Den afgående formand for Danmarks Naturfredningsforening (DN) er rigtig ude med krabasken inden hun overlader stafetten til en yngre naturfrelser fra Enhedslisten. I flg. Ella Maria Bisschop-Larsen har de seneste 40 år været en lang nedtur for den danske natur.
Men forklaringen til mange nuværende negative tilstande finder hun ved at kikke sig selv i spejlet.
Da Miljøministeriet (MM) var meget selvhævdende i opstartsfasen, så de mere veletablerede ministerier og styrelser noget skeptisk på opkoblingen. Derfor valgte MM at skaffe nogle alliancer blandt de grønne organisationer.
1) Planlovgivningen der deler landet op i sektorer har været skæbnesvanger for landdistrikterne. Kun landbrug, skovbrug og fiskeri var tilladt i landzoner, øvrige aktiviteter var henvist til erhvervs- og byzoner. Lovgivningen er så succesfuld at der på landsbasis konstant er over 10.000 saneringsmodne ejendomme i landzonerne. Offentlige nedrivningstilskud kan dårligt holde antallet i skak. Altså, det er helt bevidst at landdistrikterne skal tømmes for liv.
Når det urbane Danmark skal ud og iagttage og nyde naturen må der ikke være forstyrrende elementer.
2) Daværende direktør for DN, David Rehling foranledigede med sit mediestunt i oktober 1986, ved at lande nogle døde jomfruhummere i Gilleleje havn, at dreje hovedet på majoriteten af politikere og en ukritisk journaliststand, så landbrugets nitratkvælstof blev udpeget som skurken til iltsvind.
Det har medført en reduceret biodiversitet i landbrugets muldjord og et mindre udbytte og protein i afgrødehøst i forhold til vores nabolande.
Ikke nok med det, men ved fuldstændig at misforstå kvælstofs rolle i naturens kredsløb, og samspillet imellem kvælstof og fosfor, har det medført en voldsom centralisering af vores spildevandsrensning, så unødig energi bliver brugt til at fjerne næringsstoffer, der i stedet kunne være brugt til plantevækst. Derudover har den omfattende rørlægning af vores spildevand medført ret voldsomme og uhumske overløb til vores vandløb. Det marine miljø optræder nu som endestation for miljøfremmede stoffer og mikroplast i modsat til tidligere, inden kloakeringen, hvor det blev tilbageholdt på landjorden.
Den tidligere tjekkiske præsident Vaclav Klaus skrev at ”Miljøaktivismen er farligere end kommunismen. Miljøaktivismen udgør tidens største trussel mod friheden, demokratiet, velstanden og markedsøkonomien. Den vil erstatte den frie spontane udvikling med en slags global planøkonomi”.
Vi kender det fra danske retssale. Den der har myndighedsbaggrund og hvis miljøglorie skinner mest fejer al anden jura og fornuft af banen.
En miljøsekt på under 3 % af befolkningen har i en menneskealder lavet ulykker nok, og skal ikke længere have særskilt påtale og høringsret, men må lovmæssigt sidestilles med alle andre foreninger.
Den bedste beskyttelse af vores natur og miljø er at ophæve alle de love og fordrejede EU-direktiver der underminerer ejendomsretten.Så de 179 medlemmer af Folketinget bør mindes om, at de faktisk har aflagt ed på at overholde Grundloven:
- § 73 siger at ejendomsretten er ukrænkelig og
- § 74 kan udfordre planrestriktionerne for landzonerne.”Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov”
