Grøn trepartsaftale – en faglig og politisk deroute

Det faglige må ikke ofres til det politisk opnåelige i grøn trepart

Om trepartaftalen udtaler Lars Løkke Rasmussen:
Det er noget der står, det er ikke noget der forgår. Det er ikke sådan, at når der kommer en ny regering, så er det lige meget.

Det faglige må ikke ofres til det politisk opnåelige i grøn trepart

Svarer-udvalget fik i 2021 til opgave at lave en model til en ensartet CO2 afgift for dansk erhverv med skyldig hensyn til klimaloven. Loven efterlyser et klimaneutralt samfund, altså, det er ikke alene den CO2 der udledes, men også den CO2 der optages af planter fra atmosfæren der burde indgå i modellerne.

Det er ikke præcist defineret, hvornår kulstof henholdsvis bliver optaget og igen udledt, men i bemærkninger til lovforslaget står dog:

“Klimaneutralitet vurderes ud fra en sammenligning af opgørelser af drivhusgasser, der udledes, og drivhusgasser, der optages i Danmark. Der er opnået klimaneutralitet, når der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages”.

Mangelfuldt grundlag for CO2-modeller

Under Svarer-udvalget blev der oprettet en følgegruppe, der skulle bidrage med aktuel og relevant viden. Her deltog Landbrug & Fødevarer sammen med ni andre organisationer.

Da udvalget skulle præsentere resultatet af deres arbejde og der blev spurgt ind til hvordan det optagne CO2 var indgået i modellerne, reflekterede Michael Svarer med følgende, frit efter hukommelse: “Dette forhold indgik ikke i den opgave vi skulle løse”

Svarer-udvalgets modeller for en grøn skattereform af CO2 afgifter blev efterfølgende opgavemæssigt kraftigt udvidet i Den Grønne Treparts aftale. Nu skulle hele Danmark være grøn, eller mere præcist, store dele af det nuværende landbrugsareal skulle eksproprieres med natur-romantikken for øje.

Den forkætrede kvælstof

I aftaleteksten stod også: “Vandmiljø og indsatsbehovet vedrørende kvælstof, som håndteres i regi af genbesøget af landbrugsaftalen og “second opinion”” skulle ikke inddrages. Det gjaldt dog kun, indtil en kraftig propaganda via landsdækkende medier – hvor ikke mindst kvælstof fik skurkerollen både i forbindelse med registrering af iltsvind i indre farvande og som årsag til store døde områder i vores fjorde – er kvælstof nævnt ikke mindre end 33 gange i den endelige rapport med navnet Aftale om et grønt Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også i denne trepart deltager Landbrug & Fødevarer sammen med regeringen og fem andre organisationer.

Med Landbrug & Fødevarers deltagelse i begge forløb forventer offentligheden selvfølgelig at landbrugets synspunkter og interesser er inddraget i de endelige rapporter.

Men det mener jeg på ingen måde er tilfældet. Både juridisk og fagligt har Landbrug & Fødevarer svigtet groft. Faktisk mener jeg, at ordet forræderi ikke er for stærkt et ord at bruge.

Garbage in – garbage out

Kvælstofregulering og overholdelse af vandrammedirektivet, der omtales 17 gange, bruges som rambuk for mange af rapportens anbefalinger.

Men danske myndigheder fejlfortolker fuldstændigt direktivet, så der laves fejlbehæftede love og bekendtgørelser, og har gjort det i mange år. Specielt landdistrikter bliver i dag styret og reguleret uden korrekt lovhjemmel.

CO2 reguleringen er på samme måde juridisk fejlfortolket (CO2 optag/udledning skal blot være neutral) og rent fagligt indgår den biologiske CO2 på en ukorrekt måde i modellerne.

Derfor er det helt håbløst, hvis Folketinget efter sommerferien kaster sig over at lave love og bekendtgørelser med udgangspunkt i den 43 siders Trepartsaftale om et grønt Danmark, som blev offentliggjort den 24. juni 2024. Garbage in – garbage out.

Hvis alle vil lege politikere, hvem skal så være garant for fagligheden (og skelen til juraen)? Det er denne sondring ikke mindst Landbrug & Fødevarer bør tage op til alvorlig overvejelse, efter min vurdering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *