Nedenstående er kommentar til: Frodigt farvand til mudder Sydsjaellands_Tidende_-_2021-06-02
En klage over Harley Bundgaard Madsen førte til følgende: svar på klage over Harley Bundgaard Madsen
Jørn Rasmussen er ikke enig med hverken Miljøministeriet eller fritidsfisker Ivar Trolle Jensen om, at det er kvælstof- udledninger fra landbruget, der er årsag til at ålegræsset i farvandene omkring os dør. Jørn Rasmussen er medlem af foreningen Fair Spildevand og er i den forbindelse inviteret til at deltage i en følgegruppe under Miljøstyrelsen; en følgegruppe hvor også eksempelvis Danmarks naturfredningsforening er repræsenteret. Her fremkommer deltagerne med hver deres synspunkter på forskellige miljøspørgsmål, og Jørn Rasmussen lægger ikke skjul på, at hans egne konklusioner hverken vækker genklang blandt flertallet eller hos ministeren – i al fald ikke i 2018, hvor Jacob Ellemann var minister. Om den nuværende miljøminister overhovedet er bekendt med diskussionerne, er Jørn Rasmussen usikker på.
Kvælstofs rolle i naturen
Jørn Rasmussen er enig med Harley Bundgaard Madsen i Miljøstyrelsen om, at det er kvælstof, der dræber ålegræsset. Uenigheden går på, hvilken type kvælstof, der ødelægger det marine miljø.
Hvor Harley Bundgaard Madsen argumenterer for, at det er kvælstofudledninger fra landbruget, der er hovedårsagen, argumenterer Jørn Rasmussen og Fair Spildevand for, at det er udledninger af organisk kvælstof fra rensningsanlæggene, der er hovedsynderen.
Det hele bunder i misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb, mener Jørn Rasmussen og forklarer, at den misforståelse er opstået i forbindelse med en NPO redegørelse der udkom i 1984, hvor man konkluderede, at kvælstof er skyld i iltsvind og fiskedød.
Kvælstof findes i mange former. Som organisk materiale (CH2O) er det iltforbrugende og dermed uheldigt for det maritime miljø. Kvælstof som nitrat (NO3) er ikke iltforbrugende. Det bringer tværtimod tre gange ilt med sig. Det er denne type kvælstof, der ledes ud fra landmændenes marker. Det er ikke farligt for det maritime miljø, mener Jørn Rasmussen og forklarer at nitrat eksempelvis findes i store mængder i rødbeder, hvorfor sportsfolk drikker rødbedesaft for at præstere bedre.
Det giver ekstra ilt til musklerne, siger han.
Uden nitrat er der intet liv. Jørn Rasmussen henviser til det, der i fagkredse kaldes Redfield-konstanten, som går ud på, at havmiljøet tilstræber en balance på 7:1 i forhold til kvælstof. Blander mennesker sig ikke i naturen, så er det dette forhold, naturen selv forsøger at opnå.
Men vores miljøpolitik tilstræber, at man prøver at undgå den balance, naturen selv tilstræber. Det er jo helt tåbeligt, mener han.
Fosfor skal minimeres
Ifølge Jørn Rasmussen er der altså en direkte sammenhæng mellem et højt indhold af nitrat i vandet og en god fiskebestand.
– Det største nitratindhold ser man i et område syd for Rold skov (i Himmerland, red.); det er samtidig her der er mest ørredyngel, siger han og forklarer også, at mens kvæl- stofudledningen er faldet med 50 procent siden 1985, så er også antallet af fisk, man lander faldet tilsvarende.
Det er fosfor, vi skal være obs på. Det er det grundstof, der får vores celler til at dele sig, siger Jørn Rasmussen og forklarer, at når der er for lidt kvælstof i vandet, så tilstræber naturen via blågrønalger – der ikke er attraktive for fiskene – at etablere det ideelle N/P på 7:1.
Høje nitrattal er tegn på en vellykket omsætning af organisk materiale. Ved for høje fosfortal kan en tilførsel af ekstra nitrat forhindre skidtal- ger. Nitrats negative sider kan jeg ikke få øje på, konkluderer Jørn Rasmussen.
Fosfor brugte man tidligere i for eksempel rengøringsmidler og vaskepulver. Det er ifølge Jørn Rasmussen stort set udfaset i produkterne i dag.
I Sverige har man en helt anden politik. Man har meget fokus på fosfor, men er slået væk fra kvælstof. Vi står efterhånden ret alene med det her i Danmark, mener Jørn Rasmussen og fortæller at eksempelvis Sverige og Canada gennem 20-30 år har haft grænseværdier for fosfor, hvorfor man her også er langt bedre til at rense det fra i rensningsanlæggene.
Sverige er helt i top, mens vi i Danmark er helt i bund, siger Jørn Rasmussen, og opfordrer til, at man kigger nærmere på, hvad der egentlig udledes fra de lokale rensningsanlæg til farvandene omkring om.
Kilde: Artikel som der kommenteres på: Frodigt farvand til mudder Sydsjaellands_Tidende_-_2021-06-02
