Min anklage om miljøhykleri til 8-kløveret, Carsten Olsen Birgitte Steen Jørgensen, Else-Marie Langballe Sørensen, Peter E. Jonassen, Tage Vestergaard og Helle Mandrup Tønnesen gik på, at de ville påbyde rensning selvom der ikke var registreret miljøproblemer på enkeltejendomme. se Avisklip
I stedet for at forholde sig til dette den 12/3-2015 bringes de danske vandmiljøplaner i spil.
Problemet med at de ikke kan godkendes er fordi, at de danske planer på vægtige punkter strider imod det overordnede EU-vandrammedirektiv.
Men lad os vende tilbage til det mest fornuftige udsagn fra forvaltning/T&M-udvalg i mange år omkring miljøhysteriet. ”Der gives kun påbud til enkeltejendomme i områder med rensekrav i det omfang, der er dokumentation for konkrete miljøproblemer”. Det betyder at man nu skal stige i gummistøvlerne og foretage målinger af faktiske forhold, så man ikke fægter i blinde med risiko for fejlinvesteringer til følge.
Eksempler:
- Ved at måle afledningen fra en bundfældningstank, der ikke får ødelagt renseevnen ved en årlig tvangstømning, viser det sig at tallene er på niveau eller lavere end tallene fra et centralt renseanlæg. (Spildevands opholdstid i en hustank=30 dage. Renseanlæg=2 dage)
- Ved at måle hvad der reelt bliver udledt til en recipient kan man gå opstrøms hvis der er problemer og så målrettet sætte ind hvor problemet registreres. (sådan gør vore nabolande).
I den forbindelse skal det klart afgrænses hvilke vandløb der har fiskevandspotienale og hvilke vandløb der primært har afvandingsformål. (sådan som vandrammedirektivet foreskriver)
Jo mere man respekterer bundfældningstanke renseevne og nedbrydning af organisk materiale til grundstoffer, der igen evt. kan bruges som gødning til lokal anlagt plantevækst, undgås spredning af uønskede miljøfremmede stoffer.
Ved de årlige tvangstømninger forstyrrer man tankenes renseevne, samtidig tilsættes kemkaliet polymer (for bedre at adskille det tynde fra det tykke) der er meget giftig for organismer der lever i vand.
Summa Summarum, med den officielle spildevandsplanlægning, med tryksat rørlægning etc., der har været gældende i den seneste menneskealder, har man forhindret de bakterier og mikroorganismer der findes overalt i at nedbryde vores efterladenskaber og omdanne det til genanvendelige grundstoffer.
I stedet har man centraliseret spildevandet med unødig kemikalie – og energiforbrug til følge uden at gøre brug af gødningsværdien. Miljøfremmede stoffer bliver ulykkeligvis nu ikke nedbrudt af landbaserede bakterier og mikroorganismer, men udledt til strømfyldte farvande.