Der er en vis forargelse over at fødevareministeren strammer op på krav til reducering af landbrugets kvælstofudledning.
Men hvad har en nyudnævnt minister at forholde sig til, der ikke har landbrugsforhold som spidskompetence?
Hele den forskningsbaserede myndighedsrådgivning er med deres form for forskning nået frem til, at mængden af kvælstof er hovedårsagen til at opnå en god økologisk tilstand i det marine miljø.
Det imødegår landbrugets organisationer på forskellig måde, f.eks.”vi skal se på andre påvirkninger af vandmiljøet end vores kvælstof … kvælstof er ikke den eneste presfaktor … vi har brug for andre værktøjer end teoretiske modelberegninger”.
Man er hele tiden i en forsvarsposition på universiteternes ”forskningsverdenens” præmisser og må efterfølgende etablere efterafgrøder og minivådområder efter myndighedernes dirigentstok.
Tilbage står, at fødevareministeren må konkludere: Der er godt nok utilfredshed i landbruget, men hvad er alternativet til ”videnskabens” anbefalinger til et godt vandmiljø, kan jeg forestille mig at han tænker.
Situationen er ulidelig og uholdbar. Derfor vil jeg på ny prøve at forklare, hvad jeg mener, der bør gøres.
Billedligt talt skal landbrugets talsmænd ikke længere stå nede i eget straffesparksfelt, men op over midterlinjen og angribe på modstanderens banehalvdel.
To forhold skal talsmændene bringe i spil:
1) Hele den N-totalbalancemodel, som blev grundlagt i forlængelse af NPO-redegørelsen (som landbrugets repræsentanter nægtede at godkende), skal udfordres. Naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som vi mennesker ikke er herre over og alt for meget må overlades til skøn. Derfor er de tal, som fremgår af Novanas årsrapport, total uegnet som styringsværktøj. I øvrigt kommer max. 8 % af havets indhold af kvælstof i indre danske farvande fra vores landområder.
Hvis man går ind for at forsvare sin position ud fra Novana, bliver man jaget ned i eget straffesparksfelt igen, da det så er ”forskningsverdenens” spilleregler, der gælder.
2) Der skal fremskaffes verificerbar dokumentation (svarende til et fuldskalaforsøg) for, at nitratkvælstof isoleret set er skadeligt for det marine miljø.
Afledt af ovenstående må følgende fremføres. Hvis ikke man umiddelbart vil fjerne ”Loven om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag” for hele landet, må det forsøges på afgrænsede landområder f.eks., Bornholm, Møn eller Fyn.
Med alle de trakasserier, vi miljømæssigt har levet med i mange årtier, må vi ikke glemme, at Miljøministeriets (med underafdelinger) eksistensberettigelse er, at der faktisk ér nogle miljøproblemer. Findes de ikke, må de opfindes!
Et sidste forhold skal medtages.
Blev lidt provokeret, da jeg så Troels Lund Poulsens kommentarer refereret i bladet den 6/11.
Landbruget har traditionelt haft tillid til, at Venstre varetog deres interesser. Sågar var der engang landmænd i Folketinget repræsenteret i partiet. Lad os se på 5 miljøministre siden år 2001.
2001-2004: Hans Chr. Schmidt, skolelærer. Haft korrespondance med ham adskillige gange. Imod min vilje blev sidste henvendelse sendt til hans private adresse, da jeg var i tvivl om, posten ville nå længere end til forvaltningen.
2007-2010: Troels Lund Poulsen, ej færdiggjort historie studie. Besøgte civ. ing. John Schmidt i 2008, hvor han åbenbart til ingen nytte blev undervist i nitrats gode sider.
2015-2016: Eva Kjær Hansen, cand. polit. Fik billet til 5 min. snak ved et landbrugsmøde. Kort inde i samtalen nævnte jeg, at min erfaring var, at kvælstof var mere ven end fjende. Et opgivende og lidt medlidende blik mødte mig. Tror jeg var ude efter 3 minutter.
2016-2018: Esben Lund Larsen, cand. theol. Til et Folkemøde på Bornholm var et møde adviseret forinden. Emnet var her problemer med spildevandshåndtering. Han respekterede mit arrangement, men ellers trængte der ikke meget igennem.
2018-2019: Jakob Ellemann-Jensen, cand. merc. jur. Foretræde på Slotsholmen november 2018. Efter ½ times optræden med mine kvælstoferfaringer var den korte replik: ”Jeg tror ikke på dig”, men venlig det var han.
Ovenstående blot for at nævne, at man gør klogt i ikke at kaste alle sine lod i Venstres vægtskål.
