Dansk afdeling af international mafia har overtaget vort retsvæsen fra politi til Højesteret
Oplevelser med det danske retsvæsen af den nu afdøde Johs. Kragh, Allerød. Read in english
Der garanteres ikke for at der kan være enkelte fejl, da der er brugt en almindelig OCR scanner ved “Digitaliseringen”. Original kan fås ved henvendelse til forfatteren.
Læs den korte udgave og efterskrift
Hemmeligt og lyssky har de besat de vigtigste og bedst betalte stillinger, særligt som dommere, for derved risikofrit at gennemføre organiseret kriminalitet i vort land. Vor regering er bange, svag og magtesløs. Gammel frihedskæmper tager kampen op igen.
00 Til samtlige medborgere i Danmark
01 Tyveri af friværdi
02 Tyveri af forsikring
03 Korruption i Helsingørs Politi
04 Tyveriet af bogholderiet
05 Retssager gennem 12 år
06 Sagen ved Vestre Landsret
07 Sagen ved Østre Landsret
08 Højesteret
09 Fru Elly Jørgensens sag
10 Helsingør Skifteret
11 Uventet besøg
12 Hvad er Frimureriet
13 Den sidste retssag
14 Frimurernes forsøg på Overtagelse af den totale magt.
Top Til samtlige medborgere i Danmark
Denne rystende og helt utrolige beretning er skrevet af Johs. Kragh, Byparken 35, Blovstrød, 3450 Allerød, og afslører den uhyggeligste korruption nogensinde set indenfor vor regering og retsvæsen. Vore justitsministre, den ene efter den anden, er flygtet i rædsel fra deres embede, når det gik op for dem, at de var bundet og ikke kunne fa tilladelse til at rette op på forholdene.
Jeg blev ufrivilligt indviklet i en sag, som begyndte med at Privatbanken i Helsingør, nu Unibank, sammen med deres juridiske rådgiver, advokat Ole Langemark, bestjal og bedrog to enlige damer for mere end fem millioner kr., hvorefter de gennem bestikkelser og dækket af en forening til landsomfattende økonomisk kriminalitet, formåede at standse eller vinde de anlagte retssager. Man nægter at tro, at noget sådant kan ske i vort land, men læs videre.
Den l. april 1984 fik Privatbanken ny direktør, Torp Juhl. Denne var uerfaren og uhæderlig, men stolede i eet og alt på bankens juridiske rådgiver advokat Ole Langemark. Denne var i økonomiske vanskeligheder, men fik nu sit livs chance, og disse to forbryderiske individer lagde en snedig plan til berigelse, men som blev en katastrofe for deres by. 17 dage senere, den 17. april 1984 hævede bankdirektøren pludselig uden varsel kr. 486.956,- på Helsingør Skibsvinduesfabriks konto til dækning af et udenlandslån på 46.000,- dollars, optaget med kr. 250.000,-, men samtidig nægtede direktøren at belåne den sædvanlige eksport på ca. 10 millioner kr. om måneden, som Eksportkreditrådet garanterede for. Derved kom fabrikken i en forfærdelig situation, der var ingen penge til lønninger, men fik dog hjælp udefra. Dog den 29. maj 1984 blev fabrikken pludselig erklæret konkurs på en særdeles mærkelig måde af SiD’s advokat for feriepenge, skønt disse ikke skulle udbetales til arbejderne før måneder senere. SiD erklærede, at de ikke havde erklæret fabrikken konkurs, da 35 af deres medlemmer derved mistede deres arbejde, og hvoraf de fire havde aftale med erhvervschefen for Helsingør om overtagelse af fabrikken med økonomisk støtte fra EU penge, som denne disponerede over.
Jeg anbefalede som største kreditor, at advokat Jacob Olrik blev kurator, men banken forlangte, at deres advokat Ole Langemark blev medkurator, hvilket blev vedtaget. Nu var første del af den snedige plan fuldført.
Jeg havde i 1961 købte ejendommen med skibsvinduesfabrikken, som i de følgende år blev verdenskendt fra den Mexikanske gulf til Shanghai, og med en årlig eksport på 100 millioner kr. I året 1973 trak jeg mig tilbage på grund af at en gammel lungetuberkulose truede med nyt udbrud, og efter min læges råd tog jeg i de koldeste måneder ophold på Tenerife. Dog beholdt jeg ejendommen og kautionerede stadigt for skibsvinduesfabrikkens kassekredit i Privatbanken, som jeg havde overgivet pantebreve i ejendommen for knapt kr. 800.000,- som sikkerhed. Efter konkursen blev disse pantebreve straks opsagt og overgivet advokat Langemark til inddrivelse. Denne og jeg blev enige om, at jeg måtte sælge ejendommen, hvilket medførte, at advokat Langemark den 14. august 1984 solgte ejendommen til een i ejendommen værende mangeårig lejer, Firma Skand. Radar I/S for kr. 785.000,- kontant ned til nyt kreditforeningslån og uden forbehold af nogen art. Jeg krævede kun, at køberen skulle overtage forpligtelsen overfor en leasingindehavers rettigheder til en værdi af kr. 300.000,- udenfor købesummen, hvilket skete. Derudover skulle jeg have andele i reservefonde i Kreditforeningen til kr. 23.000,-, hvilket advokat Langemark senere tilvendte sig. Bilagene 3, 7, 10, I l, 15 og 122.
Dagen efter købet overtog Skand. Radar ejendommen og driften af skibsvinduefabrikken samt ordrer for 50 millioner kr., og overgav advokat Ertbøll i Hillerød sagen med udskrivning af skøde og at påse, at alle juridiske spørgsmål blev ordnede, lidet anende, at Ertbøll var frimurer og blodsbroder til advokat Langemark.
Nu var alt i bedste ordning, de 35 ansatte på skibsvinduesfabrikken og de 5 ingeniører i eget firma kunne beholde deres arbejde, og eksporten på 100 millioner kr. årligt bibeholdes, men banken og advokat Langemark havde ikke drømt om at overholde handelen. Det fremsendte skøde blev ikke returneret i underskrevet stand, og på forespørgsel svarede Torp Juhl: Vi har sat sagen i bero. Hvad var der sket? Jo, bankdirektøren havde bedraget Eksportkreditrådet, hvilket blev opdaget, og kammeradvokaten tvang banken til at betale kr. 900.000,- for at undgå videre tiltale. Nu stod Torp Juhl foran afskedigelse, men sammen med advokat Langemark lagde de to herrer en snedig plan til fremskaffelse af beløbet bedragerisk og lade de to enlige damer, som ejede Skand. Radar, betale, og nu begyndte en række kriminelle handlinger uden sidestykke i vor tid. Straks efter at Skand. Radar havde betalt den fulde aftalte købesum fik de et brev fra advokat Langemark, bilag 4. Han meddelte, at han for at få en række fejlagtige udlæg i den solgte ejendom aflyst, ville sende ejendommen på tvangsauktion for regning Kreditforeningen, hvor banken ville overtage den og overholde handelen. Jeg som skødeindehaver protesterede voldsomt, og fremlagde kvittering for, at al gæld til Kreditforeningen var betalt til Langemarks kontor, til og med juni termin 1984, kr. 35.036,-, men senere viste det sig, at Langemark havde beholdt de fleste af pengene og ikke videresendt mere end en brøkdel til Kreditforeningen, bilag 4c, rent tyveri og bedrageri.
Trods alle protester, herunder at det lovbefalede møde forud for en tvangsauktion, hvortil jeg som ejer og skødeindehaver skulle være stævnet, aldrig havde været at Langemark fik gennemtrumfet tvangsauktion den 25. september 1984. Skand. Radar forlangte at deres advokat Ertbøll skulle overvære den og standse auktionen, hvis banken ikke som lovet overtog ejendommen og overholdt handelen. Ertbøll sendte også sin medhjælper Wahl Christensen på tvangsauktionen, men denne standsede ikke auktionen, og forlangte ikke ny auktion som han skulle have gjort. Bemærk, at nu er Wahl Christensen højesteretsdommer.
Men på auktionen solgte advokat Langemark sammen med ejendommen alle maskiner, og løsøre tilhørende en leasingindehaver, fru Elly Jørgensen, Roskilde, købt for 300.000,- og dækket af en lovformelig leasingkontrakt, bilag 10. Herved gik budsummen op til kr. 1.130.000,-, og nu ville banken ikke købe en ejendom for denne pris, som dens advokat havde solgt for kr. 785.000,-, og ejendommen blev solgt til en autoforhandler. Herved fik advokat Langemark kr. 345.000,- mere i kassen.
Dagen efter auktionen blev Skand. Radar smidt ud af ejendommen, havde intet sted at flytte hen, måtte afskedige de 35 ansatte i skibsvinduesfabrikken og de 5 i eget firma, betale erstatning, og ordrer for mere end 50 millioner kunne ikke leveres, og straks efter indløb igen erstatningskrav fra værfter, hvis nybygninger nu blev forsinkede i afleveringen med dagbøder på kr. 100.000,-, på grund af de manglende vinduer. Alle halvfabrikata blev nærmest værdiløse, herunder elektrisk opvarmede glas kr. 336.000,-, endnu på lager, men usælgelige. Skand. Radars millionstore kapital var borte og de to ulykkelige damer måtte gå fra hus og hjem, med en kæmpegæld.
Mere end 200 mennesker fik deres tilværelse ødelagt, og vort land mistede en eksport på 100 millioner om året, nu én milliard. Alt dette på grund af Unibanks og Langemarks bedragerier. Nu havde banken fået først de kr. 486.956,-, dernæst kr. 345.000,- mere for ejendommen ved det ulovlige salg af leasede maskiner, men dette var ikke nok. Derfor stjal bankdirektøren fra mit private depot i banken et pantebrev som tilhørte fru Jørgensen, den ene af ejerne af Skand. Radar, og som hun havde givet til Skibsvinduesfabrikken som sikkerhed for betaling af de leasede maskiner, men som ikke måtte benyttes før maskinerne var tinglyst i hendes navn, og da jeg var kautionist havde jeg indlagt det i mit depot’i banken dagen før jeg igen rejste til Tenerife. Torp Juhl overgav det til advokat Langemark for incasso.
Fru Jørgensen antog en advokat Henrik Vinten som forsvarer. Men da domsforhandlingen begyndte, fremlagde de to advokater, samlet, for dommer Ziegler et forlig, uden at vise det til fru Jørgensen og uden at omtale det for hende, og hvorefter fru Jørgensen var gået ind på at betale kr. 441.777,- for det stjålne pantebrev til kr. 300.000,-. Dommer Ziegler hævede straks hammeren og erklærede sagen for hævet. Fru Jørgensen forstod ikke eet ord af hvad der foregik, men krævede en forklaring. Dette afviste dommeren. Kort efter modtog fru Jørgensen et brev fra Langemark, som krævede de mange penge indbetalt straks. Hun skrev fire gange til Henrik Vinten og krævede en forklaring og en kopi af det falske forlig, men fik det svar: “De kan bare sagsøge mig, jeg er gået konkurs”.
Langemark sendte straks sagen i Fogedretten, hvor fru Jørgensen bad mig møde og kræve i det mindste de kr. 50.000,- fratrukket, som endnu ikke var blevet refunderet af den betalte købesum. Men advokat Langemark forklarede, disse kr. 50.000,er indbetalt af Hans Hansen i forbindelse med dennes køb af en ejendom i Snekkersten, og vedrører således en helt anden handel. Jeg var målløs og sagde: “Jamen, hr. advokat, De lyver jo”, men Langemark fastholdt, at hans forklaring var rigtig, og kan ikke senere påstå, at den skyldtes en fejltagelse. Han har løjet igen og igen på denne måde gennem 12 år. Fru Jørgensen har endnu ikke faet sine penge eller renter deraf. Bilag 53. Nu havde bankdirektør Torp Juhl først hævet de kr. 486.956,- på skibsvinduesfabrikkens konto, bilag 122, dernæst fået kr. 345.000,- mere for ejendommen ved at sælge de leasede maskiner og løsøre, og nu kr. 441.777,- for det stjålne pantebrev, i alt kr. l.276.733,-, og således var udenlandslånet på 46.000,- dollars og de kr. 900.000,- som kammeradvokaten havde krævet og tvunget banken til at betale for at undgå konsekvenserne af Torp Juhls bedrageri, dækket ind. Nu kunne Torp Juhl manipulere og skjule bedrageriet, og foreløbigt beholde sin stilling, men det var de tø ulykkelige uskyldige damer, som intet havde med alt dette at gøre, som blev bedraget og måtte betale. Senere blev alt dette forelagt Unibanks øverste bestyrelse, men dets direktør afviste koldt sagen.
Top Tyveri af friværdi
Men da ejendommen blev solgt for kr. 1.130.000,- fremkom en friværdi i ejendommen som tilhørte mig. Den var dog fremkommet ved det ulovlige salg af fru Jørgensens leasede maskiner, hvorfor jeg tiltransporterede den til hende. Friværdien var på kr. 200.000,- + renter siden 1984, i alt ca. en halv million kr. Disse penge tilvendte de to kuratorer, Langemark og Jacob Olrik sig ved en række falske påstande, forfalskede regnskaber osv. Straks efter konkursen påstod de, at den halve ejendom tilhørte boet, hvilket blev forelagt for Civilretten i Helsingør. Men denne afviste påstanden, og meddelte at ejendommen tilhørte mig, Johs. Kragh iflg. tingbogen. Dog, Civilrettens afvisning og tingbogen betød intet for de to kuratorer, der vedblev med deres påstand. Endvidere benyttede de boets penge til udbetaling af bestikkelser i 2 tilfælde med i alt kr. 72.304,- for at vinde de anlagte retssager. Dette kunne kun lade sig gøre fordi dommerfuldmægtig Niels Petersen overtrådte straffelovens paragraf 156 og 157 på den mest rædselsfulde måde åbenlyst. l året 1996 fik jeg tilsendt kr. 7.500,- som min andel i friværdien, hvilket jeg naturligvis straks videresendte til fru Jørgensen. Niels Petersen er nu Kriminaldommer og skal dømme andre.
Top Tyveri af forsikring
Advokat Langemark anmeldte sine fejltagelser til sit forsikringsselskab Hafnia. Dettes advokat Polack forhandlede gennem 2 a 3 år med Skand. Radar om erstatning. Til sidst udbetalte Hafnia kr. l 00. 000,- direkte til advokat Langemark til fuld afgørelse, men disse penge stak Langemark i sin egen lomme og Skand. Radar fik ikke een øre deraf. Bilag 89 og 91. 14 siders dokumentation.
Top Korruption i Helsingørs Politi
I året 1986 anmeldte jeg bankdirektør Torp Juhls tyveri af pantebrevet til Helsingør Politi, som intet foretog sig. Det første møde og den første opgørelse fra Skifteretten var 4. september 1990. Jeg deltog og blev straks klar over, at kuratorerne havde begået bedrageri, hvilket jeg samme dag anmeldte til Kriminalpolitiet personligt efter mødet. En absolut pålidelig kriminalbetjent modtog anmeldelsen, nedskrev den og optog en båndoptagelse gennem ca. 2 timer, men pludselig blev han kaldt bort, og viste sig ikke mere, skønt jeg ventede længe. Senere viste det sig, at såvel anmeldelsen og båndoptagelsen blev fjernet fra politiets analer, og intet skete.
Da skibsvinduesfabrikkens konkurs blev gennemført på en ejendommelig måde, blev jeg straks hjemkaldt. Det stod klart, at hvis fabrikken blev nedlagt ville det forårsage uhyre tab, og jeg henvendte mig næste dag til kurator Jacob Olrik, forklarede sagen, købte af ham alle halvfabrikata med ret til for egen regning at fortsætte driften for at undgå millionkrav fra skibsværfter, hvis nybygninger nu blev forsinkede i afleveringen på grund af manglende vinduer med dagbøder på kr. l 00.000,-. Næste dag var fabrikken igen i fuld arbejde. Men om natten mellem den 4. og 5. juli skete der et indbrudstyven, og alle messingvarer, såvel skrot som færdigvarer, mere end 3 tons blev stjålet. Da jeg ankom fra København kl. 8 var alle arbejderne gået hjem, der var ingen materialer at arbejde med. Jeg informerede politiet om indbruddet, man kunne se, at en lastbil havde været kørt ned i indkørslen til kælderen, og varerne smidt ned i den fra stueetagen. Der kom ingen kriminalbetjent for at undersøge sagen, eller optage rapport. Senere på dagen, da jeg rykkede igen, fik jeg det svar, at man vidste hvem tyven var, en produkthandler Flemming Olsen. Politiet var informeret om tyveriet på forhånd. Jeg krævede, at politiet straks drog omsorg for, at det stjålne parti blev returneret, idet den daglige produktion var mellem kr. 300.000,- og 500.000,-. Intet skete. Jeg anmodede advokat Olrik om at tage sig af sagen, og at anlægge erstatningssag. Vi fik kun en ganske lille brøkdel af stjålne gods tilbage, og advokat Olrik sendte mig til sidst kr. 6.000,til fuld afgørelse. Mit tab blev op mod kr. 100.000,- netto ved indbrudstyveriet, og tyven fik ingen straf. Året efter blev jeg tilbudt de stjålne varer fra et produkthandlerfirma på Frederikssundkanten, men da var ordren forlængst leveret og betalt, og varerne var ødelagt ved nedkastningen.
Top Tyveriet af bogholderiet
Indehaverne af Skand.Radar, de to damer, fik i slutningen af året 1987 bevis for, at advokat Langemark havde udbetalt bestikkelse til Skand. Radars advokat Ertbøll i Hillerød for at denne ikke havde standset den på bedragerisk vis gennemførte tvangsauktion og forlangt ny auktion. Damerne stod nu helt uden juridisk assistance, og havde udbetalt ca. kr. 20.000,til andre advokater for at gennemføre sagen, hvorefter disse nægtede at føre en sag mod Langemark. l deres fortvivlelse henvendte de sig til mig om hjælp. Da det var min ejendom de havde købt, følte jeg mig forpligtet og lovede at hjælpe. For at jeg retsmæssigt kunne repræsentere fimaet, blev jeg den l. marts 1988 valgt til direktør for Skand. Radar. Der blev indrettet et nyt kontor i serviceafdelingens ejendom Parkvej, Blovstrød, hvortil hele bogholderiet blev tilsendt. Dette blev meddelt advokat Langemark. Men dagen efter ankom en embedsmand fra Told og Skat, toldkontrollør Erik Borten, for at tale med mig. Jeg var ikke tilstede, men han skrev på sit visitkort, om jeg ville ringe ham op. Dette gjorde jeg naturligvis, og han anmeldte sit besøg til næste dag. Han ankom sammen med overtoldassistent Blædel Hastrup i en bil. Hr. Borten begyndte på en afhøring af mig angående et salg af elektronisk materiel til et fiskefartøj, hvilket er momsfrit, men da det skulle betales gennem et finansbureau, skulle der betales moms. Jeg kendte intet til et sådant salg, men til sidst insisterede hr. Borten på at medtage hele bogholderiet for undersøgelse.
Bestyreren af Service bureauet og jeg mente ikke, at vi kunne nægte dette, og de to herrer drog bort med hele bogholderiet. Da det ikke kom tilbage, og vi intet hørte, begyndte jeg på en måned og årelang undersøgelse, og til sidst meddelte Told og Skat: Vi har intet afhentet. Det stod klart, at der var begået et tyveri, som blev anmeldt til politiet. Intet skete.
Tabet for Skand. Radar steg med 6 cifrede beløb fra måned til måned. Til sidst fik jeg et personligt møde i stand med kriminalinspektør Linden i Helsingør. Denne vævede og vævede, og tilsidst spurgte jeg ham direkte: Vi politiet efterforske tyveriet af Skand. Radars bogholderi eller ikke. Han svarede: Jeg vil tænke over sagen. Efter talrige rykkere fik jeg et brev – Bilag 88 af 15. juli 1992: Som jeg meddelte Dem i brev af 9. juli d.å., vil jeg vende tilbage til sagen. På trods af talrige rykkere, er han endnu 5 år efter ikke vendt tilbage til sagen, ren overtrædelse af straffelovens §156 og 157.
Blandt meget andet lykkedes det ikke Skand. Radar at finde 3 udlejede eller i konsignation udleverede 3 Narlof anlæg til en værdi af kr. 40.000,- pr. stk. Der kom for famåneder siden ny politimester, en hr. Scharf i Helsingør. Jeg anmodede ham om at indkalde de to tyve, Borten og Blædel Hastrup til at afgive forklaring om tyveriet, for muligvis at finde bogholderiet og de 3 anlæg. Men politimester Scharf nægtede pure dette og altså at efterforske tyveriet. Politimesteren i Horsens blev anmodet om at efterforske bedrageriet udført af advokat Bølling Ladegaard i Brædstrup, som havde modtaget de kr. 50.000,- i 1985 og hævet renter af beløbet lige siden. Bølling Ladegaard hævdede at have udbetalt beløbet til Hans Hansen, hvilket denne nægtede. Men politimesteren nægtede at efterforske også dette tyveri iflg. brev af 28. januar 1997, skønt han fik alle beviser forelagt. Det havde kun kostet politimesteren i Horsens en telefonopringning til Bølling Ladegaard og krævet dokumentation for, om denne havde udbetalt beløbet til Hans Hansen eller ikke. Hvis ikke, var det bedrageri.
Top Retssager gennem 12 år
Straks efter den bedragerisk gennemførte tvangsauktion og misligholdelse af ejendomshandelen krævede Skand. Radar den betalte købesum tilbagebetalt. Dette kunne advokat Langemark ikke, og først efter trussel om personlig konkurs begyndte han på at afdrage på beløbet, men tilbageholdt året ud kr. 50.000,- til særligt formål. Skand. Radar anlagde sag mod banken, Langemark m.fl. for erstatning ved Østre Landsret, men nu udbetalte Langemark kr. 50.000,- til mægleren Hans Hansen gennem dennes advokat Bølling Ladegaard, for at Hansen skulle blokere for søgsmålet og siden aflægge falsk forklaring for retten, hvad Hansen gjorde. Hansen hævdede, at han, der havde været arbejdsløs i årevis og levede af socialhjælp efter 2 konkurser, var den eneste køber af min ejendom. Langemark kunne tvinge Hansen til dette, fordi han havde opdaget, at Hansen havde begået dokumentfalsk, tyveri, bedrageri, forsikringssvindel og antagelig t brandstiftelse for at Langemark kunne fa udbetalt kr. 200.000,-, et bundløs dyb af løgn, svindel og bedrageri. Dommerne i Østre Landsret bestemte, at sagen blev afvist, og pålagde Skand. Radar at betale sagsomkostninger.
Top Sagen ved Vestre Landsret
Ertbøll meddelte Skand. Radar, at der måtte anlægges sag mod Hansen ved Vestre Landsret, for at få denne til at indrømme, at han kun havde været mægler for Skand. Radar efter mandat fra denne. Dette skete, og Skand. Radar antog en advokat Pahl Christensen, Hjørring, til at føre deres sag. Denne advokat anmodede mig om at komme til Hjørring dagen før domsforhandling i Viborg for grundigt at sætte ham ind i sagen. Dette skete, og Pahl Christensen nedskrev 50 til 60 spørgsmål, som han ville stille mig i vidneskranken, for at sagen kunne blive behørigt oplyst for dommeren. Da domsforhandlingen begyndte, sagde dommer Umnark Larsen: Jeg standser nu domsforhandlingen for at give de implicerede advokater lejlighed til at udarbejde et forlig. Dette gjorde han for at give advokat Langemark, der var rejst til Viborg, lejlighed til at tale med Pahl Christensen før domsforhandlingen, fordi Langemark vidste, at Pahl Christensen var frimurer, ligesom han selv. Her krævede Langemark, at Pahl Christensen overholdt den uhyggelige ed, han som frimurer havde aflagt, og efter at domshandlingen var begyndt igen, nægtede Pahl Christensen at holde den vel forberedte forelæggelsestale, nægtede at afhøre vidnerne, nægtede at holde proceduretalen, ja, han sagde ikke eet eneste ord mere under hele domsforhandlingen på trods af alle mine protester. De forberedte mange spørgsmål til mig blev ikke nævnt. Hansen kom med en helt ny forklaring, at det var mig, der havde fået ham til at købe ejendommen til mig selv og familie, hvorved Langemark var ført bag lyset, og så var der ingen handel sket, og altså ingen misligholdelse. Denne forklaring lagde dommeren til grund for frifindelse af Hans Hansen, og dømte Skand. Radar til at betale sagsomkostninger, i alt kr. 45.000,-. Dette, selv om Unmark Larsen vidste, at jeg var sælger af ejendommen og ikke køber.
Top Sagen ved Østre Landsret
Men Hans Hansen forsøgte pengeafpresning mod Skand. Radar for at fa lov til at beholde de kr. 50.000,-, og nu meddelte Ertbøll, at der kunne anlægges sag mod banken, Langemark m.fl., hvilket skete ved Østre Landsret. Dog Ertbøll syltede sagen mod Langemark i årevis og intet skete. l efteråret 1987 fik Skand. Radar bevis for, at Langemark havde udbetalt bestikkelse til advokat Ertbøll for at denne ikke havde standset den på bedragerisk e vilkår gennemførte tvangsauktion, nægtet at forlange ny auktion, og syltet sagen mod ham selv i årevis, og til sidst nægtet at udlevere til sin klient alle beviser mod Langemark.
Skand. Radar forsøgte forgæves at finde en advokat, som ville føre sagen mod Langemark, øg fik regninger på kr. 20.000,fra andre advokater, for at gennemgå sagen, hvorefter de nægtede at tage den. Til sidst henvendte de to ulykkelige damer sig til mig for hjælp, og da det var min ejendom de havde købt, følte jeg mig forpligtet, og lovede hjælp. Jeg henvendte mig til dommer Boas i Østre Landsret, Som gennem årene havde forberedt sagen, forelagde ham sagen, og han gav mig lov til for Østre Landsret at føre sagen for damerne. Jeg førte den straks til domsforhandling, men på een eller anden måde fik man dommer Boas til at vige sit sæde, og en ny indkaldt dommer Kallehauge blev udnævnt til at føre sagen. Denne gennemførte straks en formalitetsprocedure, som kendte mig uberettiget til at føre sagen, skønt jeg da var udnævnt til direktør for Skand. Radar. Dog bestemte dommeren, at domsforhandlingen straks skulle gennemføres. Nu stod damerne igen uden juridisk hjælp, og måtte hjemkalde den tredie indehaver fra udlandet. Det var en ganske ung mand, som aldrig havde været i en retssal tidligere, og domsforhandlingen blev en farce uden lige. Dommeren oplæste for mig en erklæring, som jeg tidligere havde afgivet, og spurgte mig, om den var rigtig, hvad jeg bekræftede. Men da han kom til det sted, hvor min forklaring var ødelæggende for de sagsøgte, standsede dommeren, og erklærede siden l dommen, at jeg havde godkendt alt, hvad der var sket,i Vestre Landsret, og lagde dette til grund for frifindelse af de sagsøgte, og pålagde Skand. Radar at betale kr. 30.000,- i sagsomkostninger. Et justitsmord uden lige.
Top Højesteret
Sagen ved Vestre Landsret blev appelleret til Højesteret og gebyr betalt. Men advokat Pahl Christensen gav ikke sin klient, Skand. Radar, besked på datoen for mødet i Højesteret da sagen kom for, og ingen mødte op, hvorfor sagen blev afvist. Pahl Christensen skulle ikke have sin adfærd belyst i Højesteret, men tilbagebetalte ikke gebyret.
Nu, blev sagen i Østre Landsret appelleret til Højesteret, hvor dommer Hornslet gennem et år forberedte sagen. Han nægtede mig at føre vidner, han nægtede at lade advokat Pahl Christensen afhøre ved dommerkontoret i Hjørring, han nægtede at lade os forhøje søgsmålet, som for sent indbragt, skønt han foran sig havde bevis for, at det var forhøjet år forinden. Til sidst, da Hornslet vidste, at Højesteret måtte dømme advokat Langemark og måske bringe ham i fængsel, afviste han sagen et par dage før domsforhandlingen under den påstand, at de elleve ekstrakter ikke var korrekt udfyldt. Det var de heller ikke, fordi advokat Langemarks advokat, Lund Nielsen, gentagne gange havde nægtet at medvirke til ekstrakternes udformning, som han var forpligtet til, og som Højesteret kræver, at han skal. I fremtiden kan en sagsøgt altså bare nægte at medvirke til udformning af ekstrakterne, og sagen er vundet.
Dommer Hornslets kendelse var direkte en hån mod alt hvad vore domstole står for, og som jeg påpegede, en alvorlig krænkelse af konvention for menneskerettigheders artikel 6, som tilsikrer enhver en retfærdig retssag for en uvildig domstol. Sagen blev forelagt Højesterets Præsident, som godkendte Hornslets afvisning.
Top Fru Elly Jørgensens sag
Lige før der var gået 5 år siden advokat Langemark solgte fru Elly Jørgensens leasede maskiner, måtte hun anlægge sag mod ham inden den var forældet. Dette skete ved Østre Landsret, og en dommer Kærsgaard var retsformand. Jeg måtte føre sagen for hende, og da domsforhandlingen begyndte, skulle jeg holde min forelæggelsestale. Men dommer Kærsgaard afbrød mig mindst 20 gange, antageligt for at forvirre mig, hvad ikke lykkedes. Jeg beskrev de kriminelle handlinger som advokat Langemark havde begået, og dommer Kærsgaard blev mere og mere hvid i ansigtet. Til sidst sprang han op, og erklærede: Jeg vil ikke sidde her og høre på Deres beskyldninger mod advokat Langemark, og alle dommerne udvandrede.
Dommer Kærsgaard gjorde dette, skønt han foran sig havde mange hundrede siders dokumentation for mine påstandes rigtighed. Men dommerne kom tilbage igen, og fortsatte som om intet var sket, og jeg fortsatte også med påpegning af de mange kriminelle ting som Langemark havde foretaget sig, bestikkelse med m.m. Endnu engang kunne Kærsgaard ikke beherske sig, og endnu engang udvandrede alle dommerne og kom tilbage, som om intet var sket. For ikke at blive kendt uberettiget til at føre sagen for damerne, havde jeg i stævningen anlagt sag mod Langemark for en del af min andel i reservefond i Kreditforeningen, ca. kr. l 1.000,-, som ubetinget tilhørte mig. Naturligvis frifandt dommer Kærsgaard Langemark og dømte fru Jørgensen til at betale sagsomkostninger med kr. 45.000,-. Men han nævnte ikke i dommen min andel af stævningen med eet eneste ord, og alligevel dømte han mig til ligeledes at betale kr. 45.000,- i sagsomkostninger. Nu kunne Langemark stikke kr. 90.000,- i lommen.
Top Helsingør Skifteret
Under et møde i Helsingør Skifteret var dommerfuldmægtig Niels Petersen ikke til stede, og en kvindelig dommerfuldmægtig forestod mødet. Hun krævede straks, at der blev anlagt sag mod kuratorerne for bedrageri og gebyr betalt. Dette skete ved Civilretten i Helsingør, som dog straks meddelte, at den var inkompetent til at føre sagen, så den måtte anlægges ved Østre Landsret. Nu fik kuratorerne uhyre travlt med at afslutte den 12 år gamle sag ved Skifteretten, og tilsendte mig kr. 7.690,- til fuld afgørelse af mit krav på en halv million kr., som min andel i friværdien beløb sig til incl. renter. Dette beløb sendte jeg naturligvis videre til fru Jørgensen. Denne bedrageriske afgørelse blev appelleret til Østre Landsret, som overgav den til dommer Kærsgaard. Uden undersøgelse og uden at’ forelægge den for appellanten, Skand. Radar eller mig, anerkendte Kærsgaard straks Skifterettens afgørelse.
Top Uventet besøg
En dag i året 1990 ringede det på min dørklokke, og udenfor stod en nobel distingveret herre. Han sagde: »Jeg har læst om Deres kamp for 2 enlige damers forsøg på at opnå en retfærdig retssag. Jeg synes, der er noget, som De bør vide«. Jeg inviterede ham indenfor og gennem de følgende 2 timer fortalte han kort gengivet:
»Jeg blev straks efter afslutningen af mine juridiske studier narret til at melde mig ind i Frimurernes forening, hvad der var den største fejltagelse, jeg har gjort i mit liv. Jeg blev fortalt, at Frimurernes organisation var kristelig med de højeste moralske formål, sjælens renhed og personens hæderlighed. Derfor blev ansøgninger til de højeste og bedst betalte stillinger altid givet til Frimurernes medlemmer. Hvis du vil have en fremtid, må du melde dig ind i denne forening. Dette gjorde jeg, på trods af at jeg måtte aflægge en frygtelig ed. Først langt senere gik det op for mig, at jeg var bundet for livet, måtte betale kontingent, og adlyde en bestyrelse af kriminelle individer, som efter et system udviklet af den internationale mafia, brugte foreningen til ved fælles hjælp, at besætte de højeste og betalte stillinger indenfor vort retsvæsen, indenfor banker, industriforetagender og politiske partier. Særligt som dommere, hvis opgave det var at frikende blodsbrødre for enhver kriminel handling. På denne måde var vejen åben for de øvrige medlemmer til at begå bedragerier og kriminelle handlinger uden risiko.«
Jeg indskød en bemærkning: »De fortalte før, at når en stilling skulle besættes, blev den altid givet til en Frimurer, som havde bevist, at han svigtede sin pligt og alt hvad han stod for og blev betalt for, til fordel for Frimurerne. Det betyder altså, at kun uhæderlige personer får stillingen.«
Han svarede: »Det er korrekt. Jeg fortæller Dem dette, fortsatte han, fordi jeg er bekendt med Deres rolle indenfor Frihedskampen, hvorledes De startede den i 1942 i Hjørring og kæmpede i de følgende 3 år, det sidste under jorden med en tysk pris på Deres hoved, og hvorledes De anvendte en formue på at betale de unge frihedskæmpere løn, fordi de ikke kunne kæmpe hele natten og samtidig arbejde om dagen. Jeg er sikker på, at jeg kan stole på Dem.«
Han fortalte videre om, hvorledes en sag ved retten, hvor Frimurere var involveret, bag kulisserne blev givet til en dommer, der var Frimurer, og som frifandt sin blodsbroder. Han fortalte om hvorledes Frimurere havde tvunget een af hans familie til at begå selvmord, og at han selv snart ikke .kunne vedblive med at leve et liv, hvor han måtte lyve, forstille sig som en hæderlig person og svigte sin pligt. Han kunne ikke holde tårerne tilbage.
Top Hvad er Frimureriet
Ifølge forfatteren Christian Churchward stammer foreningerne tusinde af år tilbage til det sunkne kontinent i Stillehavet, hvor folk med kendskab til geometri og matematik, dannede en forening kaldet Bygmestrene. Deres kendetegn var vinklen, passeren, lodsnoren og den firkantede byggesten, og disse var anbragt på bordet, hver gang der blev holdt møde. Nøjagtig de samme ting er på bordet, hver gang Frimurerne i dag holder møde i London, København og New York. Derfra spredte foreningen sig til det gamle Ægypten, til Essenerne og med Korsfarerne til Europa. I middelalderen, da kirken havde stor magt, blev den gjort kristelig, men ingen stat kan tolerere en stat i staten, der hemmeligt modarbejder landets love, og Kong Filip i Frankrig halshuggede Stormesteren og ødelagde foreningen næsten komplet.
Først efter Anden Verdenskrig fandt de siciliansk/amerikanske store mafia koncerner ud af, at Frimurernes forening var som skabt til at sætte sig til herrer over retsvæsenet, så der var fri adgang til organiseret kriminalitet. For at blive medlem, skal man sværge: Aldrig at røbe noget som helst om hvad, der foregår indenfor foreningen, aldrig at melde sig ud. Fuld lydighed, troskab og hjælp til de øvrige medlemmer, derefter skære sig, blande blodet med de øvrige medlemmers blod og drikke deraf.
Tidligere hævdede man, at blodblandingen indeholdt blod fra Kristi legeme fra korset, men i dag, efter AIDS fremmarch, er bloddrikningen gjort mere symbolsk. Kvinder holdes ude, foreningen stammer fra en tid, hvor kvinden var mandens slave.
Top Den sidste retssag
Jeg blev af Frihedsfonden tildelt en livsvarig skattefri hædersgave, hvis årlige sum jeg vil benytte til bekæmpelse af korruptionen. l 1994 var denne sum så stor, at en ny retssag kunne anlægges. Til sidst fandt jeg en advokat Danielsen, Allerød, som var villig til at føre sagen. Vi aftalte, at han skulle have kr. 5.000,- for at skrive en stævning, hvilket han fik den 24.07.1994. Jeg ville ikke føre ham bag lyset, og spurgte ham først om han var medlem af Frimurerne, hvilket han bedyrede, at han ikke var, og at han var fri og uafhængig og helt til at stole på. Stævningen var først færdig den 27.10.1995, og blev samme dag indleveret til Østre Landsret og gebyr betalt med kr. 15.440,-. Men inden Danielsen afleverede den, forlangte han ekstra kr. 5.000,- for at fortsætte med sagen, hvilket han fik. Der skete intet de første mange måneder, men den 15. marts 1996 fik jeg pludselig et brev fra Danielsen, der meddelte, at han trak sig ud af sagen, en afgørelse, der ikke kunne ændres. På et efterfølgende møde forstod jeg på ham, at han var blevet truet, hvilket han dog senere benægtede. Hvor er det uhyggeligt at stå over for en række advokater som Ertbøll, Henrik Vinten, Pahl Christensen, Jacob Olrik og Danielsen, som udgiver sig for at være din bedste ven og hæderlige og trofaste, medens de samtidigt kun spekulerer på, hvorledes de skal narre de flest mulige penge fra dig, for derefter at bedrage dig.
Nu fik Østre Landsret travlt, og første retsmøde blev bestemt til den 12. juni 1996. Hvem fungerede som retsformand, dommer Kærsgaard naturligvis, men uden meddommere. Denne nægtede mig at få ordet, men spurgte mig om, hvorledes jeg ville føre sagen, hvortil jeg svarede: »Efter stævningen.«
Det stod klart, at de sagsøgte ville blive dømt, der var kun een ting at gøre: Få sagen afvist, og dommer Kærsgaards plan gik ud herpå. Han krævede, at Skand. Radar mødte med en advokat, hvilket han vidste var umuligt. Jeg krævede, at retten i så fald beskikkede en advokat, hvortil Kærsgaard svarede, at så måtte Skand. Radar deponere et stort beløb, og han nævnte kr. 100.000,-. Herefter krævede jeg, at dommer Kærsgaard skulle vige sit sæde som medlem af Frimurernes organisation og den uhyggelige ed, han som sådan havde aflagt, fuld lydighed overfor den sagsøgte advokat Langemark. Kærsgaard optog dette spørgsmål til kendelse senere. Denne blev afsagt, Kærsgaard skal ikke vige sit sæde, hvilken kendelse blev appelleret til Højesteret og gebyr betalt, men Højesteret godkendte Kærsgaards påstand, at han ikke skulle vige sit sæde.
Den 24. september blev der afholdt nyt møde i Østre Landsret. Jeg anmodede igen om at fa ordet, hvilket blev nægtet. Derefter erklærede jeg, at jeg ville omdele en kopi af den tale, som blev mig nægtet, hvilket skete, og jeg anmodede igen om at en advokat blev beskikket Skand. Radar. Dette blev igen nægtet, og dommer Kærsgaard afsagde ny kendelse, alene uden meddommere: Der beskikkes ikke Skand. Radar fri proces, og da Skand. Radar ikke mødte med en advokat, var sagsøgeren ikke mødt, hvorfor sagen afvises. Skand. Radar skal betale sagsomkostninger med kr. 18.000,-.
Der er sædvanligvis 3 dommere i Østre Landsret, men i dette tilfælde manipulerede dommer Kærsgaard alene uden meddommere.
Sagen blev igen appelleret til Højesteret, hvor den blev besvaret af en dommer Poul Sørensen uden meddommere. Denne henviste til retsplejelovens § 392, stk. l, 2 og 3, og godkendte Østre Landsrets afvisning af sagen på dette grundlag. Men § 392 lyder: Landsrettens afgørelser i følgende sager kan ikke kæres:
- 1. Afgørelser i kæresager: Ja, men denne sag var ikke en kæresag.
- 2. Kendelser og beslutninger der afsiges under behandling af en ankesag, såfremt Byretten har taget stilling til det spørgsmål, som afgørelsen angår. Ja, men denne sag var ikke en ankesag, og Byretten havde ikke taget stilling.
- 3. Enstemmige kendelser og beslutninger, som afsiges under sagsforberedelse eller domsforhandlinger, jf. kapitel 33-34, eller som afsiges efter §378 eller 381-384 under behandling af en ankesag. Jamen denne sag var ikke en ankesag og derefter var dommer Poul Sørensens kendelse afsagt på forkert grundlag. Denne afgørelse blev igen appelleret til Højesteret, som fik forelagt de begåede tyverier, bedragerier og bestikkelser, og jeg påpegede i særdeleshed, at de afsagte kendelser var en direkte krænkelse af konventionen for menneskerettigheders artikel 6. Højesteret svarede, at hvis jeg igen betalte kr. 1.500,ville man tage sagen op igen, hvilket jeg gjorde den 2. januar 1997. Men den 13. februar afslog Højesteret at ændre Poul Sørensens kendelse, selv om den var afsagt på fejlagtigt grundlag, og denne gang var kendelsen afsagt af Højesteretspræsident Pontoppidan og dommerne Blok og Jørgen Nørgaard. Dette var anden gang at Pontoppidan godkendte afvisning af sagen.
Ifølge de af mig indhentede oplysninger er følgende personer medlemmer af Frimurernes organisation:
Højesteretspræsident Pontoppidan. Østre Landsretspræsident Ziegler. Statsadvokaten for Sjælland og rigsadvokaten samt ombudsmanden. Ca. 80% af advokaterne i Danmark og halvdelen af dommerne i Højesteret og Østre Landsret. Endvidere et antal præster. Hvorledes kan disse mennesker godkende, at deres kristelige forening benyttes til kriminel virksomhed. Hvorledes kan danske kvinder tolerere, at de holdes nede og ude fra alle de højeste stillinger af en forening, der stammer fra en tid, hvor kvinder var mandens slaver. Hvorledes kan Højesteret beskytte forbrydere, der har overtrådt næsten enhver af vore love.
Danmarks overtrædelse af konventionen for menneskerettigheder.
Dennes § 6 garanterer enhver en retfærdig retssag for en uvildig domstol.
- Fru Elly Jørgensen ansøgte Frederiksborg Amt om fri proces. Dette blev nægtet »efter en samtale med advokat Langemark.«
- Skand. Radar ansøgte Civilretsdirektoratet om fri proces. Efter måneders ventetid blev dette afslået med ordene: Skand. Radar kan intet bevise. »Dette selv om mindst 500 siders dokumentation var forelagt.«
- Jeg havde en dygtig smed i mit firma ved navn Jensen. En dag da han først mødte på arbejdet kl. l l svarede han på forespørgsel: »Jeg har kørt rundt i de svenske skove hele natten. De har været efter mig.« Men han vidste ikke hvem, der havde forfulgt ham. Jensen led af forfølgelsesvanvid, og jeg fik forklaringen: Jensen havde sparet sammen gennem år, og købte en byggegrund kontant. Efter endnu års opsparing begyndte han på at bygge en villa, men da den var halvt færdig slap pengene op. Han fik det råd, at henvende sig til en advokat, som skulle ansøge om et byggelån for ham. Denne advokat stjal hans grund og halvt færdige hus fra ham, og Jensen løb rundt til samtlige advokater i landsdelen, ingen ville føre en sag for ham mod en kollega.
- Da Skand. Radars sag blev omtalt i dagspressen fik jeg 30 til 40 breve fra mennesker, som var blevet bedraget på samme måde, uden at de kunne fa en retfærdig retssag.
- En rundspørge blandt danske firmaer gav til resultat, at 38% ikke stolede på vore domstole, bilag 118 b.
- Jeg diskuterede disse forhold med redaktøren for eet af vore største dagblade, han sagde: »De skal ikke tro, at vi ikke kender til disse rædsomme forhold, men som De ved, lever vi jo af annoncer. Jeg kan ikke som ansvarshavende for dette dagblad, tillade mig at gøre mig uvenner med alle disse personer, som sidder i bestyrelsen for vore banker, industriforetagender og politiske partier.
- Jeg har informeret samtlige justitsministre om disse forhold gennem 12 år, sidst Erling Olsen og Bjørn Westh, og foreholdt dem deres ansvar. Kort efter tog de deres afsked. Ligeledes har jeg informeret statsminister Poul Nyrup Rasmussen derom i detailler, og til sidst anmodet om hans endelige svar. Det indløb den 24. oktober 1994: Vi vil intet foretage os.
- Ved årsskiftet antog statsministeren en ny føjelig justitsminister, Frank Jensen. Han fik ligeledes alt forelagt i detailler, men han har ikke svaret På eet eneste brev.
- Politiet i Helsingør og Horsens har nægtet at efterforske en række tyverier og bedragerier, hvilket har kostet Skand. Radar flere hundrede tusind kr. Det er en klar krænkelse af straffelovens § 156 og 157, som blev forelagt Statsadvokaten for Sjælland, Rigsadvokaten og Ombudsmanden op til 30 gange, uden at disse foretog noget, hvilket også var en overtrædelse af straffeloven.
Top Frimurernes forsøg på Overtagelse af den totale magt.
Der forelå efterhånden så mange beviser på, at der var noget rivende galt indenfor vort retsvæsen, at intet hæderligt menneske kunne medvirke og deltage i ansvaret, så Centrums Demokraterne forlod regeringen, da Poul Nyrup Rasmussen nægtede at foretage sig noget. Frimurerne havde fået sine medlemmer indsat i de højeste stillinger, men der kunne jo komme en anden regering, som ville afskedige de korrupte embedsmænd. Derfor gjaldt det om at sikre sig i tide, at opnå den fuldkomne magt og samtidigt fritage regeringen for ethvert ansvar, samt holde Folketinget udenfor. Der var i Folketinget fremlagt et forslag, at enhver ansøger til et vigtigt embede skulle opgive hvilke foreninger, han var medlem af,, men da dette var ødelæggende for Frimurerne, fik man det trukket tilbage.
Den 21. maj 1997 bragte Berlingske Tidende en artikel: Domstole løsriver sig. Heri blev beskrevet hvorledes regeringen efter 3 års forberedelse fremsatte 2 lovforslag, hvorefter domstole fik enevældig magt, uafhængigt af Justitsministeriet, og kun ledet af en selvstændig Domstolsstyrelse, som regeringen og Justitsministeriet ingen indflydelse får på. Såfremt disse forslag kunne vedtages i Folketinget blev regeringen fritaget for ethvert ansvar og Frimurernes forening til organiseret kriminalitet fået den fulde magt, som Folketinget afgiver. Det viste sig, at det var den radikale Bjørn Elmquist, der gennem år havde forberedt disse forslag, og der er meget der tyder på, at det er det radikale parti, der har givet Poul Nyrup Rasmussen tommelskruerne på. Spørg Bjørn Elmquist om han er Frimurer.
Lad mig her erindre om, hvad min gæst attesterede: Det er kun uhæderlige personer, der bliver valgt og indsat på de højeste poster. Så ved vi hvem, der bliver valgt til den selvstændige domstols styrelse, nemlig kun medlemmer af Frimurernes societé. Er Elmquist virkelig så naiv, at han tror, at Folketinget vil vedtage disse luskede forsøg på at overdrage den fulde magt til forbrydere, og fratage regering og Folketinget magten og ansvaret.
Tror vi, i vort hyggelige Danmark, at vi kunne undgå den internationale mafias sejrsgang over hele den civiliserede verden, Europa, Rusland og USA, hvor præsident Clinton, hvis hustru er advokat, forrige år bekendtgjorde, at nu gik den amerikanske regering til kamp mod, hvad han kaldte deres »Sagførervælde«. Jeg fik i de næsten 5 år jeg arbejde i New York et godt indblik i de store forbryder organisationers metoder og magt, mere uhyggeligt end det kan beskrives. Men samtidig glemmer jeg aldrig den hjælpsomhed og respekt, vi mødte som danske. Jeg var stolt over at være dansk. Det er jeg ikke mere, men jeg nægter at tro, at vor nation er blevet til en samling bange, svage og frygtsomme individer, så godtroende at de ikke kan se, hvad der foregå r, og hellere giver op end gå til kamp mod denne hemmelige uhyggelige organisation, der nu har sneget sig ind og fundet medhjælpere, der sælger sig selv for penges skyld. Vi har set hvorledes politimestre, statsadvokater, rigsadvokater og ombudsmanden svigter os og beskytter forbryderne, der bestjæler og bedrager os. Vi har set hvorledes 38% af vore firmaer gennem en rundspørgsel bevidner, at de har mistet troen på vore domstole. Forholdene er i dag utålelige. Ifølge mine oplysninger er 80% af vore advokater Frimurere. Hvis en medborger, der er blevet bestjålet, henvender sig til en advokat for hjælp, er der stor risiko for, at denne advokat får ordre af modpartens advokat til at svigte sin klient, som Pahl Christensen, Hjørring, fik det af Ole Langemark, hvorefter de deler rovet mellem sig, som mellem Langemark og Ertbøll. At Langemark stjal pengene fra min friværdi til dette formål, gør jo ikke sagen bedre, men det beviser, at han begår handlinger, som kunne ødelægge ham og bringe ham i fængsel, i fuld forvisning om, at hans blodsbrødre beskytter ham helt op i Højesteret.
Vi har set hvorledes min medhjælper, smed Jensen, blev frastjålet hele sit livs opsparing af en forbryderisk advokat, hvorefter ingen ville hjælpe ham, og han mistede sin forstand. Hvorledes 2 enlige damer blev bestjålet af Unibank og dens advokat for 5 mill. kr., skønt deres eneste handling var, at købe min ejendom af Langemark kontant og uden forbehold, og siden er blevet udsat for en tortur og umenneskelig behandling, en nedværdigelse uden lige i nu 13 år, og nægtet en retfærdig retssag, som konventionen for menneskerettigheder giver dem ret til. Skønt Danmark således gennem de sidste 13 år har krænket konventionen for menneskerettigheders artikel 6 på en måde, der er langt værre end mord, sætter den radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen sig skinhelligt’ i spidsen for en kritik af Kinas overtrædelse af konventionen, en handling, som truer med at ødelægge alt, hvad vore store industriforetagender gennem menneskealdre har opbygget.
Jeg har betalt gebyrer til Højesteret 5 gange for at Skand. Radar kunne få en retfærdig retssag, men Højesteret har på den værst tænkelige måde manipuleret med kendsgerningerne, og nægtet dette, idet, hvis sagen blev gennemført, ville en retfærdig domstol dømme forbryderne, og dømme dem til sammen med Unibank at betale 5 millioner kr., samt give fængselsstraf til de kriminelle advokater, som ville miste deres bevilling.
Hvorledes kan en Frimurer være dommer og blodsbroder til en sagsøgt og dømme denne, når han har aflagt en bloddryppende ed på fuld lydighed, trofasthed, hjælp og støtte til den samme. Han har kun valget mellem at bryde sin ed, eller svigte alt hvad han er ansat til og får betaling for. Så længe der er kun een eneste dommer, der er Frimurer, er der i Danmark ingen retssikkerhed. Hvorledes kan myndighederne i Helsingør tillade Ole Langemark at gennemføre en tvangsauktion under falske påstande og vilkår, og samtidig gøre 40 personer arbejdsløse i en by, der i forvejen var hårdt ramt på grund af værftets nedlæggelse. Herved blev tilværelsen ødelagt for mere end 200 mennesker, og vort land mistede en eksport på 100 millioner kr. om året. Men der er rigtig mange Frimurere i Helsingør.
Den nuværende regering og vor statsminister har ikke een eneste undskyldning for gennem hele dens regeringsperiode at have holdt hånden over forbrydere, og at tillade at alt hvad vore forfædre har bygget op gennem hæderlighed og retfærdighed, bliver tilintegjort og ødelagt. Jeg har påpeget disse ting med fuld dokumentation mere end 50 gange gennem årene overfor regeringen, justitsministeriet og statsministeren personligt. Jeg har påpeget dem overfor Frank Jensen, som undlader at svare. Jeg har påpeget hvorledes hele retsvæsenet, fra politiet og til justitsministeriet alle har overtrådt straffelovens paragraf 156 og 157 talrige gange. Alligevel svarer Poul Nyrup Rasmussen: Vi vil intet foretage os.
Det er ikke mærkeligt at unge mennesker, som ikke kan undgå at føle denne korruption, til sidst slutter sig sammen i kliker, og tager sagen i egen hånd.
Vor regering tillader verdens værste bærme at tage ophold i vort land. Det er folk for hvem arbejde er en pestilens, og som står på gadehjørnerne og sælger narkotika til unge ubefæstede sjæle. Vi kan ikke have en regering, som er så dybt involveret i organiseret kriminalitet, og som har gjort vort land til et lovløst område, at den er bundet af passivitet. Vi har set hvorledes vores politi samarbejder med forbrydere, hvilket statsadvokaten for Sjælland og rigsadvokaten godkender og justitsministeriet ligeledes.
Vi må og skal gengive vort folk tilliden til vore domstole og vore politikere. Der skal snart være valg igen. Vælgerne må feje hele denne regering samt dens uhæderlige mænd bort, og indsætte en regering af hæderlige mennesker, som har vilje og mod til at overholde vore love og forpligtelser, og fjerne enhver Frimurer fra indflydelse.
Jeg er gammel nu, men kunne vi i foråret 1942 uden støtte gå til kamp mod hele den tyske krigsmaskine med livet som indsats, kan jeg stadigt gå til kamp mod en fjende, der hemmeligt har gravet sig ind i vort retssystem, og som igen forsøger at lægge »Åg på vor nakke og lås for vor mund«.
Digteren skrev: »Oh, Danmark, på rænker du aldrig dig forstod, Det har du tit betalt med dit dyreste hjerteblod«.
Hvor havde han dog ret.
Enhver, der måtte ønske dokumentation for mine påstande, skal være velkommen. Den beskrevne sag er nu oversat, og vil blive forelagt Domstolen i Strassbourg. Eftertryk er tilladt, også i uddrag.
Kun een konklusion kan drages: Poul Nyrup Rasmussen er Frimurer
Oplevelser med det danske retsvæsen, Justitsministerium og Statsministerium af tidligere frihedskæmper Johs. Kragh, Allerød
“Digitaliseret” den 2. september 1999 af Jørn Rasmussen med tilladelse af forfatteren.
Der garanteres ikke for at der kan være enkelte fejl, da der er brugt en almindelig OCR scanner ved “Digitaliseringen”. Original kan fås ved henvendelse til forfatteren.
Til samtlige medlemmer af Regeringen og Folketinget med kopi til befolkningen.
00 Til samtlige medborgere i Danmark
01 Ingen retssikkerhed i Danmark
02 Det startede i USA
03 USA og England går til kamp
04 Skandinavisk Radar I/S
05 Statsministeriet involveret
06 Hæderligheden kan genoprettes
07 Uhæderligheden kommer sydfra
08 Et eventyr
Top Til samtlige medborgere i Danmark
Valget til Folketinget er forbi for denne gang, og Poul Nyrup Rasmussen kan fortsætte som Statsminister med støtte fra de radikale. Det var påstanden om, at huslejerne ville stige med 39%, hvis de borgerlige fik magten, der gjorde udslaget.
Vælgerne har stemt på Dem som medlem af Folketinget, i tiltro til, at De er et modigt og hæderligt menneske, som vil drage omsorg for, at vore love overholdes, hvad de ikke er blevet i de sidste 12 år. Jeg har personligt i breve til Statsministeren og til de forskellige justitsministre samt til Folketingets medlemmer gennem disse år påpeget og bevist, hvorledes hele vort retsvæsen er gennemsyret af korruption, fra den lokale politimester og til Højesteretspræsident Pontoppidan. Jeg har fremlagt bevis efter bevis på, at Frimurernes hemmelige ledelse, efter et system importeret fra de Siciliansk/Amerikanske Forbryderkarteller (Mobs) har formået at få deres medlemmer indsat på de højeste og mest vellønnede stillinger indenfor vort retsvæsen. Det gælder fortrinsvis politimestre, statsadvokater, rigsadvokat og ombudsmand, men især som dommere, der efter at have aflagt den uhyggelige, bloddryppende ed, har pligt til at adlyde, hjælpe og støtte deres blodbrødre, hovedsageligt advokater, som derefter frit kan bestjæle og bedrage vore svageste medborgere for hele deres gennem et langt arbejdsliv opsparede kapital, drive dem fra hus og hjem, til vanvid og selvmordets rand, som det er sket indenfor mit tidligere firma i 2 tilfælde.
Derefter bliver bedrageren frikendt af dommere, der er Frimurer og får en uhyre sagsomkostning tilkendt. Læs i vedlagte tryksag om hvorledes Dommer Kærsgaard i en sag, hvor jeg sagsøgte Advokat Ole Langemark for ca. kr. I 1.000,-, frikendte denne, og dømte mig til at betale kr. 45.000,- i sagsomkostninger, uden at nævne mit søgsmål i Dommen. Der er i dag
Top “Ingen retssikkerhed i Danmark”
– og det vil der ikke være så længe der er bare een eneste dommer, der er Frimurer. Hvorledes kan vor regering ansætte en dommer, der er Frimurer og sætte ham i den forfærdelige situation, at han i en sag, hvor Frimurere er involveret, kun har 2 udveje:
enten at bryde sin forfærdelige ed, eller bryde vort lands love og selv blive udsat for fængelsstraf.
Top Det startede i USA
Jeg har haft rig lejlighed til at undersøge disse forhold. Det begyndte for mange år siden, i de 5 år jeg arbejdede i New York, herunder eet år for en italiener, hvis far ejede en spritfabrik. Dengang fik jeg fortalt, at nu havde de store rige Mobs overtaget en forening, hvis medlemmer skulle være dommere overalt i USA og frikende forbryderne, hvis bestikkelser ikke var nok og sagen kom for retten. Disse Mobs havde fundet ud af , at Frimurernes hemmelige organisation var som skabt til at sætte sig til herrer over retsvæsenet. De overtog ledelsen, men fik, under påskud af de højeste og ædleste motiver, store kredse af agtværdige personer, herunder mange præster, til at melde sig ind i foreningen og støtte denne. De fik medlemmerne til at sværge en frygtelig ed, fuld lydighed, aldrig at røbe noget af hvad der skete indenfor foreningen, hjælp og støtte til blodsbrødrene, skære sig og blande blodet med de øvrige medlemmers blod og drikke deraf Men ikke alene dette, de fik medlemmerne til at betale kontingent for hele livet og aldrig melde sig ud. Forbryderne har brølet af grin, da dette lykkedes. Der er ingen tvivl om, at de mange medlemmer aldrig anede, hvad Frimurernes bestyrelse anvendte foreningen til, nemlig: organiseret kriminalitet.
Top USA og England går til kamp
Dette system blev efter anden verdenskrig exporteret til hele den civiliserede verden og har nu gået sin sejrsgang. Præsident Clinton bekendtgjorde forrige år, at nu gik den amerikanske regering til kamp mod hvad kan kaldte deres “sagførervælde”. Jeg vedlægger en kopi af bladet “Udfordringen” af 5. marts dette år, hvori den engelske indenrigsminister Jack Straw bekendtgjorde, at nu gik den engelske regering til kamp mod frimurerne.
Læs også den norske forfatter Sverre Dag Magstads noble bog “Frimureriet”, som frimurerne i Damnark forsøgte at få forbudt, uden held.
Top Skandinavisk Radar I/S
Den helt utrolige sag, som jeg ufrivilligt blev indviklet i, er beskrevet i vedlagte tryksag, som fortsat vil blive omdelt i hele landet sammen med dette brev. Den drejer som om to enlige damer, som ejede et firma, Skandinavisk Radar I/S. Dette firma købte min ejendom kontant og uden forbehold, hvorefter de af Unibank og dets advokat, Ole Langemark, Helsingør, blev bestjålet og bedraget for over 5 millioner kr. Ligeledes stjal advokaterne Ole Langemark og Jacob Olrik min friværdi i ejendommen, over kr. 500.000,- incl. renter, hvilket tyveri blev godkendt af dommerfuldmægtig Niels Petersen og Østre Landsrets præsident, der havde tilsynet. Damerne forsøgte gennem en lang række retssager at få erstatning, hvilket kostede dem over kr. 250.000,- men uden held. Adv. Langemark udbetalte i to tilfælde bestikkelser med stjålne penge, kr. 72.304,- for at få vidner til at vidne falsk i retten, og vinde retssagerne og satte hele Frimurernes hemmelige organisation i bevægelse, helt op til Højesteretspræsident Pontoppidan og dommer Hornslet. Damerne ansøgte Frederiksborg Amt om fri proces, men dette blev nægtet “efter samtale med Langemark”. De ansøgte Civilretsdirektoratet om fri proces, hvilket blev nægtet; de ansøgte Justitsministeriets domstol om erstatning, hvilket blev nægtet. Skand. Radars komplette bogholderi blev afhentet af to embedsmænd fra Told & Skat hvorefter det forsvandt for stedse, og tabet blev flere hundrede tusind kr. for damerne, men Told & Skats direktør nægtede at yde erstatning, selvom de to embedsmænd var ansat under ham.
Top Statsministeren involveret
Siden 1984 har jeg forelagt denne korruption i detaljer og med fuld dokumentation for statsminister Poul Nyrup Rasmussen og for hans justitsministre Erling Olsen og Bjørn Westh, som derefter straks forlod deres stillinger, da de ikke kunne få lov til at rette op på forholdene. Statsministeren antog derefter en ganske ung mand, Frank Jensen, som justitsminister, som var villig til at adlyde. Men han har fra første dag overtrådt straffelovens § 146, 156 og 157 og står til 6 års fængsel.
Nu skulle man tro, at Statsministeren efter valget ville benytte lejligeheden til at rette op på disse utålelige forhold, men det gjorde han ikke. Han lod Frank Jensen fortsætte som justitsminister. Fru Pia Gjellerup havde i Folketinget fremsat det forslag, at enhver som ansøgte om en vigtig offentlig stilling, skulle opgive hvilke foreninger og loger de var medlem af. Dette ville være katastrofalt for Frimurerne, og man fik Pia Gjellerup til at trække sit forslag tilbage. Den radikale Bjørn Elmquist havde fremsat det forslag i Folketinget, at domstolene skulle være helt frie, og uden ansvar overfor justitsministeriet og Folketinget. Dette ville giver Frimurerne det fulde herredømme og fritage regeringen for ethvert ansvar. Vælgerne belønnede Bjørn Elmquist under valget: han måtte gå ud af Folketinget, men Frank Jensen fremsatte det samme forslag igen.
Hvorfor benyttede Poul Nyrup Rasmussen ikke lejligheden til at rette op på forholdene, som han var fuldtud orienteret om, og bremse den uhyggelige korruption, som havde gennemsyret hele vort retssystem i hans regeringsperiode. Vort land var uden lov og ret og alt hvad vore forfædre havde bygget op gennem generationer af hæderlighed, sandhed og ret var ødelagt. Men det gjorde han ikke og der er kun een eneste konklusion:
Frimureriet. Han er hjælpeløs, hvis han ikke vil bryde sin ed. Derfor kan politimestre, statsadvokat, rigsadvokat samt ombudsmanden lukke øjnene og domstolene frikende forbrydere. Vejen er åben for organiseret kriminalitet og enhver lille lusket advokat kan frit og uden risiko bestjæle og bedrage vore svageste medborgere, ruinere dem, drive dem fra hus og hjem. Hvis en medborger henvender sig til en advokat for hjælp efter at være bedraget, er der 80% risiko for, at denne er Frimurer og af modpartens advokat får pålæg om at svigte sin klient, som Pahl Christensen i Hjørring fik det af adv. Langemark, hvorefter de to advokater deler rovet mellem sig.
Adv. Ole Langemark har begået mere en 9 strafbare handlinger, bilag 114b, og som hver især ville have bragt ham i fængsel, hvis ikke politi og statsadvokaten for Sjælland, rigsadvokaten, ombudsmanden samt dommere helt op til Højesteretspræsidenten havde beskyttet ham – og han turde aldrig have begået disse kriminelle handlinger, hvis han ikke var fuldstændigt klar over, at samtlige instanser helt op til Statsministeren havde svoret at beskytte ham. Bemærk hvad min uventede gæst, en højtstående person i retsvæsenet attesterede: der ansættes idag kun uhæderlige personer indenfor vort retsvæsen. Hans samvittighed havde drevet ham til selvmordets rand.
Top Hæderligheden kan genoprettes
En verdenskendt skibsreder har udtalt: Danmark var tidligere anset for den hæderligste nation i verden. ldag er den det mest korrupte land i Europa. Han har ubetinget ret. En rundspørge blandt samtlige danske firmaer gav til resultat: 38% havde gjort den erfaring, at man ikke kunne stole på vore domstole.
Jeg anmodede til sidst Statsminister Poul Nyrup Rasmussen om hans endelige svar på mine anklager og de utålelige forhold indenfor vort retsvæsen, og hans endegyldige svar var: vi vil intet foretage os.
Men hvorledes kan Statsministeren tillade at vore svageste medborgere bedrages og bestjæles som fortalt, hvor to ældre damer mister over 5 mio. kr. og nægtes en retfærdig retssag? Hvorledes kan Statsministeren krænke konventionen for menneskerettighedernes art. 6 gennem år og på den værst tænkelige måde, skønt Danmark har skrevet under på at overholde den? Hvorfor udsætter han Danmark for at blive anklaget for domstolen i Strassbourg for denne vanære, som nu er sket, i stedet for at giver damerne en retfærdig retssag?
Poul Nyrup Rasmussen og Frank Jensen må bøje deres hovede i skam. Vi må nu, ligesom i England, forsøge at sætte en stopper for Frimurernes magt og kriminalitet, og atter bringe århundreders hæderlighed tilbage til vort land. Dette er ethvert folketingsmedlems pligt og det må De medvirke til, så vi atter kan have tillid til vore politikere. Folketinget kan ikke have en ombudsmand, som svigter sin pligt og nægter at udføre det arbejde, som vi betaler ham for. Den ed Frimurerne har aflagt er uforenelig med det ansvar som alle medlemmer af justitsministeriet, retsvæsenet og domstolene har.
Hele det danske folk må rejse sig i protest; vi kan ikke tolerere at der i vort land går endnu 4 år, før lov og ret tilvejebringes. En kendt svensk advokat udtalte: Danmark må skamme sig over sit retsvæsen. Jeg skammer mig som hund derover, og det bør ethvert medlem af Folketinget også gøre. Vi bør straks gennemføre Fru Gjellerups tidligere forslag i Folketinget, at enhver ansøger om et vigtigt offentligt embede skal oplyse hvilke foreninger han er medlem af. Hvis dette gennemføres kan Frimurerne ikke længer få unge mennesker til at melde sig ind i deres forening under påskud af, at dette er den eneste vej til høj lønning, anselse og magt, og de unge mennesker kan da spare at betale kontingent hele livet til en organisation, hvis formål er organiseret kriminalitet, som pengene bruges til.
Top Uhæderligheden kommer sydfra
Det er bemærkelsesværdigt, hvorledes uhæderligheden kommer sydfra. Advokat Langemark bærer navnet på Hitlers mest ærede og helligste sted i Tyskland, Nazi Heltekirkegården Langemark, hvor de personer, der gav deres liv for ham, ligger begravet. Hitler havde en hær, som havde svoret ham fuld lydighed, trofasthed, hjælp og støtte. Langemark har mere end 15.000 Frimurere, som hver især har svoret ham fuld lydighed, trofasthed, hjælp og støtte. Hitlers bibel var: magt er større end ret. De svage skal ikke eksistere. Vor Langemark har fulgt dette program til mindste detalje.
Til slut skal jeg kun påpege, hvorledes Unibanks øverste chef i København nægtede at yde erstatning til de to bedragne damer, skønt Unibanks afdeling i Helsingør, dengang Privatbanken, havde bestjålet og bedraget dem for millionbeløb. Bankens daværende direktør, Torp Juhl, havde forsøgt at bedrage Exportkreditrådet, hvilket blev opdaget og Kammeradvokaten tvang banken til at betale kr. 900.000.-. Torp Juhl stjal derefter et pantebrev i mit depot, tilhørende den ene af damerne, fik deres advokat Henrik Vinten til at fremlægge et falsk forlig i retten og bankens advokat Ole Langemark fik damerne til at betale for Torp Juhls bedrageri mm.
Jeg har netop nu, som dette skrives, modtaget personligt brev fra den engelske indenrigsminister, Jack Straw, som meddeler, at Frimurerne i England nu er registrerede, men på frivillig basis. Så er spørgsmålet bare, vil dette ske fuldtud?
I Danmark kan vi på Biblioteket låne en bog, udgivet af Finansdirektoratet: “Matriklen over Frimurerne”. Jeg har omhyggeligt gennemgået denne bog på over 300 sider, men ikke fundet navnet på een eneste politimester, dommer eller medlem af Folketinget. Heller ikke sådanne, som i skrivelse til mig har oplyst, at de er medlem af Frimurernes organisation, men aldrig har set kriminalitet. Bogen er værdiløs – der mangler mindst 1000 navne.
Firma Skandinavisk Radars komplette bogholderi blev afhentet af 2 embedsmænd fra Told & Skat, toldkontrollør Erik Borten og overtoldassistent Blædel Hastrup, angiveligt for undersøgelse, hvorefter det forsvandt for stedse. Tabet for Skand. Radar blev flere hundrede tusind kr.. Da Told & Skat nægtede at have afhentet det, stod det klart, at der var begået et tyveri af disse to personer, som begge var Frimurere. Det var antageligt sket efter ordre fra adv. Langemark, for at fjerne vigtigt bevismateriale, men også for at føre det sidste dødsstød mod Skand. Radar, så nye retssager kunne undgås. Tyveriet blev anmeldt til politiet i Helsingør, som nægtede efterforskning.
Blandt andet forsvandt 3 stk. Decca/Narlof navigationsanlæg til kr. 40.000,- pr. stk. Sidste år blev der ansat en ny politimester i Helsingør ved navn Scharf. Jeg antog, det skete fordi den tidligere havde overtrådt straffeloven og nægtet at udføre sin pligt, hvorfor jeg anmodede den nye, hr. Scharf, om på vegne af Skand. Radar at afhøre de to tyve, for om muligt at finde bogholderiet. Dette nægtede hr. Scharf bestemt, og der er ingen tvivl om at han er Frimuren Hvorfor skulle han ellers nægte at udføre sin pligt, og efter straffelovens § 146 stå til afsked og fængsel.
Hvor er det dog uhyggeligt, at størstedelen af vort retsvæsen består af mennesker, incl. statsministeren, som foran Gud, med hånden på Biblen, har aflagt en ed, sammensat i middelalderen, og så uhyggeligt bloddryppende, at den tvinger dem til at overtræde de love, de er ansat til at overholde, og at støtte forbrydere, så de selv står til afsked og fængsel.
Poul Nyrup Rasmussen og justitsminister Frank Jensen må træde tilbage, og der må ansættes en statsminister, som må skrive under på, at han ikke er Frimurer, som har kraft og vilje til atter at bringe hæderlighed, sandhed og ret tilbage til vort retsvæsen og efterhånden vil udskifte enhver Frimurer indenfor retsvæsenet, som har svoret en ed, uforenelig med hans embede. Så vil denne ansætte en justitsminister, som også er hæderlig, som vil påtale korruptionen, og som vil føre vort land tilbage til retfærdighedens vej.
Hvorledes kan statsministeren og justitsministeren tillade advokaterne Ole Langemark og Jacob Olrik at beholde de 5 millioner kr. de sammen med Unibanks afdeling i Helsingør har stjålet og bedraget for? Hvorledes kan disse advokater få tilladelse til fortsat at drive forretning i Helsingør? Hvorledes tør kunderne i Unibank betro denne deres penge, når en direktør uden straf får tilladelse til at bestjæle dem?
sign Johs. Kragh
Byparken 35
Blovstrød
3450 Allerød
tlf. 4814 3711
Top Et Eventyr
af Johs. Krag
Jeg besøgte Kronborg Slot for første gang siden 1930. Dengang så jeg et billede af min bedstefar, der hang der, og nu ville jeg se om det stadig var der. I min søgen forvildede jeg mig og endte langt under jorden i noget der vistnok hedder Kassematterne.
Pludseligt stod jeg i et ruin, hvor der sad en gammel mand der sov. Han havde et langt hvidt skæg og jeg kendte ham straks – det var Holger Danske. Han rørte på sig, slog øjnene op, sprang op og greb sit sværd. “Er Danmark i fare?” skreg han.
Jeg var overrasket og fremstammede: “Ja, måske Holger, men der er ikke krig, det er gode mennesker, der vil give vort land bort til fremmede”. “Ha” skreg han” jeg vidste det. Hvert 50 år sker det. Jeg troede at vi havde lånt penge af den kullede greve igen. De gode, ja dem kender jeg. Vi kaldte dem de tossegode. De gav alt bort og endte på fattiggården. Kender l ikke det gamle jyske ordsprog: Den der giver til han tigger, han skal tærskes til han ligger. Give vort land bort til fremmede, det er højforræderi, de skal halshugges”, og sværdet hvirvlede rundt over hans hoved.
“Ja, men Holger?’ sagde jeg “lad mig nu forklare: Folketinget er ved at vedtage en lov som giver 18.000 jugoslaver ret til at bosætte sig her i landet, fordi de er flygtet fra krig, og der er allerede 100.000 her i forvejen, som har fået ret til at blive her.”
Holger stak sit sværd i skeden og sagde: “Sæt dig ned, og hør godt efter I tåber:
I fik ved fødslen dette land overgivet, som jeres forfædre har lidt og kæmpet for i tusind år, ofte med døden til følge. I fik ret til at leve i dette land i tryghed, og så godt som intet andet sted på jorden, men: det var med den forpligtelse, at I overleverede det til jeres efterkommere i samme stand. Grunden til, at det I nu gør er høj forræderi, er følgende:
Danmark er kun et lille område, som kun kan føde få mennesker. l tusind år har en del måttet drage bort og befolke andre lande. Nu har vi lært, at hver dansker kun efterlader sig 1,6 efterkommere, medens de fremmede oftest efterlader sig 6 børn. Det betyder, at om 100 år er der 3 millioner her af fremmed race, og da disse aldrig har lært at leve sammen i ro og fred, men født med krigeriske tilbøjeligheder, vil der opstå krig og uro til alle tider, og dine efterkommere må måske flytte til Grøndlands indlandsis.
Men der endnu en grund: l ødelægger den danske folkesjæl. Gennem tusind år jog vi de unge ud af landet, som ikke ville lære at hæderlighed sandhedskærlighed og retskaffenhed er nødvendigt. De flygtede bort og hvis du læser de islandske sagaer, ved du besked. Disse gode egenskaber gav vi videre til hele den vestlige verden, sammen med vort gamle sprog, som blev til verdenssproget engelsk. Kejseren i Konstantinopel måtte sende bud til danske vikinger som gardere, det var de eneste i verden han kunne skole på. I England var verden han kunne skole på. I England var der så mange, at de valgte den danske konge Knud den Store, til konge over England, og selv den amerikanske frihedsdeklaration begynder på ravjysk: Aal mæn ær frie (all men are free). Derfor er det jeres pligt at bevare jeres land frit og uafhængigt og den danske folkesjæl intakt, så kan jeg roligt sove videre.
Vi har hjulpet verden af med børnedødeligheden og epidemier, men presset på vore grænser vil stige enormt i de kommende år – se byer som Cairo og Mexico City, hvor der er få eksistensmuligheder. Kun Kina har set faren, og straffer hver familie, der får mere end et barn. Vi præmierer hver indvandrer-familie for hvert barn. Tåber!”
Holger satte sig ned og lukkede øjnene igen. Jeg gik tankefuldt videre. Vi kan jo ikke halshugge alle de “tossegode”, som Holger sagde. Men måske burde vi tvangsindlægge dem til et kursus i fædrelandskærlighed og den tusindårige danske nation, som har præget og givet den vestlige verden så meget. Det var ting vi som spejdere allerede lærte som drenge. Jeg tænkte på den asylsøger, som havde 2 koner og så mange børn, at den danske stat betalte ham langt over otte hundrede tusind kroner om året. Det er ikke så sært, at statsministeren siger, at nu må vort forbrug skæres ned.
Redigeret 06.05.1999