Hvor er der en voksen i Folketinget?

For nylig kunne man i fjernsynet se nogle stakkels børn, der stort set var overladt til dem selv en hel dag i en børneinstitution. Det var ekstra benzin på bålet til endnu flere ressourcer til institutionaliseringen af børns opvækst i Danmark, forstod venstrefløjen, uden en kritisk presse, at udnytte.

Der har ellers været nok af kritiske røster fremme om, at vores børn tilbringer rigeligt med tid i institutioner ikke mindst i de første leveår. Jeg citerer fra forfatteren til bogen ”Det moderløse samfund” og folketingskandidat for Radikale Venstre, Niels Arbøl.

”Danmark har altså verdensrekord i institutionalisering af de 0-3 årige. Mens kun 16 procent af alle 0-3 årige passes i daginstitutioner i 30 timer eller mere om ugen for gennemsnittet af EU-landene, så ligger tallet for Danmarks vedkommende på hele 70 procent. […] Uanset hvor mange anstrengelser, dygtige pædagoger gør, så er vuggestuer en dårlig erstatning for en mor. De kan ikke opbygge det nødvendige stress-beredskab hos børnene, men risikerer lige modsat at forårsage alvorlig stress hos dem. Først når børnene kommer op mod 3 års alderen, og de bliver mere motiveret for andre sociale relationer end deres forældre og søskende, er det for de fleste børn fornuftigt at sende dem i børnehave”.

Og dr. phil. T. Kjærgaard i 1998 ”Det er ikke børnene der råber på “pasningsgaranti” (i dag minimumsnormeringer – min tilføjelse), det er de voksne, der vil have børnene passet, så de selv er fri for at gøre det. Pasningsgaranti handler om de voksnes kamp om magt, penge og karrieremuligheder”.

Når der på gader og stræder råbes ”Hvor er der en voksen” og ”Alle dem som hopper vil ha flere voksne” burde den ældre del af Folketinget føle sig truffet og ikke overlade initiativet til en ungdommelig SF-venstrefløj som demonstreret her i avisen den 4/12.

Altså, politikerne på Christiansborg skal indrette politikken, så det er forældrene der selv bestemmer hvordan deres børn skal passes. Ganske simpelt ved at lade pengene følge børnene og ikke institutionerne.

Hvis statsministeren vil være børnenes minister, tror jeg også på dette område, at hun skal lytte mere til Nye Borgerlige end vennerne på venstrefløjen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *