9/4 skriver Ib Christensen: “EU’s krise er kun lige begyndt”. 8/5 skriver Per Nyholm: “Europa, et globalt håb”. JP kan ikke beskyldes for ikke at dække bredt, når folk har noget på hjerte.
PN nedprioriterer økonomiens betydning i EU og slår nu på tromme for EU-kulturen. Den sædvanlige undertone, med at sammensmeltningen af de europæiske lande er nødvendig for at undgå fremtidige krige, får vi også. PN’s
EU-analyser minder mere og mere om “Komiske Ali” fra Irak. se Avisklip
Vitalitet blev kastreret
Her er så min udlægning. En af årsagerne til EU-projektet skyldes al den ravage, som Tyskland havde udøvet igennem to verdenskrige, og i øvrigt problemet med at Frankrig og Tyskland igennem tiderne ikke har kunnet enes. For at komme dette til livs har man opbygget overdådige institutionelle og udemokratiske overbygninger, der er et eldorado for ukontrollabel og uproduktiv “regereri”.
Måske kan man sige, at vi i dag har fået fred i Europa, men det var på bekostning af, at vi måtte kastrere de enkelte landes vitalitet, egenart og dynamik.
Rig på forskellig kultur
Tyskland er hjertet i Europa med flest naboer. Hvis der er ro og stabilitet her, er det en væsentlig årsag til, at resten af Europa kan sove trygt. Med amerikaneres mellemkomst efter Anden Verdenskrig blev Tyskland delt op i delstater med en solid demokratisk forfatning, der gør, at jeg mener, og i øvrigt også andre kan have tiltro til, at det ikke kan gå galt igen.
Konklusion: Europa er på det relativt afgrænsede landområde rig på så megen forskellig kultur. Lad denne rigdom igen få vitaliteten og dynamikken tilbage, og lad os ikke duperes af dem, der vil miskreditere nationalstaten, for det er jo det, PN plæderer for.
Den noget oversete forfatter Steen Steensen har på udmærket vis i sine bøger dokumenteret og sammenfattet, at jo flere lande verden består af, jo lykkeligere og sikrede bliver befolkningernes levevilkår.
