Ikke råd til mere akademisk dumhed

Danske landmænd er statister i forskernes bevillingsjagt og modelverden skriver Martin Pinholt den 21/1.  Jeg er meget enig og vil følge op med et par synspunkter og løsningsforslag til den deprimerende udmelding.

Udklækningerne fra de højere læreranstalter er steget eksplosivt siden 1960érne.

Stigningen skyldes ikke markedskræfterne, men har udelukkende været et politisk ønske.

Overproduktion af færdiguddannede kandidater har givet beskæftigelsesmæssige udfordringer.

I samme periode startede studenter i Californien en miljøaktivisme, der gjorde naturen til rambuk for deres målbevidste ”godgørenhed”.

Miljøaktivismen, hvor naturen gøres til rambuk for en målbevidst ”godgørenhed”, startede studenter i Californien ligeledes i 1960érne.

Denne aktivisme kom som sendt fra himlen til Danmark og en masse foderkrybber var linet op til alle dem, der nu skulle til at redde naturen. En natur som i øvrigt ikke på nogen måde er svag.

En af de til lejligheden nu opfundne miljøproblemer, som har gjort et pænt indhug i læreranstalternes afsætningsproblemer, har været påstanden om kvælstofs skadelige virkning i det marine miljø.

Kvælstof er et livsvigtigt grundstof for alt liv på jorden i samme kategori som H2O og optræder, populært sagt, på samme måde som vand i et evigt kredsløb.

Dette kredsløb må vi mennesker være meget varsomme med at bryde. Vi skal forstå at leve med naturen og ikke gøre os til herre over den.

Konkret kan vi tage et eksempel hvor henholdsvis staten og civilsamfundet skal løse en opgave.

I begge tilfælde indgår kvælstof som et væsentligt element. Det handler om spildevand og gylle.

Spildevand, som ret beset er vand med næringsstoffer, vælger myndighederne sammen med Danmarks Naturfredningsforening at lede til et moderne renseanlæg hvor der bruges megen energi på at sende kvælstof op i atmosfæren – denitrifikation. Efterfølgende bruges energi på at fiksere kvælstof tilbage fra atmosfæren til handelsgødning. Dobbelt energispild – dobbelt udledning af CO2.

Landbruget, som er en vægtig del af civilsamfundet, fordeler gyllen jævnt ud over et areal og den skjulte bakterieverden nedbryder det organiske materiale til nye uorganiske næringssalte, der opbygger ny biomasse som indgår i kredsløbet på ny. Her udledes ingen CO2 i stedet lagres den.

Så hvis man mener noget seriøst med – det politisk opfundne begreb – ”den grønne omstilling”, skal centrale myndigheders indflydelse stækkes. Eller med andre ord alt det terræn civilsamfundet har tabt indenfor de sidste 50-60 år skal tilbageerobres.

Det var et sidespring – tilbage til kvælstofspøgelset.
Nu er det ikke sådan, at opfundne hypoteser om påståede kvælstofproblemer skal løses. Nej, der skal kun arbejdes med dem, så kan arbejdspladserne fastholdes. Derfor undlader man at underkaste de opfundne kvælstofhypoteser videnskabelige metoder, der tilsiger, at man skal observere, om hypotesen er sand eller falsk. Havde man gjort det for 30 år siden, havde landbruget i dag undgået jævnligt at få rynker i panden over anlæggelse af efterafgrøder, kunstige vandhuller og undergødskning.

Idiotien med et totalbalance-kvælstofregnskab for hele landet, kan kun holdes i live, hvis man er tilstrækkeligt langt fra virkeligheden. Eller er forklaringen, at man kan gå så mange år i skole/sidde bag en computerskærm, at man måske ikke ligefrem mister forstanden, men ganske almindelig sund fornuft.
Jeg tænker, hvis det kun havde været folk, der havde gået 7 år i den stråtækte, populært sagt, så var det da aldrig gået så galt, som det er gjort med aflivningen af alle de stakkels mink.
Eller som en af mine kollegaer fra Nordjylland beskrev baggrunden for minkskandalen. Det er ”akademisk dumhed”.

For at vende tilbage til Pinholts anke om, at landmænd kun er statister, kunne udmeldingen være. Miljøministeriet med underafdelinger skal udelukkende stå på mål for at fremlægge videnskabelige skudsikre resultater. Ved landbrugsrelaterede forhold skal primærlandbruget naturligvis inddrages som en vægtig part i projektet. Al jura og hvad der er politisk korrekt, overlades til politikere og er ministeriet uvedkommende.
Kan der ikke findes flertal for dette, er alle bedst tjent med, at Miljøministeriet og – styrelsen lukkes ned.

Jeg vil slutte med at gentage et citat af Jeppe Søe fra en generalforsamling i Bæredygtigt Landbrug: ”Det vil være en kæmpe hjælp, at I blander jer og gør I det ikke, forandrer tingene sig ikke. Der skal helt almindelige stemmer til – og det er jer! Den, der lever stille, lever ikke godt – vedkommende lever kort og bliver udryddet!”.
Ja, man er næsten tvunget til at blande sig, da landet ikke har råd til mere ”akademisk dumhed”.

En måde at blande sig på kunne være. Hvis din egen markplan konflikter med det offentlige gødningsregnskab, så forlang dokumentation for, at den ekstra mængde gødning på nogen måde er skadelig for det tilstødende vandområde.

Det er ikke civil ulydighed, men et ganske almindeligt forlangende, hvis vi da stadigvæk lever i et retssamfund, hvor myndighederne respekterer grundloven.

I bagklogskabens ulideligt klare lys.

Hvordan var det gået, hvis minkfarmerne havde forlangt dokumentation for smitterisiko og ikke mindst lovhjemmel inden nedslagtningen?

 

Kilde til baggrunden for udtrykket Akademisk dumhed, ses 22 min. inde.

 

2021-02-02_Effektivt_Landbrug Ulrik Lunden og Ego Ulrik Lunden BNBO

One thought on “Ikke råd til mere akademisk dumhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *