Det faglige spor
Det videnskabelige grundlag for al den fokus på kvælstof i det marine miljø hviler alene på en hypotese, der opstod i 1980’erne, senere forstærket af synet af nogle døde hummere, om at landbrugets stigende forbrug af handelsgødning var hovedårsagen til iltsvind og fiskedød.
Men hypotesen er aldrig videnskabeligt bekræftet. Det svarer til, at man ordinerer en laboratoriefremstillet medicin uden først at teste den på levende individer.
En forsker ved navn Stiig Markager viser ofte i sine foredrag to reagensglas med søsalat. Hver dag fjernes den halve mængde søsalat og tilføres kvælstof. Dagen efter er salaten stadig fin mørkegrøn og vokset med tilsvarende mængde, som er fjernet. Undlades tilførsel af kvælstof i det ene glas, er søsalaten dagen efter lysegrøn uden tilvækst.
Ud fra forsøget konkluderer han, at hvis vi skal undgå algevækst, er kvælstof uønsket. Ved et møde med forskeren på Bioscience i Roskilde tilbage i 2018 kommenterede han ikke på, at der via fødekæden faktisk medgik 1.000 kg alger til 1 kg konsumfisk. Altså mere en prædikant med patent på sandheden end en nysgerrig forsker.
Når vi nu ser 40 år tilbage, ser det ud til, at kvælstof mere gavner end skader det marine miljø. Hvis det er tilfældet, tør man næsten ikke tænke på hvilke enorme fejlinvesteringer og ressourcemisbrug, det har afstedkommet.
Det juridiske spor
Der har desværre ikke været en politisk og organisatorisk vilje til at trykteste hypotesen. Derfor kan det være interessant at undersøge, hvordan den juridisk er håndteret, da vi pynter os med at leve i et retssamfund.
SF lagde ud i 1990 med forslag til gødningsrestriktioner på ejendomsniveau. Bortset fra det daværende Fremskridtsparti bed de øvrige partier mere eller mindre til bolle.
Derfor gik embedsværket i gang med at skabe lovhjemmel på området. Da det var miljørelateret, fik det daværende Landbrugsministerium i 1992 bemyndigelse af miljøministeren til at lave restriktioner på landbrugets anvendelse af nitrat, og ved samme lejlighed kemi og bekæmpelsesmidler.
Man var godt klar over, at der var noget, der hed nitratdirektivet. F. eks. udtalte nu Fødevareministeriet, at den foreslåede ordning ikke i sig selv er påkrævet efter EU’s nitratdirektiv.
Et EU-spørgsmål
Men EU-Kommissionen blev alligevel løbende orienteret om, hvordan vi gjorde det i Danmark. Kommissionen vendte tilbage og efterlyste en større detaljegrad, gerne på regionsbasis, da vi tog udgangspunkt i kvælstof i totale mængder for hele landet og ikke koncentrationer lokalt.Derfor blev der lavet lovhjemmel på området, sådan lidt efter »går den, så går den«.
Normalt, når direktiver implementeres i dansk lovgivning og bekendtgørelser, står der under officielle noter, hvilke direktiver der gennemføres i dansk ret.
Men først i bekendtgørelsen fra 2016 er der en henvisning med følgende ordlyd: »Lovbekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der via den danske nitrathandlingsplan bidrager til opfyldelse af de danske forpligtelser efter Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 […] og via indsatsprogrammerne i de danske vandområdeplaner bidrager til opfyldelse af de danske forpligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 …«
Altså, nitratdirektivet er implementeret igennem en nitrathandlingsplan, der opererer med totale mængder. Men direktivet efterlyser ikke totale mængder, kun at medlemsstaterne skal have styr på nitrat i koncentrationer. Vandrammedirektivet inddrages nu også, men her står hverken noget specifikt om nitrat eller totale mængder.
Der var ikke lovhjemmel
I 2018 laver Cowi en nabotjek-rapport af vandrammedirektivet for Miljøstyrelsen, hvor det tydeligt fremgår, at Danmark står helt alene med at opgøre næringsstoffer i totale mængder i forbindelse med indsatsplaner over for kvælstof.
Det må derfor konkluderes uden for enhver tvivl, at med de forpligtelser, der følger med et EU-medlemskab, har der ikke været lovhjemmel bag de rigide krav til gødningsplaner og efterafgrøder i de godt 30 år, de er blevet påduttet landbrugserhvervet.
Majoriteten af Folketinget har selv været med hele vejen sammen med ansvarlige embedsmænd og vil selvfølgelig ikke give indrømmelser på området. Med erindring fra minksagen, vil den juridiske adel slå ring om samme. Derfor er det endnu en begrundelse for oprettelse af en forfatningsdomstol.
Med den kultur, der er oparbejdet i visse ministerier, kan det næsten også kun gå galt. Ifølge bogen »Mørkelygten« af Jesper Tynell er der groft sagt i ministerierne opstået en loyalitet overfor den til enhver tid siddende minister, der skal nyde fremme på bekostning af manglende lovhjemmel. Tidligere departementschef Henrik Studsgaard bekræfter dette med udtalelsen i forbindelse med minksagen »Lovhjemmel er ikke top of mind«.
Men landbruget har også selv brug for selvransagelse.
Seges har været hovedansvarlig for, at disse gødningsplaner kunne nyde fremme uden at påtale alle de negative sider i miljø- og ressourcesammenhæng. Lidt kynisk kan man sige en nyttig idiot. Det er jo ikke, hvad der bliver tilført, men hvad der udledes, der er interessant. Hvor svært kan det være?
Tung at danse med
L&F er i bred enighed gået fra at være en brancherelateret interesseorganisation til en politisk aktør, der er parat til at gå på kompromis med hvad som helst. Om det så er at gå i seng med en Maria fra DN, er det jo også en af de fornøjelser, der følger med den nye rolle. Hvilket køn barnet skal tilskrives, er dog ikke helt afklaret endnu.
Det sker, at den frække dreng på banen, Bæredygtigt Landbrug, kommer op på modstanderens banehalvdel, men foretrækker for det meste positionen i eget straffesparksfelt. Trods generalforsamlingens suveræne opbakning i 2017 til at udfordre det videnskabelige grundlag for at udskamme kvælstof, blev det aldrig efterlevet af bestyrelsen.
Når eksperter fra udlandet kommer på besøg i forbindelse med second opinion-processer, adskiller den frække dreng sig ikke synderligt fra Seges og L&F. Her føler Fair Spildevand sig helt alene med sine »guldkorn« uden nogen alliancepartnere. Derfor må det konkluderes, at BL i dag er blevet noget tung at danse med.
Hvorfor blander Fair Spildevand sig i landbrugets forhold? Fordi hvis skurkerollen fjernes fra nitrat, kan fokus rettes imod spildevandshåndtering her og i udlandet, der er hovedproblemet i det marine miljø.
Omgåelese af direktiver i over 30 år 2024-11-13