Omkring den 5. juni er det sædvane at folketingsmedlemmer skamroser Grundloven, men samtidig udtrykker bekymringer alle de steder, hvor den er udfordret.
Men det skorter mere med lidt selvrefleksion.
For at få adgang til den lovgivende forsamling, skal alle, der har fået et mandat af befolkningen, skrive under på, at ingen lov må vedtages, der konflikter med Grundloven.
Men denne underskrift tager ingen længere alvorligt. Det er en af grundene til at det hele sejler.
F.eks er der ca. 500 tilfælde hvor § 73 om ejendomsretten er krænket og § 74 om næringsfriheden er ligeledes voldsom udfordret.
De erhverv, der lever med og i naturen – landbrug, fiskeri og skovbrug -, bliver ydmyget på det skammeligste.
Møgspredning
Det har indtil for en menneskealder siden udelukkende været landmandens gebet. Nu er der tusindvis af medarbejdere ansat til at kontrollere gødningsplaner og møgspredning.
Hvor man tidligere bedre forstod at udnytte vores efterladenskaber ved bakterier og fotosyntesens hjælp, er det ganske land blevet tvangskloakeret og rørlagt så det hele kan komme til havs. Rådgivende ingeniørfirmaer har kronede dage, mens menigmand står tilbage med de økonomiske tømmermænd og kan ikke forstå galskaben.
Hvis ikke offentlige myndigheder kommer efter de kættere, der ikke vil deltage i festen, men hellere vil bruge piletræer og/eller tagrør til at rense spildevandet, så kommer naturfredningsforeningerne eller natura-2000 vogterne med dirigentstokken og siger: Nej, Nej, Nej det må I ikke.
Som et kuriosum vil de fleste landmænd med velbehag drikke det vand, der kommer ud af et drænrør. Men ingen byder sig til med vandglasset ved udløbet fra et renseanlæg. Derudover er overløb og bypass fra kloaknettet i en størrelsesorden på mindst 50 mio. m3 “lortevand” der løber direkte i havet.
Billedlig talt svarer det til én lang række af tankbiler fra Skagen til Cape Town i Sydafrika og retur (26.500 km).
Affolkning af landområderne
I landzoner tillades som udgangspunkt kun landbrug, fiskeri og skovbrug, øvrige erhverv henvises til erhvervs- og byzoner. Som det eneste land i EU har Danmark en aktiv politik for at få folk til at bo i byer.
Når alle til sidst bor i byer, er der ingen til at videreføre den fine kultur, som landdistrikterne med landsbyer hidtil har beriget Danmark med.
Havde de folkevalgte respekteret § 74 om næringsfriheden, havde det aldrig gået så galt.
Embedsretten overtrumfer ejendomsretten
Overproduktionen af intellektuelle fra landets mange læreanstalter har dog haft glæde af misligholdelse af Grundloven
Ved at vælte hegnspæle, lave snærende bånd om næringsfriheden og dertil opfundet falske miljøproblemer, har det medført en masse embeder bag skrivebordene med at planlægge og styre, som er mere givtige og interessante end selv at komme ud og få svinet fingrene til.
Koranen vil på sigt erstatte Grundloven
I en anden, nok så alvorlig boldgade, er § 44 den om tildeling af indfødsret.
Ved at tildele statsborgerskab, til personer der kommer fra en kultur der har en lovreligion – hvis de skal forblive loyale – forpligter dem til at negligere vores Grundlov, ender det med, at det folk, som Grundloven er lavet for, kommer i mindretal og Grundloven må erstattes af Koranen.
En forpligtende underskrift
Derfor må alle, ikke mindst meningsdannere, fremover have større fokus på, at folkevalgte bliver mindet om, at underskriften, der giver adgang til den lovgivende forsamling, ikke er for sjov, men skal tages alvorlig.
Derved kan vi igen, med respekt for vores grundlovsfædre, fejre den 5. juni som en festdag og ikke som skammens dag.
