Mange tak til Refa

Længe har jeg håbet, at befolkningen vil vågne op og tage meget mere ansvar for eget liv og vriste sig løst af det socialdemokratiske klientsamfund.

Men så kommer Refa som sendt fra himlen med den provokerende udmelding, at de skal have småt kr. 4.000 for at bakke med en skraldebil. Jeg bukker og takker.

Det der med en skraldespand udenfor bygrænsen er noget ganske nymodens.

For årtier siden da jeg var ung, da fik skrothandleren gammelt jern, spejderne fik aviserne og hønsene organisk husholdningsaffald, så hvad skulle vi bruge en skraldespand til.

Forskellen til i dag er, at meget mere indpakkes i plastlignende materialer.

Men det er ikke noget problem.

Ved en effektiv kildesortering, kan dette samles i en affaldssæk, som afleveres en-to gange om året på den lokale genbrugsstation.

Man behøver ikke at have høns, blot adgang til en have, så kan organisk køkkenaffald komposteres her. Jamen hvad med madrester.

Vi skal jo undgå madspil, så det har længe ikke været noget problem. Skulle det smutte kommer der nok en hund eller kat forbi.

Det er utopi at fravælge en renovationsspand. Nej slet ikke.

Undertegnede har gjort øvelsen i 3 årtier.

Men indrømmet, det er ikke med myndighedernes gode vilje. De hjemler ikke før de har klientgjort hele den danske befolkning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *