Den 26. juli bringer Effektivt Landbrug mit læserbrev med tilføjelsen:
Landsforeningen må snart skrue bissen på, så myndighederne kan få et andet syn på kvælstof.
Dagen efter svarer formand Flemming Fuglede Jørgensen på opsangen. Se begge indlæg nedenstående som de blev bragt i “Effektivt Landbrug”:
Men vil nu alligevel komme med lidt kritik, som skal ses i lyset af ”den man elsker, tugter man”.Lidt historie og baggrund for mine anklager.
I slut firserne begyndte jeg at interessere mig for, hvorfor den nye skurk, kaldet kvælstof (herefter underforstået nitratkvælstof), var årsag til så mange ulykker.Læste flere kritiske avisartikler, herunder nogle af overlæge Jørgen Røjel. I samme periode, husker ikke præcis, hørte jeg første gang cand. agro. Poul Vejby-Sørensen holde et foredrag på hotel Præstekilde på Møn, hvor der kom endnu mere kød på, hvorfor kvælstof nok ikke var så stor en skurk, som det officielle Danmark mente.Efter at have læst en artikel ”Giv naturen en chance” kom jeg et par år senere i kontakt med forfatteren civ. ing. John Schmidt. Han lavede forsøg med rensning af spildevand ved at udnytte naturens egne måder at løse problemet på. Senere lavede han forsøg med kvælstofgødning, bl.a. i et gadekær. Han bankede forgæves på mange politikerdøre for at forklare, at landbruget ikke ledte for meget kvælstof ud i vandmiljøet – snarere for lidt. Bortset fra betaling af enkelte laboratorieprøver, oplevede han ikke megen opbakning fra landbrugsorganisationerne.
Stor var hans glæde, da han kunne fortælle mig, at nu var der opstået en ny landbrugsorganisation ved navn Bæredygtigt Landbrug, som så tingene med friske øjne. Men hans erfaringer med kvælstof fik han aldrig rigtigt overbevidst organisationen om. Da han lukkede sine øjne i 2014, fandt jeg det helt naturligt at skulle overtage stafetten.
Til generalforsamlingen i år 2012 aftalte jeg med bestyrelsen i BL, at trække et forslag tilbage der kort gik ud på, at så længe myndighederne ikke kunne dokumentere, at kvælstof var skadeligt for det marine miljø, var alle fødevareproducenter i DK ikke forpligtet til at efterleve ”Lov om gødning og plantedække”. Har aldrig rigtigt forstået bestyrelsens reservation. Jeg mener, er der noget man ikke forstår, eller en lovgivning, der virker helt anderledes i virkeligheden, end hvad loven forudsætter, skal man da ikke tie og lade som ingenting. Fem år efter i 2017 forsøgte jeg igen, med en lidt mere diplomatisk formulering.
Den samlede generalforsamling opfordrede og henstillede uden mislyde bestyrelsen til at bede myndighederne om at foretage fuldskalaforsøg for at dokumentere kvælstofs skadelige virkning i det marine miljø. Tilsyneladende har bestyrelsen ignoreret henstillingen og i stedet satset på det juridiske spor. Det er et valg, der ærgrer mig, men som jeg respekterer. Blot vil jeg påpege, at hvis, eller lad os bare sige, når sagerne vindes om x antal måneder eller år, så står stadigvæk tilbage, om kvælstof er miljøskadeligt.
Hvis det derimod blev fastslået, at kvælstof ikke er skadeligt, så kunne ”Lov om gødning og plantedække” straks fjernes og retssagerne dermed overflødige.
Et andet irritationsmoment.
Man kan få foretræde for udvalgene i Folketinget, for dér at fremlægge, hvorfor kvælstof ikke er miljøskadeligt, men det er umuligt at få den samme gestus som menigt medlem af BL.
Det må være bedre, at der er 4.000 ambassadører i Bæredygtigt Landbrug der kan tale vores sag, end at alle æggene skal lægges i kurven på en stjerneadvokat. Hans Sønderby har i øvrigt selv efterlyst, at han ikke kan løse opgaven alene, men at vi alle skal hjælpe til.
Misforståelsen af kvælstofs rolle i naturens kredsløb kommer ikke alene på tværs af landbrugets dispositioner, men vanskeliggør også at lave fornuftige spildevandsløsninger. Der tabes og fejlinvesteres mio. af kroner hver eneste dag på begge områder.
Vi var en del enmandshære, der var glade, da BL blev etableret og der helt anderledes kunne lægges vægt og muskler bag vores argumenter – ikke mindst med Vejby-Sørensens tilknytning til foreningen – har vi hånden fuld af trumfer og har haft det i adskillige år. Men hvad nytter det alt sammen, når de ikke bruges!
Der er ikke nogen, der vil spille med os, er modargumentet måske.
Men så må et par helsides annoncer i de store dagblade, hvor temaet er kvælstofs gavnlige virkning, ofres. Hvis det ikke hjælper, så et reklamespot i TV2.
Hvis en sådan provokation siddes overhørig, må det give fripas til at ignorere ”Lov om gødning og plantedække”.
Opfordringen skyldes, at jeg har brugt en menneskealder på emnet og véd hvilke tragedier, manglende indtægter i landbruget og store fejlinvesteringer i et vanvittigt kloaknet, misforståelsen har medført. Det er forklaringen på, at min tålmodighed er ved at være opbrugt.
