Det mener foreningen Fair Spildevand, der i samspil med konsulent, landmand og cand.oecon. Bjarne Brønserud i denne tid kæmper en kamp for at overbevise myndighederne om, at der ikke er videnskabelig dokumentation for, at kvælstof isoleret set er årsag til iltsvind og fiskedød.
– Det er jo katastrofalt, hvis den omfattende aftale med de ganske vidtrækkende indgreb bygger på fejlagtige opfattelser. Her må vi råbe vagt i gevær, inden Ministeriet for Grøn Trepart skal i gang med at lovgive ud fra aftalen, siger Fair Spildevands kasserer, Jørn Rasmussen.
Miljøministeriet tog over
Fair Spildevand og Bjarne Brønserud gør i bl.a. høringssvar opmærksom på, hvordan evalueringen af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen i Danmark – kaldet second opinion – efter den oprindelige plan skulle ledes af Finansministeriet for at sikre en vis objektivitet i arbejdet. Men at Miljøministeriet alligevel åbenlyst blev den styrende part gennem hele forløbet. Eksempelvis lavede Miljøministeriet kontrakterne med de udenlandske forskere.
Jørn Rasmussen påpeger desuden, hvordan opgaven med second opinion oprindeligt var at undersøge, om kvælstofindsatsen kunne justeres med afsæt i Vandrammedirektivet (men at kvælstofmængderne ikke nødvendigvis skulle mindskes). Det blev siden omformuleret til behovet for reduktion af kvælstof til det marine miljø. Og han gør rede for, hvordan undersøgelsen af, hvilke juridiske muligheder der var indenfor Vandrammedirektivet for at justere kvælstofindsatsbehovet, blev fuldstændig invalideret, idet man kun havde fokus på en meget afgrænset del af direktivet.
For eksempel står der ingen steder i direktivet, at medlemsstaterne skal holde regnskab med totale mængder kvælstof, kun koncentrationer. Kvælstof nævnes overhovedet ikke som et problem, kun at myndighederne bør have styr på næringsstofkoncentrationer, altså både kvælstof og fosfor.
– Det er jo samspillet mellem disse to næringsstoffer, der er interessante og ikke kvælstof alene, siger Jørn Rasmussen.
– Hermed er det afsløret, at borgere primært i det åbne land via bekendtgørelser og regulativer – gødningsregnskaber, efterafgrødekrav, minivådområder, påbud om forbedret spildevandsrensning osv. – i over 20 år har været pålagt byrder uden lovhjemmel, som han formulerer det.
Forligspartier ført bag lyset
Fair Spildevands konklusion er klar:
– Forligspartierne er simpelthen blevet ført bag lyset af embedsværket, idet man reelt aldrig har fået svar på de spørgsmål, der blev rejst, mener Jørn Rasmussen.
Han finder det ligeledes kritisabelt, at der er udpeget en del gengangere fra 2017-udgaven af second opinion, bl.a. den – efter Jørn Rasmussens mening – meget dominerende og modelglade formand Peter Herman.
Manglende gennemsigtighed
Bjarne Brønserud har derudover i høringssvaret gjort opmærksom på, hvordan vandplanernes mål synes at være ude af proportioner og i vidt omfang er decideret misvisende. Det sker med henvisning til bl.a. de enorme mængder vand, der strømmer fra Skagerrak gennem bælterne og ind i Østersøen, og hvordan opblandingen af de danske tilførsler af næringsstoffer derfor er enorm langt inde i fjordene og ude i de åbne kystvande. Her er det ikke tilstrækkeligt at henvise til de sofistikerede modeller, for den manglende gennemsigtighed er alarmerende, lyder det.
Ministeriet afviser blankt – og ser intet behov for nyt møde
Fair Spildevand har bedt Miljøministeriet om et møde for at få den nationale miljøindsats tilbage på rette spor. Ministeriets kontorchef Kristian Hovgaard har dog i et nyligt svar meddelt foreningen, at der »ikke vurderes at være grundlag for et møde mellem Fair Spildevand og ministeriet, da der ikke er opstået ny information i forhold til den tidligere dialog«.
Ministeriet henviser i øvrigt til Novana-rapporterne om havmiljøets tilstand og ikke mindst rapporternes beskrivelse af sammenhængen mellem næringsstoffer og iltsvind.
– Det er noget af et ikke-svar fra Miljøministeriet, og jo i hvert fald ikke særligt betryggende, lyder det fra Jørn Rasmussen.
Opgør med »kvælstofkrigen«
Kassereren i Fair Spildevand giver dog ikke op og garanterer, at foreningen fortsætter kampen for at komme uretfærdighed og ufaglighed til livs:
– I alt for mange år er der brugt nyttesløse ressourcer og skabt et utal af frustrationer som følge af det, jeg vil kalde kvælstofkrigen. Det er da også kendetegnende for den aktuelle debat, at Vejle Fjord har det skidt og Avnø Fjord godt – i betragtning af, at der til Avnø Fjord bliver udledt 2,6 gange mere kvælstof end til Vejle Fjord, siger Jørn Rasmussen.
Som PDF: Kvælstofkrigen medfører spild af ressourcer
