Det er provokerende at nye vandområdeplaner for 2021-2027 er offentliggjort inden resultatet af en second opinion på området foreligger.
Historisk baggrund
For 50-60 år siden blev det mere og mere udbredt at samle spildevand i større centrale renseanlæg, hvorefter det blev udledt i strømfyldt farvand efter en grovrensning.
I 1981 indrapporterede daværende amtskommuner bekymrende oplysninger om iltsvind og fiskedød.
Mistanken til spildevand gled i baggrunden, da en marinebiolog i 1982 fremkom med hypotesen om en sammenhæng mellem landbrugets indkøb af handelsgødning og udbredelsen af iltsvind i de danske farvande. Et frø blev dermed lagt til kvælstofs skurkerolle i mange årtier fremover.
På et omstridt grundlag konkluderede NPO-redegørelsen i 1984 sandsynligvis derfor, at der fremover skulle holdes styr på den totale mængde kvælstof, der blev udledt til det marine miljø.
NPO-redegørelsen blev aldrig offentliggjort i udenlandske fagtidsskrifter til fagfælledbedømmelse.
Men overlæge Jørgen Røjel gav i 1990 i bogen ”Fra anarki til hysteri” denne forklaring: ”Det ser ud, som om der i Miljøstyrelsen har været folk, der var påvirket af slagordene fra studenteroprøret i 1968: »Videnskaben skal ikke beskrive virkeligheden, men forandre den.« Med andre ord: “videnskaben skulle medvirke til at fremme bestemte politiske interesser”.
Under alle omstændigheder er det en dødssynd, at opståede hypoteser ikke underkastes videnskabelige anerkendte metoder for, hvad der er sandt i den virkelige verden.
NPO-redegørelsen er som udgangspunkt stadigvæk grundlaget for danske vandplaner.
Hvad vi også ved om nitratkvælstof:
-
Fotosyntesen i vandfasen danner ilt der modsvarer iltforbruget under forrådnelsen af overskydende plantedele og alger
-
Når iltsvind observeres er nitratkvælstof knap målbart i vandfasen
-
Uden kvælstof ingen fotosyntese (ingen binding af CO2) og kulstofkredsløbet går i stå
Der omsættes 1.000 kg alger i fødekæden til produktion af 1 kg konsumfisk. Derfor er alger kun et problem, hvis de ikke er attraktive for fødekæden.
Alger med lavt proteinindhold og for fiskene giftige blågrønalger dannes ved lave kvælstofkoncentrationer i forhold til den tilgængelige fosfor. Disse alger optages dårligt i fødekæden, bundfældes og bruger ilt når de udrådner.
Derfor er det kun fosforknappen, der kan skrues på, hvis man vil undgå ”skitalger”.
Definition på sindssyge
Med en lettere omskrivning af et Einstein ordsprog kan konkluderes: At vedblive med – i snart 40 år og yderligere med de nye vandområdeplaner, at have fokus på en reduktion af kvælstof til forbedring af de økologiske tilstande i de indre danske farvande uden tegn på forbedring – er definition på sindssyge.
Megen politisk kapital er bundet i at udskamme kvælstof, så opfattelsen ændres ikke ”over night”.
Hvad siger juraen?
Det overordnede Vandrammedirektiv stiller kun krav til måling af næringsstoffer, der skal understøtte de biologiske forhold. Kvælstof er overhovedet ikke nævnt, men der henvises til nitratdirektivet. Her stilles ingen krav til totale mængder nitratkvælstof fra et lands samlede landbrugsareal. Der stilles udelukkende krav til målinger af nitratkoncentrationen med henblik på at udpege sårbare zoner.
Pludselig giver det hele mening og fornuften kan indfinde sig.
Dels kan det meget vigtige princip efterleves ”forurener betaler princippet”, hvilket er udelukket ved opgørelse i totale mængder og dels påvirkes en sårbar zone af, hvad der reelt udledes og dermed kan måles og ikke hvor meget gødning landmanden tildeler sine afgrøder eller den forventede effekt af efterafgrøder.
Med den erkendelse kan bekendtgørelser og regler en masse makuleres.
20 år uden lovhjemmel
For godt 20 år siden blev Vandrammedirektivet implementeret i dansk lovgivning. I alle disse år har der altså ikke været lovhjemmel bag det regeltyranni landbruget har været underlagt.
Politisk er kvælstof tildelt en skurkerolle og lovhjemmel er ikke ”top of mind” i Miljøministeriet, så ændringer på området har lange udsigter.
Fra landbrugets officielle institutter/organisationer skal vi nok ikke forvente det store. Men hvornår siger bønderne stop og afkræver politikerne en forklaring?
Tågehornene får stemmerne
Overdanmark har i en menneskealder misforstået kvælstofs rolle i naturens kredsløb. Det ser desværre ud til at CO2 udsættes for den samme misforståelse i de kommende årtier.
Ved vedtagelse af de første vandplaner blev kritiske røster fra ”gamle hvide mænd” omkring kvælstofhysteriet offentliggjort i enkelte landsdækkende medier, så befolkningen kunne få en bredere horisont.
Hvilke landsdækkende medier offentliggør i dag kritiske røster fra ”gamle hvide mænd” omkring CO2 hysteriet?
Fordi det, der bekymrer mig mest, er den manglende oplysning af befolkningen omkring miljø- og klimapolitik (som ofte sammenblandes). Thi ved en uoplyst befolkning er det tågehornene der får stemmerne.
