Lærerforenings bønner klinger hult

Den 23/5 bønfaldt kredsformænd for Danmarks Lærerforening om hjælp fra politikerne, da elever mistrives og mange lærere forlader folkeskolen grundet dårligt arbejdsmiljø.

Siden 1960’erne har politikerne løbende fået ansvar for større dele af samfundskagen på bekostning af civilsamfundet. Ifølge valgstatistikker har majoriteten af lærerstanden skubbet godt til denne udvikling, hvor vi nu er endt med en stor og velnæret offentlig sektor og et gennempolitiseret samfund. Lærernes beklagelser kan derfor undre.

Hvis de bedrøvelige tilstande i folkeskolen, som beskrives i artiklen, skal vendes, skal civilsamfundet helt anderledes have tilbageerobret tabt terræn. Her vil kernefamilien, i de varianter den nu i dag findes, have en central rolle.

Den mest enkle måde at gøre det på er, at lade de penge, der er afsat til børnepasning og undervisning i grundskolen på de kommunale budgetter, følge børnene/indirekte forældrene. Det vil give mere ro på i børnenes første vigtige leveår. Og når grundskolen melder sig, skal lærerne have antennerne rettet mod forældrene og ikke længere politikerne.

Populært sagt skal politikerne ud af vuggestuer, børnehaver og klasseværelser. Herefter vil de tre nøglebegreber indsigt, ansvar og konsekvens meget bedre balancere.

Specielt undrer det mig, at Mette Bredstrup, Faxe, Vordingborg Lærerkreds er en af forfatterne.

For kort tid siden, da vi her i Vordingborg kommune skulle vedtage en ny skolestruktur, havde jeg lavet en model 3 som supplement til kommunens model 1 og 2.

Ultrakort gik den tredje vej ud på at skoleleder, lærere og forældre fik overladt det pædagogiske og økonomiske ansvar for skolens drift. Kommunen skulle blot modtage et revisionspåtegnet årsregnskab og have de sædvanlige tilsyn med eksamener. Finansieringen afhang af elevtal. Alle skoler fik derudover et ens grundbeløb af den fælles pulje. Elever med specielle udfordringer blev visiteret efter sædvanlige regler.

Model 3 havde overskriften ”Friskolestatus uden forældrebetaling”, da alle kommunens skoler nu kunne drives som andre friskoler, dog uden forældrebetaling. Diskussioner om sociale skel ville dermed ophøre.

En kommunal/politiker styret grundskole var ændret til en mere folkelig styret grundskole. Eller kan man ligefrem sige. En folkeskole som den oprindeligt var tiltænkt.

Denne model ville Danmarks Lærerforening ikke høre tale om. Men deres beklagelser klinger lidt hult i min verden. Værst er det dog for børnene, der er uden skyld i tingenes tilstand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *