtspartiet vedtægter, og dermed stod til eksklusion, om man så ville ekskludere hele hovedbestyrelsen . PEJ strakte hænderne frem og sagde. Vi vil gøre sådan her. Da jeg ikke forstod hvad han mente, sagde han. Vi vil gøre sådan her, vi vil bærer J.S. på hænder og føder rundt på landsmødet. Herefter konstaterer jeg, at dem der arbejder for at sikre medlemsdemokrati, ved at overholde vedtægterne, dem ekskludere man. Mens dem der bryder dem og får en dom for dette, dem vil man tilbede på landsmødet. PEJ svarede. Ja, det kan man godt sige. Jeg var derefter glad for, jeg er medunderskriver af stævningen.
Poul Erik Jensen som lovforvalter
Et sådan parti har ingen berettelse i Danmark, og en del må ændres, så partiet igen kan blive et troværdig parti, der igen kan samle medlemmerne, og få en stor vælgertilslutning, som vi fik i 1973. PEJ er efter dette blevet spidskandidat til amtsrådet i Storstrøms Amt. Mange vælgere vil sikkert spørge PEJ hvordan han vil sikre og overholde de love, han måske skal være med til at forvalte, når han ikke engang kan overholde sit eget partis vedtægter.
Amtsformændene har svigtet
Til Egon Thomsen. Efter at retten har talt, bliver der en del at gøre i Fremskridtspartiet, gode og nye kræfter må der til, for at rydde op i det rod, som hovedbestyrelsen samt mange af amtsformændene har skabt i partiet. Den tid er forbi hvor der drikkes champagne, når der blot er den mindste smule at feste for. Ud af alle disse retssager, skulle vi gerne få et Fremskridtsparti i stor fremgang, og skulle vi drikke champagne hele vejen op til toppen af en ny æra i partiet, så ville de nye der skal tjene partiet, gå rundt i en sand champagne brandert, og det har vi hverken tid eller råd til fremover i Fremskridtspartiet.
Efter det nødvendige opgør med Pianitternes udemokratiske sindelag, har han skammeligt misbrugt mange medlemmers tillid til, at der endelig kunne blive etableret et bæredygtig medlemsdemokrati, uden brug af de for partiet skadelige eksklusioner.
Set i lyset af Danmarks på mange måder degenererede situation, skulle Fremskridtspartiet have en vælgertilslutning på min. 25% af befolkningen. Men i stedet er der tale om 2 forhutlede Fremskridtspartier med hver 2½ %. For hvem vil være medlem af et parti, der behandler sine egne så uforskammet. Det er Johannes Sørensens svendestykke og baggrunden for ønsket om at få en afløser.
For en person med gode lederevner, der ikke lader sig besnære af kvindelist og har svaghed for magtens sødme, kan der garanteres et spændende og udfordrende job.
Denne kendelse havde han ingen kendskab til, men han regnede med at han kunne få det oplyst ved sin advokat. Han kendte heller ikke noget til retsmødet den 20.06.97 vedr. ØS, selvom han lige havde talt med sin advokat. Men da det ikke var en domsforhandling, var der formodentlig blot tale om udlevering af nogle processkrivelser. Han kunne dog få det oplyst næste dag, da hans advokat ikke var til at træffe mere i dag. Derimod havde han mere kendskab til domsforhandlingen omkring lovligheden af sidste års landsmøde der skal afholdes den 7. – 8. august ved Terndrup ret. Han nævnte, at sagsøgernes advokat havde forsøgt at få den udsat og havde klaget til Vestre Landsret.
Hvad begrundede advokaten sin klage med?
Det vidste Johannes ikke.
Synes du ikke, Johannes, at det er underligt at sagen omkring ØS, der er en væsentlig årsag til Landsmødesagens opståen, ikke skal domforhandles først.?
Det kunne han ikke forholde sig til. Det er jo dommeren der bestemmer, hvornår sagerne skal domforhandles. Har du flere kommentarer til næste nr. af Z-nyt.? Nej for Z-nyt er jo kun ude på at lave ballade. Har du en båndoptager slået til? Nej desværre. Hvem betaler HB´s advokatudgifter? Det vedkom ikke Z-nyt. Hvem betaler jeres advokatudgifter? Vi må bruge vores sparepenge.
Det tror jeg ikke på, med de advokater I bruger, slutter Johannes Sørensen.
Dommertillid
Således udtaler den anklagede sig, læseren må selv drage sine konklusion. Men redaktionen for Z-nyt ser meget alvorligt på Dommeren i Terndrups håndtering af sagerne.
Den 20. maj blev der derfor sendt en skriftlig forespørgsel, inkl. et kopi af Z-nyt, til dommer W. Aagaard i Terndrup. Der blev stillet spørgsmål om baggrunden for domsbehandling af Landsmøde sagen (indbragt okt.1996) før ØS sagen (indbragt maj.1996). Han henviste til sagsøgers advokat uden et svar på det stillede spørgsmål.
Brev til justitsministeriet
I flg. retsplejeloven kan dommerens dispositioner på ingen måde anfægtes. Men han har dermed også ansvar for at ingen af parterne, misbruger reglerne om udsættelse. I modsat fald, vil borgernes tilliden til dommerstanden forværres yderligere.
Men beskikkelse af dommere foretages af Justitsministeriet. Derfor vil der efter trykningen af dette blad blive sendt en skrivelse til Justitsministeriet, hvor spørgsmålet vil være. “Hvordan forholder man sig, hvis man ikke har tillid til den ansvarlige dommer for den retskreds hvori sagsøgte er bosiddende.” Det skal også ses i lyset af den meget principielle karakter sagen har.
Ja når HB, eller skal jeg sige Johannes Sørensen, tror, den kan fortsætte med at ekskludere medlemmer, fordi de afslører, at han lyver, bryder aftaler og falsificerer dokumenter og med det materiale forsøger at vinde en retssag, så er det spild at partiets penge. Jeg håber at han betaler af egen lomme.
Hvad var Johannes Sørensens reaktion til dommen.
Han meddelte, at retten ene og alene har afgjort, at lovligheden af eksklusionerne skal afgøres ved retten i Terndrup eller ved et kommende landsmøde. Dette er jo interessant, idet der allerede verserer en retssag derom, anlagt mod HB af andre Z-medlemmer, bl.a. om landsmødet i 96´s gyldighed. Vinder sagsøgerne bliver resultatet, at indkaldelsen til det kommende landsmøde er ugyldig og vedtægtsstridige eksklusioner foretaget af HB får opsættende virkning indtil behandling på landsmødet eller i retten. Retssager er dyre hvem betaler?
Jo, det er meget dyrt, men der findes mange partifæller, der støttet os. De har lige som os fået nok af HB´s partiskadelige arbejde, løgne og brudte aftaler. Det er ikke Fremskridtspartiet, der er stævnet for at have tilsidesat vedtægterne, lavet dokumentfalsk og stemmesvig, det er HB ved Johannes Sørensen. Derfor må det naturligvis være HB, der skal betale sagens omkostninger. Og det er ikke billigt. HB har foreløbig betalt over 55.000 kr. i advokatomkostninger. Juridisk set hæfter HB og er erstatningspligtig for de uretsmæssige udgifter, den påfører partiet ved ikke at følge sund fornuft, god foreningsret og partiets vedtægter, det er jo det HB er valgt til.
Mange i partiet kalder dig for partiskadelig – er du det?
Er man partiskadelig hvis man som Z-medlem kræver, at HB overholder såvel partiets som Østre Storkreds vedtægter, ikke deltager i dokumenteret valgsvindel eller skriftligt nægter medlemmer, at deltage i landsmøder og “glemmer” at bistå ØS når Michael Rex deltager i regnskabssvindel for mange tusinde kroner. Så er det ikke mig men HB, og især Johannes Sørensen, og hans ukritiske medløbere der er partiskadelige.
Er Tom Behnke folketingskandidat i ØS?
Nej gudskelov – han fremmødte som opstillet kandidatemne på et vedtægtsstridigt opstillingsmøde, men fik åbenbart kolde fødder og trak sig på selve mødet. Hvem er de opstillede kandidater i ØS?
Den lovlige bestyrelse har afholdt ØS`s opstillingsmøder til folketing og kommunalvalg. Så hvis ikke HB søger flere udsættelser i retten inden kommunalvalget, vil retten have afgjort hvem, der er den lovlige bestyrelse i ØS samt de valgte kandidater.
Det vil kun skade FRP, hvis både Skovsøbestyrelse og Michael Rex vedtægtsstridige bestyrelse, fremkommer med hver sin stillerliste.
Er det ikke Palle Johansen, der er formand i ØS.
Kan et ekskluderet medlem være formand uden at eksklusionen er ophævet? Der snakkes om en klage til Den europæiske menneskerettighedskommission – hvad drejer klagen sig om?
Baggrunden er, at FRP´s hovedbestyrelse ikke alene har trådt mindretallet under fode ved at deltage i svindel ved opstillingsmøder og derefter har godkendt de vedtægtsstridige valgte kandidater, bl.a. i ØS. Derved har den manipuleret med borgernes valgrettigheder til de kommende folkevalg. Sagen er parallel til en sag ved en tysk forfatningsdomstol, der den 4. maj 1993 påbød udskrivelse af nyvalg, der blev afholdt den 19. November 1993 i Hamburg og 5 bykommuner. – Nu skal jeg til grundlovsmøde. – Hej.
Sålænge at udtalelser som:
- Johannes Sørensen lyver, bryder aftaler og falsificerer dokumenter.
- Redaktøren af Fremskridt Michael Rex deltager i regnskabssvindel for mange tusinde kroner
- Der er foregået svindel ved opstillingsmøder
ikke er tilbagevist, er det vanskeligt at tage FRP´s repræsentanter i Folketinget alvorligt når de revser andre. Hvor længe vil Kim Behnke og Kirsten Jacobsen residerer i Deres glashus. Red
Det er en falliterklæring for Fremskridtspartiet at behovet for Z-nyt er opstået. Men da det nu en gang er skæbnen, er en stor del af indholdet rettet imod de såkaldte ansvarlige, der forvalter partiets idegrundlag. Redaktionen havde gerne set, at behovet ikke var opstået. Fremskridtspartiet kan om et par måneder “fejre” 25 års jubilæum. Det er i mange sammenhænge lidt af en milepæl. Ægteskaber bliver fejret med familie og venner. Enkelte gange hører man om at ægteskabet kort tid efter festen, går i opløsning. Med dette nr. af Znyt, vil mange udenforstående nok forvente, at det vil blive FRP´s skæbne.
Det var derfor interessant, at gå lidt tilbage i partiets historie for at se, hvordan det var at være medlem tidligere.
Tilfældigvis faldt jeg over et par årgange af Fremskridt omkring 1980. Tilsyneladende var censuren ikke så udbredt som i dag, da debatten foregik i partiets officielle medlemsblad. Det var ikke nødvendigt at oprette alternative medlemsblade som Z-nyt. En MF’er der hed Jørgen Junior blev nægtet opstilling, et blad der hed Danske Tidende og samarbejdsniveauet med de gamle partier, gav anledning til megen debat. Men debatten og kritikken blev tilsyneladende tilladt, uden medlemmer blev ekskluderet. En undertone af uforsonlighed og vrede var der i en del indlæg, men kritik af partiets politik var der faktisk aldrig, kun hvordan den skulle markedsføres.
Når man sammenligner dengang med nu, var der ikke mere enighed iblandt medlemmer, men det var tilladt at være uenig. Hvorfor denne uenighed, kunne man spørge? Det er blot spørgsmålet, om der er tale om en reel uenighed?
Jeg tror problemet ligger et andet sted. Partiet har aldrig haft nogle organisatoriske rammer, hvor menige medlemmers holdninger kunne forplantes opad i partiet. Derfor var den eneste mulighed at udtrykke sig til Fremskridt eller til et folketingsmedlem. Ofte blev der ikke svaret, men skete det, blev spørgsmålet bevist/ubevist ikke forstået. Derudover er det et ret afgrænset område af landet, der har haft reel indflydelse på dem, der blev valgt til hovedbestyrelsen. Til landsmøderne har 3-4 af de største amter udgjort flertallet og aftalt på forhånd, hvem der skal have magten i partiet.
Det har været ret bekvemt for folketingsgruppen. Hvis de skulle have deres vilje igennem, skulle der blot træffes enighed med 4 personer. Det brede medlemsdemokrati i partiet har der aldrig været tale om. Hvis partiet (efter de første år, hvor man er nød til at styre begivenhederne centralt) i langt højere grad, havde været forankret hos medlemmerne, ville Trivselspartiet og Dansk Folkeparti aldrig været opstået. En 7 mands hovedbestyrelse, er alt for nemt at udmanøvrere for personer, der har skumle hensigter.
Siden 1993 har jeg ved forskellig lejligheder provokeret Pianitter, Trivselsfolk, samtlige amtsformænd i FRP og Glistrup med, at hvis det overhovedet skal have nogen mening at have en organisation, skal hovedbestyrelsen som minimum have et medlem fra hvert amt/storkreds. Ellers er det bedre med ingen organisation. Så er der i det mindste ingen, der har myndighed til at ekskludere medlemmer.
Jeg kan have uret i min holdning, men det undrer mig, at ikke en eneste gider forklare mig, hvorfor det er en dårlig ide. Glistrup siger – Jamen du har lov til at have din mening, men du kan ikke overbevise mig. Aage Brusgaard og mange i den nuværende hovedbestyrelse er enig, når det er belejligt. Men når de får magt, ændrer de opfattelse.
Er politiske partier en udemokratisk institution
For 50 år siden var der 33% af befolkningen der var medlem af et politisk parti, i dag er det omkring 5%. Er tiden da løbet fra partidannelser. Måske, men hvis vi forbød dem, ville befolkningen, dele sig op i nogle interessegrupper op til valgene, og problemstillingen om, hvordan man organiserer sig, vil starte forfra.
Ideen med Direkte Demokrati, se andetsteds i bladet, skal man heller ikke udelukke, men de første 10-20 år vil der nok ikke ske noget revolutionærende. Fordi dem der har magten her i landet, er afhængig af det repræsentative demokratis struktur.
Men for at ingen skal være i tvivl, “ballademagerne” bag Z-nyt mener ikke, at der i øjeblikket er noget alternativ til Fremskridtspartiets politik. Men vi har ikke tillid til, at den nuværende hovedbestyrelse, og majoriteten af amtsformænd, kan administrere det ansvar, de har tiltvunget sig. Om partiet skal opleve et guldbryllup afgøres af, hvor passive de menige medlemmer og sympatisører af partiets grundholdninger er.
Ved fejringen af 25 års dagen, vil Z-nyt nøjes med at sige velbekomme. JR
Pia eller Kirsten, hvad er forskellen?
Kære Kirsten Jacobsen
Det er flot med den frygtløshed, du udviser, når du kritiserer:
- ulovligheder, der begås i boligsektoren.
- de ældres manglende pleje.
- den financielle sektors misbrug af betroede midler.
Men måske skulle du for en gangs se på forholdene i det parti, du bruger som platform. Du har før reageret, når du blev provokeret (Hillerød 1993).
Efterhånden kan skandalerne omkring HB ikke længere forties, og ballonen vil sprænge på et tidspunkt. Du burde kende det fra boligsektoren (Ungbo, Revisionsinstituttet af 1920 osv.). Hvis du vælger at lukke øjnene og holde dig for ørene, som dine kolleger, vil du stå meget svagt, næste gang du begynder at kritisere ulovligheder begået af andre. Du vil komme til at smage den medicin, som du rundhåndet har doseret til andre.
I et parti der forfægter den personlige frihed, er det en bet, at nogle medlemmer er blevet presset til at gå til domstolene, grundet partitoppens magtmisbrug,.
Du har ikke været uvidende om denne udvikling, men alligevel har du været passiv. Når du til Søndagsavisen 13/4 udtaler, at der er plads til en åben debat i bladet Fremskridt, taler du imod bedre vidende. Der er mange der har haft en anden oplevelse, senest Poul E. Holger. Se sidste nr. af Z-nyt.
Da Pia havde magten i partiet var du kritisk overfor reglen om, at partifunktionærer kunne modtage valg i organisationen (fx redaktør og hovedbestyrelsesmedlem). Når du selv får magten, er du passiv overfor den nuværende redaktørs dobbeltrolle.
Hvis journalisten på Søndagsavisen, havde været lidt bedre orienteret, var du ikke sluppet så nemt om, ved dine undvigende kommentarer.
Kim Behnke har overfor Z-nyt afsløret, at han stikker halen mellem benene, når det kniber. Derfor skal jeg være den første til at beklage, at du af personlige årsager har været nødt til at overlade ansvaret til ham. Retssagerne kan formodentlig ikke stoppes nu, men dine kommentarer til de ovenfor skitserede problemer, ville være interessant for dem du kalder en lille gruppe af folk, som udelukkende er ude på at lave ballade. Næste deadline er 15/9. JR
Fremskridtspartiet undergraves oppefra
Jussi Merklin skrev i 1980 en bog der hed Demokratiet undergraves oppefra. Fra bogens omslag citeres “Demokratiet undergraves ikke nedefra. Demokratiet undergraves oppefra. Vi er kommet i en situation, hvor det ifølge Jussi Merklin er de folkevalgte der er den farligste trussel mod vore demokratiske idealer og vort demokratiske samfund. Hvis vi ikke tager os i agt for denne udvikling vil vi hurtigt og umærkeligt glide ind i et diktatursamfund. En morgen når vi vågner opdager vi at vi ikke længere lever i et demokrati, men i et despoti, men da er det allerede for sent at standse udviklingen, for da har vi ikke længere ytringsfrihed. Bogen er en advarsel til alle demokratisk sindede danske borgere – en opfordring til at kæmpe for de demokratiske rettigheder her og nu”.
Bogen er ikke mindre aktuel i 1997 end den var i 1980. Engang var det Fremskridtspartiet der kæmpede for de demokratiske rettigheder. Men det er i dag blevet en del af systemet med den forræderiske VKZ tale og en udemokratisk indstillet Hovedbestyrelse.
I dag er kampen overladt til enkeltpersoner (Krudt- ,Sø- og SyrePeter og fisker Ole Poulsen) og grupper såsom Grundlovskomité 93 og Kyst, Land og Fjord (modsætningen til Danmarks Naturfredningsforening).
Om hvordan magthavere beskytter deres egen magtposition bruger Jussi Merklin et begreb han kalder Tys-Tys princippet.
“Tys-Tys-Princippet tilsiger den totalitære magthaver at hemmeligholde flest mulige oplysninger om sin magtudøvelse, fordi oplysninger om hans magtbrug også er viden om hans magtmisbrug. Viden om hans magtmisbrug er magt i hænderne på hans eventuelle rivaler. Viden om hans magtmisbrug svækker hans tilhængeres vilje til at støtte ham. Viden om hans fejl styrker deres vilje til at støtte en af hans rivaler. Hvis den totalitære magthaver har begået fejl, så har hans rival og kritiker nemlig ret.
Tys-tys-princippet retter sig først og fremmest mod den totalitære magthaveres HOF, dvs. mod de embedsmænd og andre personer, som enevoldsherskeren omgiver sig med. Hoffet består af alle de personer, som magthaveren har i sit sold. Alle dem, der spiser brød af hans hænder og derfor er direkte afhængige af ham og hans magt. Den totalitære magthaver forventer af dem, at de er lydige (loyale) og opretholder den Størst mulige tilbageholdenhed og forsigtighed i deres udtalelser (diskretion). Magthaveren betragter det som undersåtternes berettigede modydelse for det, at han holder dem i sit brød. Overholder de ikke deres del af denne “kontrakt”, så føler han sig berettiget til at “kaste dem på porten”, lade dem sulte, standse lønudbetalingen, lægge dem i lænker, sætte dem til at kontrollere rengøringsstandarden på toiletterne, putte dem i gabestokken, eller hvad hans hu nu står til”.
Man må tage til efterretning at mange betroede Fremskridtsfolk har en glimrende tilpasningsevne, når føreren befaler, og når diverse ben skal uddeles.
Den tidligere amtsformand HEP´s afgang fra hovedbestyrelsen har givet anledning til stor undren i stort set hele partiet.
Man skal nemlig huske på, at HEP, ud over at have beklædt en lang række tillidsposter, var Fyns stærke repræsentant i Hejsegruppen, som stod bag opgøret med Pia Kjærsgaard og Poul Lindholm.
Merete Behrndt, som tilsyneladende er hovedårsagen til al balladen i partiet, forsøger ganske vist at bilde læserne af Fremskridt ind, at der er tale om noget “personligt”. Læserne skal bringes til at tænke på sygdom, store arbejdsbyrder, familiemæssige årsager eller lignende. Fra HEP´s breve til hovedbestyrelsen kan Z-nyt imidlertid bringe følgende citater:
- HB-medlemmer, der ikke kan læse, bruge og langt mindre forstå disse vedtægter
- for lidt initiativ i dele af HB.
- ikke kan se at der sker noget i HB ud over at dyrke personlige interesser.
- i Pia Kjærsgaards tid var der en klikedannelse, som prøvede at styre sig igennem tingene ved at omgås sandheden lemfældigt, ved at manipulere – jeg har måttet konstatere, at dette ikke har forandret sig.
- den person (Merete Behrndt, red), som er skyld i den ballade, der er i Østre Storkreds pga., at vedkommende ikke kunne læse og rette sig efter gældende vedtægter i Østre Storkreds.
- Du, Johannes Sørensen, siger godt nok, vi må stole på, hvad du fortæller os, men det er efterhånden svært at tro på det, når vi gang efter gang ser det modsatte af hvad du siger.
- en snæver kreds af HB prøver at lyve og manipulere sig igennem over for den resterende HB og partiets medlemmer.
I øvrigt fremgår det, at HEP´s brev til hovedbestyrelsen og Johannes Sørensen, at HEP er af den opfattelse, at det er Merete Behrndt eller andre, der styrer Johannes Sørensen. Kopier af HEP´s breve til HB/Johannes Sørensen kan rekvireres ved fremsendelse af frankeret svarkuvert til redaktionen.
Sidste: HEP har meldt sig helt ud af partiet. Men vil gerne modtage et nyt medlemskort, når Merete Behrndt ikke længere er medlem af hovedbestyrelsen.
Selvom han havde været Glistrups tro væbner, lykkedes det ham, at fortsætte på Christiansborg uden en skramme, efter ExitGlistruplandsmødet. Men Pia skulle vel bruge ham til at forklare noget om de økonomiske kredsløb.
Da Pias fundament begyndte at smuldre, viste han igen sine strategiske evner.
Men når han i det seneste nr. af Fremskridt skriver: Fremskridtspartiet har på eksemplarisk vis overlevet vores deling i efteråret 1995. og I dag er vi et samlet parti i indre harmoni, er det spørgsmålet, om han ikke overvurderer sine strategiske evner.
Kim Behnke er dog ikke ene, om at konverterer personlige kvaliteter til fordel for jobbet som levebrødspolitiker. Jeg tror at Christiansborgmiljøet og den ubegrænsede årrække, man kan vælges dertil, er med til at pervertere politikere.
For at dæmme op for de kedelige tendenser KB projekterer, ville det være værd at overveje en maximumsgrænse på 8 år i Folketinget. En tilbagevenden som folketingskandidat skulle dog være mulig efter en 4-årig periode. Om KB kan blive ved med at gå på vandet, kommer an på om han kan blive ved med at finde bundgangspælene. JR
- EU. (Man kan også spørge, hvordan kan et samarbejde etableres med V-K på dette vigtige område, med FRP´s seneste udmeldelse omkring EU?)
- Flygtningepolitikken (V-K er ophavsmand til loven på området, og V-K´s stemmer for statsborgerskab til mange økonomiske flygtninge, hvert folketingsår)
- Miljøpolitikken (Per Stig Møller står fader til den nuværende miljølov).
Derudover er det et forræderi overfor alle dem, der forfægter FRP´s politik over det ganske land. Det viser sig nemlig ofte, at det er Venstre og Konservative, der er de værste modstandere af Fremskridtspolitik. En ægte socialist, ved man i det mindste hvad står for. En falsk socialist (som en V-K politiker reelt må kaldes) er ikke en tillidsvækkende samarbejdspartner, Det kan de sidste 15 år i dansk politik bekræfte. Når man ser hvor effektivt en indflydelse venstrefløjspartierne har haft på, at Danmark er omdannet til et socialistisk og statsstyret land, uden at de har deltaget i et bindende samarbejde, med 100 års jubilæumspartierne, er det ministerkløe, det eneste der begrunder et bindende VKZ samarbejde.
Hvis hovedformål svigtes, er opløsning er at foretrække.
Hvis ikke man forstår, at FRP står for et totalt brud med, de i øjeblikket opbyggede magtstrukturer, der ødelægger virkelyst og menneskeværd med en enorm lovforbistring og et umyndiggørende skattetryk, der nok aldrig har set sin lige i Danmarkshistorien, har Fremskridtspartiet ingen berettigelse, og alle er bedst tjent med at det går i opløsning.
Derfor er det at svigte partiets hovedformål og politik, når man på forhånd vil binde sig til VK. Samarbejde med andre partiet kan først komme på tale, når vælgerne har talt. JR
Redigeret 02.02.1999